Onsdag 11. September 2019
Vandring på Nólsoy
Jeg har sovet meget dårlig i nat, og vågner først ved 5 tiden med ondt i halsen og forkølelse. Et par timer senere står jeg op og tager et varmt bad, hvilket umiddelbart hjalp.
Kl 8.50 starter vi dagen med en gå tur til havnen, hvor vi skal med en lille båd, der opererer som færge) mellem Tórhavn og øen Nólsoy der ligger 4km øst for hovedstaden Tórhavn, der ligger på øen Streymoy. Sejlturen tager ca 15 minuter.
Nólsoy har kun én by, med 227 indbyggere. Størstedelen af den aflange ø er fri natur, med græssende får. Ved klipperne i den sydlige ende af øen lever der Lunder, som vi håber at komme til at se. Det er dog årstid for at de migrere væk fra øen.
Vi skal i store træk følge øen først langs vestsiden mod syd, indtil vi på et tidspunkt går ind over øen mod øst hvor der forhåbentlig er mulighed for at se Lunder og samtidigt få lidt frokost.
Efter en kort stykke på asfalt fra havnen starter en opstigning på godt 200 højde meter. Det lyder nok ikke af meget, men i dag har vi en seriøs kraftig vind, for ikke at sige storm. Der er tider hvor man har svært ved at holde balancen, hvilket er udfordrende på trækningen hvor vi går på klipper med en stejl kant mod havet.
Som ofte når det går stjelt op, er jeg baggerst og bliver på et meget udsat sted ramt af en enorm mængde vand og storm. Heldigvis havde jeg regnbukjser på men ikke regnjække og sygsækken manglede også sit regnslag. Så jeg stopper op, mens jeg kæmper med at holde balancen – de andre ser at jeg stopper og venter på mig, men jeg vinker at de skal gå videre, alt imens jeg kæmper en prag kamp med mit regntøj, som plafre i vinden og er svær at få styr på. Jeg tænker godt at det er underligt at de andre ikke går videre og de råber til mig, men jeg kan intet høre over stormen. Trods mine regnbukser er min højre side totalt gennemblød, helt ind til undertøjet, men jeg må videre. Først ½ time senere går det op for mig at de andre faktisk har håbt at jeg skal skynde mig væk – der var ikke som jeg troede en voldsom regn, men den enorme storm der blæste alt vand fra en nærliggende bæk lige i hoveden på mig – så jeg stod reelt det eneste sted når jeg seriøst kom vand – hvor føler jeg mig dum 🙂
Som i går er dagen i dag efterefetr mere eller mindre ren højmose, hvilket vil sige højt græs hvor man ofte synker i et underlag der virker som en suppe – der går derfor ikke længe for vores støvler er godt våde, men det hører med, specielt når man vandre i de nordlige lande.
Efter små 2 timer begiver vi os nu ind over midden af øen, og nu er der for alvor højmose. Det er vårdt at vandre da vi hele tiden synker i, men efter et par dage har vi ligesom vendet os til det. Men nu kommer regnen så for alvor – indtil nu har det regnet en smule ind i mellem, men ikke længere – det står ned i stænger…
Efter yderligere små 30 minutter ankommer vi til klipperne hvor Lunderne holder til. Det regner stadigt temmelig meget, men det var dog taget noget af – det samme med vinden som dog stadig er minimum hård kuling. Vi finder et sted vi kan sidde i regnen og tager madpakken frem – alt imens vi ser efter Lunder – der er desværre ingen, men der er stadigt en utrolig smukt syn vi nyder til maden. Efter lidt tid stopper regnen og blæsten tager også lidt af. Vi går til toppen af klipperne ved kløften og nyder den smukke udsigt af Mallemukker der hygger sig i klipperne.
Indtil nu har det været lidt usikkert om vi ville går hele turen pga det dårlige vejr. Planen er nemlig nu at gå tværs over uden via højmose op over 2 høje toppe inden vi går ned direkte af fjeldskråningen. Vinden har lagt sig en smule og der er nu kun en smule tåge på toppen af den højeste top, så vi beslutter at begive os afsted.
Stigningen er ikke direkte stor, men det lidt besværlige blåde og våde terræn gjorde opstigningen til en hårdere opgave end ellers forventet. Men udsigten belønnede låbende anstrængelserne.
Efter at have bestiget den første top begiver vi os hastigt videre. Vinden er igen meget stærk og det er ikke den store fornøjelse at stå stille for længe af gangen.
En lille teknikker hytter (for mobil-signal antænner) er placeret kort før den endelige og højeste top. Vi tager her en lille pause og får en snack.
Kort efter går vi op af den sidste top.
Nu går det ned ad og som altid finder jeg helt nye kræfter, som havde jeg slet ikke gået. Forkølelsen og min hals er det temmelig meget til gene, men jeg kæmper mig nedad og venter ofte på de andre, indtil Kaare forklår at jeg bare selv går i forvejen ad en mere stejl område end de andre – sjældent har jeg haft det så sjovt.
Efter at været næsten helt ned til asfalten, kommet Kaare løbende efter mig og får stoppet mig da vi skal på en lille afstikker – noget af det smukkeste på dagens tur.
Vi begiver os nu det sidste vej ned til byen hvor vi forgæves forsøger at finde et sted hvor vi kan få lidt kaffe og lidt mad. Men alle steder har lukket, inklusiv supermarkeret det dog åbner om 1 time.
Efter at have vandret rundt på må og få ligger vi os på et par bænke ved supermarkeret og slapper lidt af. Efter at have ligger der i 30-45 minutter føler mig mig for alvor syg. Vi handler lidt i supermarkedet da det åbner og tager kort efter færgen hjem. Da jeg virkelig ikke har det godt og gerne vil af med mine våde sokker og støvler går jeg direkte hjem mens de andre tager i byen for en øl og derefter lidt aftensmad.
Efter et varmt bad tilbringer jeg resten af aftenen hjemme med lidt Knorr kop-retter og hviler mig ellers med min dagbog. I morgen skal vi tidligt afsted, senest 7.20, så jeg håber meget at jeg er rask igen.
Animations video af en kort gåtur
Relive ‘Færøerne 20190911’
Leave a reply