Torsdag 1. August 2019
Naturreservatet i Cellina
Dagen starter som alle andre med morgenmad kl 7.00 og transport kl 8.00. Lone beslutter ikke at tage med, mens hendes søn Christopher tager med på turen. Vi er informeret, at dagen kommer til at indeholde en meget stejl opstigning der vil tage op til 1 time men at resten af turen ikke skulle være så hård – det viser sig at være sandt, dog er dagen med flere højdemeter end i tirsdags, så dette slår igen mine tidligere rekorter. Det bliver til 14km, 847 meter op og 798 meter ned, med en forbrænding på 3379kcal (endomondo siger dog 4634kcal, men jeg stoler mere på mit puls ur).
Vi starter i byen Andreis, der ligger en lille halv times kørsel fra Claut, hvor vi før går igennem den lille hyggelige by og ud på en lille eng-sti der tager os til en gammelt flodleje, hvor vi 12 gange krydser den lille flod der dog ikke indeholder meget vand.
Vi drejer op af flodlejet og skal nu begynde den hårde opstigning. Vi er heldige at det er overskyet, så vi ikke skal tage denne hårde del i brændende sol. Jeg starter ud i front, men bliver som jeg advarede de andre bliver jeg efter 5-10 minutter overhalet af dem alle. Dette er aaalt for stejlt for mig – ikke så jeg ikke kan klare det, men jeg må kæmpe og går meget lagsomt. Når mit puls ur viser over 160 slag i minutter (hvilket sker ofte) stopper jeg uanset hvad op og tager en lille puster.
Efter små 45 minutter når jeg passet (toppen på turen). Så selvom jeg syntes jeg var lidt langsom er det stadigt 15 minutter hurtigere end strækningen var estimeret til, så det er jo meget godt. Pelle får taget en skønt billede af mig på en klippe afsats ved passet som vi kryser.
Turen fortsætter ned gennem en tæt skov med langt højt græs. Ingen grund til at tage videre mange billeder her… efter vel 15-20 minutter når vi stedet hvor vi skal spise dagens medbagte frokost (en utrolig kedelig madpakke, men det kan spises efter dages stabasser og den ubeskrivelige natur). Men kan nærmest ikke forestille sig at bedre sted at spise sin mad – samtidigt med at solen nu er begyndt at komme frem.
Den medbragte frokost indtages ved et par mindre vandfald, hvor der i hvert platau/niveau er mulighed for at tage en lille bad eller få kølet føderne. Jeg ender med at spise min frokost først med tæerne i det iskolde vand – men efter jeg vender mig til kulden, med begge benene i vand op til mine shorts. Havde jeg haft badetøj med havde jeg med sikkerhed gået i vandet, men jeg nøjes med at komme det skolde hand overalt på kroppen, det er virkelig skønt trods det er temmelig koldt.
Vi er som altid i rigtig god tid, og ender med at bruge en lille time på frokost, hvorefter vi går videre en god times tid. Først kommer vi til en lille privat have som vi har lov til at krydse, hvor vi kan tanke frisk iskold vand. Dernæst kommer vi til et veterinærsted hvor de frivilligt helbreder vilde rovfugle, der er kommet til skade. Vi ser bl.a. ugler, falke og ørne der sidder i store burer. Når de er friske nok bliver de sat fri igen.
Vandringen går videre ned gennem mere skov og eng, indtil vi kommer retur til Andreis. Her har vi dagens anden pause, hvor der er mulighed for at købe lidt forfriskninger på en lille restaurant. Da vi igen er i meget god tid holder vi godt 45 minutters pause som nydes i fulde drag i det gode vejr med en øl og en sandwich-is.
Vi begiver os nu videre ud af byen, til en gammel hovedvej der er udhugget i klipperne i 1933 men som efterfølgende er lukket pga fare for stenskred. Vi skal derfor gå igennem området med sikkerhedshjelme på. Sidste uge var der en deltager på turen der fik en sten på hjelmen så det er påkrævet at bære hjelmen.
Ved udgangen er den gamle vej, er turen slut og der er nu mulighed for at få forfrisknigner igen… men vi har mere end 1½ time til bussen kommer, så de fleste tager en lille kort ekstra tur til et lille udkigspunkt.
Nu er det tid til forfriskninger. Det bliver til en Capuccino med et stykke meget velfortjent chocolade kage.
Bussen ender med at komme ½ time før aftalt tid, hvilket blot giver mulighed for lidt mere fritid hjemme på hotellet, hvor jeg slapper af med min dagbog og lidt chips.
Det har endnu engang været en ubeskrivelig god dag – og jeg må sige at jeg er virkelig glad for vores guide, som jeg er faldet rigtig godt i snak med de sidste dage. Han fortæller løst om mange af de ture som jeg drømme om at komme på og han gør mine drømme endnu mere opnåelige end jeg måske havde set for mig.
Til aftens mad fik vi pasta med bacon, hvidløg og chili til forret. Hovedret bestod af kalvefilé med kartoffelmos og til dessert en mandel kage med fyld af citron creme.
Animations video af dagens tur
Relive ‘Italien 20190801’
Leave a reply