Tirsdag 30. Juli 2019
Skov, sæter, dinosaurusspor og gamle militærstier
Dagen starter med morgenmad kl 7.00 hvorefter vi bliver kørt 20 minutter til vores udgangspunkt, som er i 914 meters højde. I dag ender vi med at tilbagelægge 18,6km med 826 højdemeter op og 804 højdemeter ned. Jeg tror at det for mit udkommende er den tur med flest højdemeter til dato. Turen tog totalt 8½ time inklusiv pauser, med vanding i 5 timer og 33 minutter.
Kort video fra dagens start
De første 2,5 time går turen igennem skov og mere eller mindre konstant stigning.
Der er strækninger ind i mellem hvor det er lidt hårdt, men generelt er det en blød stigning der blot fortsætter længe, så det er mere det lange seje træk, sammenlignet med i går eftermiddags hvor det var en kort meget stejl strækning.
Efter godt 2 timer ankommer vi (noget hurtigere end planlagt) til en skøn hytte hvor vi får dagens frokost og et velfortjent hvil. På turen hertil har jeg de sidste 2 timer ikke haft et øjeblik hvor der ikke minimum hvert 10 sekund er dryppet sved ned fra næsen. Min skjorte er 100% gennemblødt og jeg får derfor skiftet skjorte. Det nye tøj hvor mig straks til at føle med bedre.
Vi nyder udsigten over bjergene og Claut i bunden af dalen mens vi konstant høre den berøligende lyd af ko-klokken der ringer i nærheden.
Vi starter med en forret, som er et dele fad med pølser, ost og lidt brød – det smager så fremragende at jeg kunne havde nøjes med det. Til hovedret får jeg en pasta med svampe, italiensk pølse og bacon, med en stor øl. Efterfulgt af en kop cappucino. Så jeg er godtnok også blevet mad, og vi slår alle mave en 45 minuter (vi er jo i rigtig god tid) inden vi enderlig går videre.
Stien fortsætter opad endnu 30 minutter, og vi er nu på turens højeste punkt ved en lille refuge i 1513 meters højde, altså en stigning på 600 meter målt i direkte højdemeter, men totalt over dagen (da man går op og ned) bliver det en totalt stigning på 824 meter.
Det kommer nu et stykke skov, indtil det virker bliver sjovt.
Vi kommer nu til et meget historisk vigtigt sted, hvor Rommel i 1. verdenskrig besejrede 10.000 italienerer med blot 600 mand. Selv i Italien ses Rommel som en helt, trods han var fjenden, af den årsag at blot 6 person blev dragt på dette historiske slag.
Nu kommer der sjove… Vi starter nu nedstigningen som nok er den kønneste jeg har oplevet til dato. Desværre er det helt umuligt at fotograferer, men der kommer lidt billeder og forhøbentlig et par videoer senere. Vi får herfra lov til at gå på egen hånd da resten af vejen godt 600 højdemeter ned og af en tydelig sti.
I starter følger jeg efter 2 andre, men snart er jeg alene hvilket er helt fantastisk.
Jeg fortsætter af en meget lang sti der snor sig ned gennem landskabet. Nu er jeg alene næsten hele resten af turen, hvilket giver mulighed for fordybelse på en anden måde.
Efter en god time efter jeg har forladt gruppen er jeg nede ved en lille café som er stedet hvor vi bliver hentet af vores to mini-busser.
Der er stadig godt 1½ time til vi bliver hentet, så jeg beslutter at tage den sidste lille ekstra tur, til en lille vandfald hvor man kan bade. Samtidigt er der aftryk fra dinosaur, som jeg dog føler er meget svær at se.
Jeg går tilbage til caféen og får en cappucino og af øl. De andre dukker stille og roligt op, og vi er nu samlet 1 time inden busserne henter os. Det har for os alle været en enorm god dag.
Tilbage på hotellet for jeg et bad og skriver ellers lidt på dagbog i en god times tid. Til aften får nu Canelone til forret, svine koteletter med bønne-mos og salat til hovedret, og frugter i noget rødvinslage til dessert. Det har været en helt ubeskrivelig god dag, dog også temmelig hård. I morgen er det fridag i Venedig.
Animations video af dagens tur
Relive ‘Italien 20190730’
Leave a reply