Tirsdag 23. Juli 2019
Komolithi og en dag med afslapning
Jeg fik i går aftens besked på at min sejl tur i her dag er aflyst pga den kræftige vind – den er nu forståenligt nok, der var virkelig bølger i går, og måske området i dag endnu mere udsat.
Uden nogle planer for dagen sover jeg længe. Dagens morgenmad var næsten lige så overdådig som i går, istedet for æg var der noget der mest lignedede en grov tvebak der havde trykket lidt oliven olie i sig, og toppen med finthakkede tomater og fetaost. Der var små dejpakker fuldt med spinat, der smagte himmelsk. Men mest af alt elsker jeg bare deres lokale hvide brød med græsk honning, som smager langt bedre end vores danske, nok fordi den er lidt mindre sød.
Tilbage på værrelset sidder en god time på verandaen og læser min bog, mens jeg overvejer hvad jeg skal lave i dag. Jeg beslutter mig til en gå tur til Komolithi, som er en speciel kalk formation der ikke rigtig kan beskrives, så der kommer lidt billeder nedenfor.
Det er en gåtur på ca 7km hver vej, hvilket ikke i sig selv er så slemt, men jeg er noget bekymret for varmen. Den 30 draders varme er stikkende, og jeg frygter der ikke er så meget som indikation af skygge nogen steder på turen, men jeg smører mig ind i solcreme og tager beslutsomt mit vandreudstyr, en liter vand og så er det afsted.
Jeg starter ud af de mindre veje i retning af Mesogius Beach hvor jeg boede sidste år. Solen bager og det tegner til at blive en hård tur, men her er så skønt. Overalt høres de små dyr i oliven træerne og sukker planterne. Lyden bliver til tider så ekstrem intens at man knapt kan høre egne tanker – men det er natur og alt er skønt. Kort før jeg kommer til Mesogius Beach guider min google maps med ned af noget der mest ligner en forglemt sti til brug af områdets bønder – men der ser spændende ud, så jeg begiver mig på tur hvilket jo samtidigt betyder at jeg kommer væk fra vejen der trodsalt befærdes af en del biler.
Stien går under den store hovedvej, og snævre straks mere ind. Grenene på oliven træer fra stiens venstre side går ofte helt over stiens bredde mens sukker-planter fra den højre side ligeledes spreder sig ind over den smalle sti (har desværre ingen billeder). Jeg går forsigtigt videre mens jeg så godt jeg kan forsøger at undgå beplatningen.
Stien bliver igen lidt bredere og begynder at gå op ad. Der er nu kun oliven træer til begge sidder. Luften er fyldt af de store larmende insekter der synger dagen lang i oliven træerne. Det lyder lidt som græshopper men er vist noget andet, tror jeg – her i grækenland kan disse insekter “spytte” en væske efter en, hvilket jeg ikke tænker græshopper kan. Luften bliver mere og mere fuld af disse store insekter og minimum 1 gang i minutter remmer mig i ansigtet. Det hjælper at vifte med hånden foran ansigtet.
Efter en vel 400-500 meter er det værste overstået. Jeg kommer til en lille forhøjning hvor stien deler sig, og ender snart i en stor vej, som jeg følger resten af vejen.
Efter små 1½ time kommer jeg til Komolithi
Jeg går lidt på opdagelse og “bestiger” formationen. Det er yderst specielt men en fin oplevelse. Jeg sidder lidt en kvarters tid og slapper lidt af i føderne. Der er en alt for lang tur at tage i sanddaler og der er begyndende tegn til vabler.
På vejen tilbage ser en denne skønne kirke.
Jeg går videre. Da jeg vel 20 minutter fra hotellet går jeg forbi Naya restaurant og bar, et hyggeligt og populært sted med skøn udsigt.
Da klokken efterhånden er 13.30 og jeg er død sulten tager jeg en lille afstikker til Naya for lidt middagsmad. Jeg bestiller en stor burger med fantastiske krydrede kartoffel både, en stor friskpresset appelsinjuice og 1 liter iskold vand. Efter en god halv time går jeg hjem til hotellet. Trods jeg netop har drukket vel 1,3 L på Naya og knapt 1 liter på vandringen så bliver det til 1 ekstra liter vand og en lemonade så snart jeg kommer ind i værrelset.
De næste timer slapper jeg af på min veranda hvor jeg læser mig bog og skriver dagbog. Vejret er skønt og den lidt kraftige vind gør at det ikke føles så varmt, trods de 30+ grader. Efter et par timer, beslutter jeg at finde busstoppestedet som jeg skal køre med bus på torsdag og købe lidt vand da jeg er ved at løbe tør. Så til trods 3 begyndende vabler tager jeg sandalerne på igen og går en omvej ned langs strandprominaden.
Jeg når ikke så langt før der ind til et lidt fornemmere hotel bliver banket på ruden og vinket af mig. Jeg vinker tilbage, men der går lige nogle sekunder før det går op for mig at det er Stephen (amerikaneren fra sidste år) der vinker til mig. Han vinker mig ind i hotellet. Han foreslår at vi går lidt ned af stranden og får en øl. Så vi begiver ud ned til Maria Beach hvor Stepher kender et sted med den smukeste udsigt over Kissamos bugten. Her sidder vi så og nyeder en Lyra i et par timer indtil klokken er næsten 19.30 hvor jeg mener jeg efterhånden må finde lidt mad og han må afsted på cykel inden solen går ned.
Jeg går tilbage til hotellet og finder busstoppestedet på vejen, men glemmer og få købt vand. Men det må vente. Det er efterhånden på høje tid med lidt aftensmad.
Jeg spiser igen på Pixida, som i dag blev til Papoutsakia, som er bagte auberginer fyldt med hakket køb med en bechamel. Det er uden tvivl noget af det bedste jeg har fået hernede. Til slut som vanlig en Raki med en lille budding dessert.
Animations video af dagens vandring
Relive ‘Kreta 20190723’
Leave a reply