• Menu
  • Menu

Kreta 2019 dag 2


Søndag 21. Juli 2019

Knossos Palace, Heraklion og Rethymnon

Igen i dag vågnede jeg alt for tidligt, allerede kl 4. Efter at have blundet lidt i en god times stod stod jeg op. 45 minutter senere var jeg på vej til mødestedet. Solen var netop stået op mens jeg tog tøj på, så der var en smule lys da jeg gik op og ventede på turistbussen.

Jeg havde noget at få morgenmad og havde egenlig tænkt at gøre det i bussen, men det var ikke rigtig muligt da man ikke måtte spise i bussen. Men jeg fik da sneget en energibar i mig. Det er en lang køretur. Efter 3 timer holder vi en kort pausen inden vi køre den sidste time til Knossos Palace.

Besøget på Knossos Palace var afgjort seværdigt. Det var et imponerende bygningsværk hvor selve paladset er fra 1900 før kriti fødsel mens selve byen er ca 7000 før kriti fødsel. Det ses samtidigt som værende europas første by, hvor der for 4000 år siden boede over 100.000 menesker – en ekstrem stor by i den tid. Paladset, som har en størrelse på ikke mindre end 24.000m2 blev revet ned i 1700 tallet, for at opføre en (vidst nok 7km lang) mur omkring byen med diverse fæstninger bygget af paladsets sten. Men selv de sørgelige rester der er tilbage er et syn værd, specielt med en guide til at fortælle indlevende historier.

Det eneste der træk lidt ned for dagens oplevelse var de alt for mange mennesker og det kunne ofte svært at høre guiden som samtidigt ikke talte for godt engelsk. 

Efter en kort køretur er vi i Heraklion, hovedstaden på Kreta. Vi har nu en time hurtig guided tur af Heraklion arkæologiske museum. Jeg havde egenlig besluttet at springe det ovre, men efter at have hørt om den græske historie i bussen og ved Knossos tænkte jeg at det nok kunne være meget godt. Det var nu også en utrolig samling og faktisk yderst interessant, men jeg var efterhånden blevet træt. Efter den guided tur havde vi 1,5 time fri. De fleste blev vist i museet men jeg skyndte mig ud. Klokken var 13.30 og eneste føde jeg havde fået siden kl 5.00 i morges var den energi-bar i bussen, så jeg var ved at blive dårlig. 

Jeg går lidt rundt i området og finder restaurant Grand Nuovo der ligger blandt mange andre ved et lille plads med en statue. Jeg bestiller Moussaka og en Eza (græsk øl), samt en lemonade, tror ikke der er gået en dag i Grækenland uden jeg drikker deres lemonade – så utrolig forfriskende. Det var nok ikke den bedste Moussaka jeg har fået, men dog lige hvad jeg trængte til. Prisen for maden og de 2 drikkevare var 11,5 euro, det nå siges at være fair. 

Turen går nu videre til Rethymnon, en hyggelig større by med venesiske bogruiner, noget man ser mange steder rundt om på Kreta. Vi har 1 time til at se os lidt omkring. Jeg går ud på en mole med et fyrtårn og hygger mig lidt ved vandet inden jeg går en tur rundt ved den hyggelige havnefront. Området ligner en mini udgave havnen ved den gamle by i Chania, men langt fra så charmerende, selvom her helt klart er hyggeligt og kan anbefales. 

Turen går nu hjemad. Efter ca 2 timer er jeg hjemme igen (kl 19.30) og jeg er ved at være godt træt. Det har været en rigtig god dag. Men det var klart for turist-præget for mig og ikke noget jeg behøver gøre igen i alle fald ikke i en sådan stor gruppe. 

Efter et kort hvil på altanen går jeg ud for lidt aftensmad. 

Klokken endte med at blive 20.15 inden jeg kom til The Cellar igen for aftensmad. Det blev til en utrolig velsmagende stegt lammegryde med blandede grøntsager. Dertil lokalt brød med skordalia (græsk dip af hvidløg og kartofler, minder mest om kold kartoffelmos med massere af hvidløg). Aftenen blev afsluttet med et stykke saftig sandkage med citroncreme på toppen med den vanlige glas raki.

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *