Onsdag 12. Juni 2019
Fridag
I dag er turens fridag. Jeg har allerede hjemmefra besluttet at tage toget til Calvi for at se på det gamle Citadel (kastel – en by/bydel der er omkrænset af en fæstning). Bruno, Lisbeth og jeg er de eneste der tager på samme tur, alle andre vælger at blive hjemme og slappe af. Jeg beslutter at tage turen alene, så jeg går i god tid mod Ile-Rousse station og får til min egen overraskelse, uden problemer købt en retur billet på gebrokent fransk.
Den 40 minutter lange togtur må klart høre blandt de kønneste togture. Turen foregår langs kysten og køre nærmest i perioder på stranden, hvor der er udsigt til det smukke blå hav og fortryldende klippeformationer.
Da vi ankommer går de 2 andre ind på et turistkontor for at finde et kort over byen så jeg siger på gensyn og tager på udflugt alene. Jeg går ned langs Calvi’s smalle gader, med den ene turist butik efter den anden… jeg er klart kommet til et turisk sted nu, og kan trods spændingen ved at opleve noget nyt, klart mærker en glæde ved at jeg kun er på kort besøg og ikke skulle være blandt så sådant et turist mylder alt for længe. For enden af gågaden tårner kastellet sig op som en stor fæstning. Det er med spænding at jeg begynder opstigningen af de stejle gader og trappetrin.
Det går pludselig op for mig, at jeg på ingen måder trækker tungt efter vejret… og må forbavset indrømme at kombination af løbetræning, lange vandreture og de seneste dages strabasser har gjort ubeskrivlige forbedringer for min kondition.
Det er rigtig hyggeligt at gå rundt i de smalle stræder inden for kastellets murer, og jeg tager rundturen stille og roligt og tager alle indtryk ind. Men efter en god time har jeg set nok – der er for mange menesker for min smag så jeg beslutter istedet at gå til en nærliggende halvø, tæt på kastellet med hvad på afstand ligner en gammel ruin på toppen.
Jeg kommer hurtigt frem til den lille halvø, og finder en meget smal sti der tager mig til toppen igennem maquei beplatning. Stien er så smal at buskene nærmest er groet sammen, så der kommer en smule mindre rifter på benene men hvad betyder det. Jeg når toppen, det er ingen ruin, men blot nogle meget store sten og klipper der står i en ruin-lignende formation. Jeg er den eneste på den lille top og finder mig et plads på en stor sten med imponerende udsigt over kastellet og byen. Jeg tænker at visse nok ville kalde opstigningen til toppen for en lille smule klatring, hvilket var perfekt i mine vandresandaler – det hjalp alt med til spændingen.
Jeg går tilbage til byen og beslutter at købe noget at spise, men er ikke helt sikker på hvad – klokken er trodsalt kun 11.30. Jeg findet et sted, studerer menu kortet og skal netop til at finde mig en plads, da Bruno og Lisbeth kalder. De sidder der allerede så jeg slår mig til og bestiller en is og en cappucino. Vi beslutter alle at tage hjem med toget 13.00 og har derfor lidt tid. Så vi besøger byens lille hyggelige kirke.
Efter vi kommer tilbage til Ile-Rousse, finder vi lidt sen frokost, i en restaurent med udsigt over bugten. Jeg får en Rigatoni med trøffel og trøffel-ost, det smager vidunderligt. Herefter går jeg tilbage til hotellet og tager en lille slapper. Jeg får skrevet dagbog til min rejseblog og læst lidt i min bog.
Vi går alle, med udtagelse af Kim, på restaurent til aften da der kun er morgenmad med på fridagen. Maden indtages på en skøn restaurent i den gamle del af Ile-Rousse med udsigt lige ned til kysten – faktisk er restaurenten nabo til hvor vi spiste til frokost og med samme ejere.
Til forskel fra de fleste andre bestiller jeg ikke en menu, men en hovedret bestående af and med kartoflemos og en skøn sovs. Til dessert har de profiteroles med vanilie is – der er jo helt klart at det skal prøves.
Leave a reply