Mandag 10. Juni 2019
Vandring langs starten af rute GR 20
Turen i dag have desværre et frafald af to, som øskede at blive hjemme. Vi andre stod klar kl 9.00 hvor en bus kørte os 30 min til byen Calenzana, hvor den berømte (og berygtede) vandresti GR20 starter. GR20 er europas hårdeste vandrerute, og vi skal prøve kræfter med den i ca 2 timer, hverefter vi tager en afstikker op over et pas og derefter vandre tilbage af en meget smal sti.
Turen starten ved kirken i byen Calenzana
De første 2½ timer af GR20 gik bare op og op i med en stigning på ca 430 højdemeter, bortset fra en mindre (kortvarrig) stejlt nedstigning efter 2 timer. Vejret idag var skønt, trods det faktisk endte med at blive varmere end i går – 29-30 grader viser termometret. Men vi har en lille brise til forskel fra i går, og deri ligger hele forskellen.
Den første times tid gik godt, men derefter begynder jeg hurtigt at falde en smule bagud, ikke at det nu gjorde noget. Jeg beslutter at gå i mit eget tempo og tage lidt billeder ind i mellem, hvilket gør at jeg typisk er nogle minutter efter de andre. Specielt holder jeg øje med pulsuret og bliver enig med mig selv at min puls ikke skal over 160 bare ved stille og roligt at få op ad og forsøger derved at holde pulsen under. Men det siger nok noget om stigningen (og min kondition).
Efter en lille snack pause – en banan og en masse vand – får vi en stejl nedstigning.
Efter ca 2½ timer forlader vi GR20 og går op over et lille pas, hvor vi spiser vores medbragte frokost. Man kan ikke ønske sig et bedre sted at holde pause, udsigten er utrolig smuk og der en en dejlig vind.
Jeg vælger i dag at sidde lidt mere afsides, og fokusere lidt mere på naturen og mig selv. Jeg finder et fantastisk sted, ikke langt fra de andre, men med en langt bedre udsigt.
Efter en god halvtimes frokostpause, går turen videre, nu meget stejt nedad resten af turen. Jeg er rigtig glad for mine vandrestave der hjælper mig mere end en gang for ikke at falde i den tørre jord og løse sten. Jeg ender dog hurtigt på rumpetten, og får et blødende sår på albuen, men ingen stor stade sket – jeg gled bare i nogle løse sten.
Da vi er ved at nærme om afslutningen på turen kommer der et sted bag os et højt slemt skrig… det er gået noget galt for Inger-Lise, som har vrikket om på foden og er gjort ukampdymptig.
Efter at sikre os at guiden har styr på sagerne forsætter vi andre og venter et en rum tid da vi når frem ved slutningen. Michael (vores guide) kommer efter lidt tid og siger at vi skal fortsætte til et lille udskænknings-sted, mens han og Lars får Inger-Lise ned. Vi fortsætter ned til en frisk forfriskning, men vi venter på de andre og bussen hjem.
Der går nu ikke længe før de andre er fremme, men det ser ikke godt ud, jeg tror ikke hun kan gå med de kommende dage. Det har bortset fra uheldene været en utrolig god dag, og blandt de bedste vandre dage jeg har haft overhoved. Vi når hjem til hotellet allerede kl 15.30.
Kim og jeg går efter at have afleveret rygsækken og skiftet fodtøj til stranden og får lidt forfriskninger – jeg får en citronvand og en lokal jordbær-øl (godt nok mærkeligt og ikke noget at anbefale).
I morgen er vi delt op i 5 hold af 2, der skal købe ind til medbragt frokost som vi skal spise hos en vinbonde. Kim og jeg skal have skinke og pølser med og køber ind allerede i dag, da det fint kan holde sig til i morgen.
Slutter dagen med en fantastisk og overdådig aftensmad. Startende med en gang charcuterie (fransk tapas og sjovt nok det vi skal have i morgen til middag), efterfulgt en af utrolig dejlig grønsags lasagne og en chocolade fondant til dessert.
Animations video af dagens tur
Relive ‘Korsika 20190610’
Leave a reply