• Menu
  • Menu

Madeira 2019 dag 7


Fredag 19. April 2019

Vandring i Madeiras nordøstlige hjørne

Der er fortsat lovet regn til i dag, men turen skulle ikke være det store problem i lettere regnvejr.

Vi starter dagen med godt 3km let med skøn levada vandring

Turen går nu igennem en smuk Laurisilva skov med godt 100m højdemeter opad. Netop som stigningen begynder, starter regnen. Vi får alle regntøj på og vandringen fortsætter nu i turens første (og eneste) regnvejsdag. Det er første gang jeg har været på vandreferie med så lidt regn.

Pga regnen, får jeg desværre ikke taget mere video denne dag.

Da vi ankommer til toppen holder vi en kort snack pause. Stien går nu som en smal hylde langs den øvre del af klipperne. Det er trods den volsomme blæst og periodisk regn en utrolig dejlig tur.

Stien er nu hovedsagelig plan, men få begrænsede op og nedstininger. Efter en god times vandring holder vi frokostpause ved en lille plads – eller rettere stien er blot en smule bredere her. Det er eneste mulighed for et stoppested på turen.

Der er lidt begrænset plads, så vi er et par stykker der går lidt videre og sidder lidt i afstand. Jeg finder et lille plads alene hvor jeg sidder med føderne ud over kanter og nyder den skønne udsigt.

Regnen er stilnet og og kun få korte periode med regn kommer resten af dagen. Der er en del i gruppen der taler om udfordringer med at komme på toilettet da vi i timer kun har haft denne smalle vandresti uden træer og buske.

Efter endnu 1 times vandring begynder nedstigningen. Vi skal nu 300m ned til havniveau. Stien går langs en smuk levada. Stien er til tider meget meget smal – så smal at jeg træder ved siden og og falder en lille meter ned en skrenten… eneste der sker er dog at mine helt nye regnbukser har en stor revne på kræet – jeg må lære ikke at tage billeder mens jeg går i så usikkere områder.

Da vi kommer ned til havet stormer det virkelig meget. Det er svært at holde balancen. Vi nærmer os byen Porto da Cruz. Som et trylleslag er vinden væk, netop som vi kommer rundt om en klippe skråning i udkanten af den lille by. Vi havde glædet os meget til et besøg på øens lokale rom-destilleri, men der viser sig at være lukket pga langfredag. Vi finder istedet en plads på en café-restaurent langs vandet. Jeg nyder i fulde drag først en juice efterfulgt af en af turen få gode kapper kaffe med en rom, der for mig mere smager af en lidt billig whisky, men det var uanset skønt efter regnen og kulden at blive varmet godt igennem.

Da vi ankommer til hotellet har vi godt 2 timer inden vi skal mødes til fællesspisning på en fornem restaurent (der i 2014 vandt en Michelin stjerne). Jeg vælger at slappe af på værrelset.

Vi får en hyggelig aften med skøn mad. Min menu bestod af: en lille tun anretning som amuse-buche, kammuslinger til forret, Beef Willington med forskellelige kartoffel-anregninger og til sidst en skøn Pistache Delight, der nu kun begrænset smagte af pistache. Alt serveret med en vin-menu.

Selvom det klart var hyggeligt at vi alle var samlet på sidste dagen til en fornem mad, bliver jeg hurtig træt. Vi sidder i et alt for lille lokale og støjen er høj. Kort efter desserten går Maybritt og jeg tilbage til hotellet. Trist at det var sidste dag – imorgen går turen hjemad.

Trods dagen i dag på ingen måder var af den hårde slags, er der gået 31.600 skridt over 14,4km. I løbet af dagens vandring gik vi 200 højdemeter op og 400 ned.

Animations video af dagens tur

Relive ‘Madeira 19042019’

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *