Tirsdag 16. April 2019
Halvøen Sao Lourenco og kystklippen Cabo Girao
Vi pakker vores kuffert og tager afsked med Hotel Bravamar. Dagen starter med en rigtig turist sted – Cabo Girao, som verdens næsthøjeste kystklippe med 580 meter lodret ned mod havet. Her er der bygget en platform af tykt glas med direkte udsyn ned til kysten og havet.
Bussen køres os nu mod Sao Lourenco hvor den står på en kort kaffe- og toilet pause inden vi kører den sidste lille stykket.
Ved Sao Lourenco er der fri mulighed for at gå rundt. Vi har 4 timer, hvor det være muligt at gå hele turen ud og tilbage langs den meget kuperede halvø.
Det er sjovt så anderledes naturen er her. Hvor vi de andre dage har oplevet masser af blomster og planter, er der nærmest ørken agtigt, dog mindre massere af små lave planter og græsser.
Vi går op til en lille utrolig smuk udkigspost over en mørkrød klippe ude i vandet…
Vi er nogle stykker der beslutter blot at gå en lille del af turen og gøre holdt ved en lille strand, hvor nogle planlægger at bade og andre (inkl mig) planlægger at finde en lille rolig plads og nyde naturen med en bog.
Efter lidt tid beslutter alle andre sig at gå igen. Det blæser en halv pelikan og det virkede alt for farligt at bade. Jeg havde til forskel fra de andre fundet en god siddeplads ved at klatre lidt op af en lille klippe. Her sidder jeg rigtig godt og bliver derfor sidende i en god halvtime ekstra, med min bog og nyder udsigten, mens jeg tager en lille kort meditation. Det er første gang jeg er alene på turen, og selvom jeg virkelig nyder selvskabet nyeder jeg den stille stund hvor jeg samler tankerne lidt.
Jeg beslutter mig for at gå igen, og tænker egenlig bare at gå tilbage til bussen selvom det er alt for tidligt. Jeg forestiller mig at de andre måske er gået videre men det virker for sent for mig nu. Kort efter støder jeg på Maybritt som har set mig og vinket uden jeg opdagede hende. Vi går sammen tilbage mod starten af turen hvor vi mener der bør være nogle gode klipper at spise vores mad.
Vi finder derefter Jette, Anja og Gustav der har fundet en godt afsides plads, netop hvor vi selv havde forestillet os. Efter 30 minutter dukker der flere og flere op – til sidst er næsten hele holdet samlet her. Vi går tilbage til bussen og får en kort pause i den lille kystby Machico. Maybritt, vi finder en lille café ved byens kirke med fin udsigt over de nærliggende bjerge. Kort efter dukker Jack, Tina, Else og Gitte op og vi hygger os i små 20 minutter inden den går tilbage til bussen. Disse små pauser burde være længere, der er knapt nok tid til at få drukket kaffen.
Tilbage i bussen er der ca ½ times kørsel tilbage til Funchal hvor vi checker ind på vore fine nye hotel, Orquidea, der ligger tæt ved havnen.
Vi skal alle ud til fællesspisning i dag til en menu vi måtte bestille allerede i går. Efter den oblikatoriske Bolo do Caco, får jeg en utrolig skøn grønsagssuppe, efterfulgte af en gigantisk bøf påælagt skinke, ost og et spejæg serveret med ris, pomfritter og Madeirasovs. Til dessert en skøn chokolademouse hvor jeg tilsidts må sige op.. det er virkelig store portioner men spiser på Madeira.
I morgen står på fridag med seværdigheder i Funchal – ingen vandring.
Leave a reply