Mandag 15. April 2019
Fra Ribeira Brava til Boca da Corrida
I dag er den hårdeste vandredag jeg har været på til dato. Vi starter med 20 minutters bustur til startsstedet.
Vandringen starter uden problemer de første mange kilometer som en mindre stigninger men hovedsageligt nedstigninger igennem regnskov. Vi er dog noget forundret da beskrivelse af dagen var stegl opstigning.
De første par timer går vi igennem regnskov, og store områder med eucalyptusskov og kastanjetræer. Det er lige mig, udsigten er skøn og vandringen let og ubesværet.
Turen bliver meget lang i dag før der er mulighed for frokost. Personligt får jeg at problem med at frokosten kommer så sent – hvor 60-70% af turen er tilbagelagt, det skylder dog at der ikke er et passende område stort nok til at en fælles gruppe kan holde frokost før.
Efter ca 2 timer, begynder det for alvor at gå opad. I forvejen har jeg gået baggest på turerne, da de forreste går alt for tæt på hinanden og ikke forstår at holde afstand.
Men nu hvor det går op og op og op…. jeg er helt klart ikke i form og falder mere og tilbage bagefter de andre som lægger tydelig afstand. Vores turleder Rita er som vanlig bagtrop for at sikre alle er med. Hun beder de andre gå i deres eget tempo og ikke stoppe op for at vente på mig – hvilket er yderst fornuftigt. Samtidigt gør det også at jeg ikke går at taler så meget, hvilket hjælper på vejrtrækningen. Resten af grupper kommer frem til frokoststedet efter 40-60 minutter, mens jeg bruger tæt på 1½ time fra dette tidspunkt, altså bruger jeg 50-100% længere tid på opstigningen.
Jeg er simpelthen ikke i stand til at følge med og har klart problemer med konditionen der slet ikke er tilstrækkelig til så store stigninger… jeg kan fint følge med når det går lige ud eller ned… konditionen er afgjort et problem, som jeg må få løst inden de kommende ture til Korsika, Italien og Kap Verde senere på året. Men for nu er det bare at kæmpe 🙂
Udsigten bliver bedre og bedre, men desværre får jeg ikke taget billeder af de flotteste områder, da energien ikke er til det – samtidigt er der ikke mere strøm på min GoPro – jeg har ingen energi til at få skiftet batteri og vil heller ikke bruger unødigt tid da jeg i forvejen ved at jeg er lang efter de andre.
Vi når endelig frem til frokost stedet – det viser sig at være 30-50minutter senere end de andre. Men reelt betyder det ikke så meget, jeg skal gå i min hastighed og jeg har givet den alt jeg har i mig. Det hjælper meget på energien at få lidt mad.
De sidste 4 km (plus 1 km ekstra med meget stejl nedstignin, da bussen er for stor til at komme helt op) er noget af det smukkeste jeg har oplevet. Strækningen består af 2 meget hårde opstigninger, men er mere håndterbart nu – da jeg har fået eniergien tilbage. Flere andre i gruppen mente nu at dette var den hårdeste strækning.
Den sidste strækning er den absolut kønneste men jeg fik desværre nærmest ingen billeder og ingen video uden strøm 🙁
Vi når endelig dagens mål, efter 7 timer 18 minutter – eller 16km med 685 højdemeter op og 621 højdemeter ned. Jeg er totalt smadret, men samtidigt i fantastisk humør. Det var klart alt for hårdt så jeg bliver nød til at komme i bedre form, men sådanne ture som i dag er hvad jeg ønsker af mine ferier!
Efter vi har taget turen tilbage til hotellet, beslutter en del af os at tage ud for en lille drink. Jeg deler en kande Sangria med Jette og Maybritt. Det var præcis hvad jeg havde behov for… skøn og forfriskende.
Efter fællesmøde kl 19.15 tager vi fælles på restaurent. Jeg får en T-bone steak – der har behov for noget mere bastant i dag efter dagens udfordringer. Endomondo siger at jeg i løbet af turen har svedt 2,4 liter væske og forbrændt 4949 kcal – altså 2-3 gange hvad man som mand skal spise på en dag.
Animations-video af dagens tur
Relive ‘Madeira 15042019’
Leave a reply