Onsdag 1. August 2018
Gramvousa og Balos-beach
Efter en nat på toilettet og dårlig mave og jeg klar igen. Jeg står tidligt op for at nå min tur til Gramvousa og Balos-beach. Efter en hurtig men dejlig morgenmad, som dog træk lidt ud da maden ikke var klar som aftalt, gik jeg mod hovedvejen hvor jeg blev samlet op af en stor turisk bus, fra Balos-travel.
Mængden af menesker skræmmer mig – 3 både ligger klar ved havnen til at sejle os til Gramvousa. Der er svært at tælle busserne men vi taler minimum om 20 store busser og 10-15 små.
Jeg finder et sted på topdækket helt mod rælingen og sidder mig godt itl sætte for en tur i bagende sol og skyfri himmel. Godt at jeg har smukt godt på solcreme på i dag.
Trods de mange menesker bliver det en god tur og båden ankommer en 1 times tid senere på Gramvousa – første tanke er… skal jeg derop 🙂 Vi har et par timer på øen, og jeg har glædet mig meget til at komme på på toppen til en fætsningsruin. Der er tale om en klippe ca på højde med himmelbjerget, dog en lad os sige mere direkte vej op – så det bliver hårdt men ikke langt. Eller det vil sige, havde min kondi været bedre, havde det ikke været langt. Jeg stopper nok 10-12 gange på vejen op for at få vejret – ikke noget stor problem da der er den mest vidunderlige udsigt.
På toppen af øen er der overraskende fladt. Overalt hvor men ser hen er den mest vidunderlige udsigt og folk er alle glade og larmen fra den ellers store meneskesamlet er som forsvundet. Det lidt skræmmende at se den uendelige flok af menesker der som en flok myrer bevære sig mod toppen – den ser ikke ud til nogensinde at stoppe. Trods de mange der skal op på toppen er det nok mindst halvdelen der bliver tilbage ved båden og bader på den lille strand… har de helst glemt at vi direkte efter skal til en af Kreta’s bedste strande?
Tilbage på båden bestiller jeg lidt mad – jeg er taget til bådet lidt i god tid, både for at få en plads og får at få bestilt lidt middagsmad inden den korte sejltur videre. Maden er ikke noget at skrive om, men på den anden side heller ikke uspiselig… og efter den hårde tur til toppen er enhver form for brændstof velkommen.
Vi sejler videre mod Balos beach…
Efter den korte sejltur går vi fra borde… jeg har dog ingen planer om at ligge på en overfyldt turist badestrand med adskillige tusinde menesker fra de mange både, så jeg vælger at gå den modsatte vej end 99% af alle andre. Jeg har ingen planer om at bade i den ellers skønne lagune, men i stedet vil jeg først finde et roligt sted i solen, gerne på en lille klippe med tæerne i vandet og læse lidt i min bog og dernæst nok gå lidt på opdagelse.
Som sagt så gjort. I den ende af stranden hvor jeg er gået til findes der ingen turist bekvemligheder som ligge stole og her er kun ganske få andre menesker end jeg… men naturen er i mine øjne langt kønnere her og det er hvad jeg foretrækker. Jeg finder mig en lille klippe hvor jeg kan sidde med min bog – dog efter først at have været en lille tur ude i vandet, som er over 30 grader varmt – det skal så siges at hvor jeg opholder mig kan man let gå 50 meter ud i lagunen, uden at vandet når maven.
Efter et par timer med min bog og lidt vandring rundt i området går jeg tilbage mod båden. Jeg skal have fundet mig en god plads på den ellers overfyldte båd, inden vi sejler tilbage til Kissamos.
Sejlturen tilbage bliver som resten af dagen helt faktastisk – dog kunne jeg havde undværet de mange menesker. Jeg ville egenlig havde foretrukket en mindre båd uanset at prisen havde været en helt anden. Men turen i solen langs kysten var lige hvad jeg havde behov for.
Som de andre dage spiste jeg på hotellet til aften.
Leave a reply