Kreta 2018 dag 4

Søndag 29. Juli 2018

Agia Irini Gorge

I dag er første tur med Strata-tours, et lille lokalt rejseselskab hvor jeg har booket et par vandreture. Efter med stor spænding at have gjort mig klar til første faktisk vandretur i 6 år venter jeg uden for hotellet på min transport. Der sker ikke rigtig noget, og jeg begynder så småt at blive lidt usikker, men pludselig ser jeg en ældre dame omkring de 60 ved nabo hotellet vinke ivrigt efter mig. Det viser sig at være min chafør, tyske Iris der har bosat sig på Kreta for omkring 30 år siden. Hun er en rigtig søg og snaksagelig dame.

I bilen møder jeg Stephen Wendell, en amerikansk forfatter der bor i Paris, men har nu været i Kissamos i 4 måneder. Lidt efter samler vi en lille tysk familie op, med en mor nok lidt ældre end mig, med hendes 2 teenager døtre.

Køreturen til Agia Irini gorge er noget af det kønneste natur jeg har oplevet, og alt imens jeg forsøger at følge med i alle Iris’ historier og spørgsmål følger jeg nøje med i landskabet.

Vi ankommer til indgangen til Agia Irini gorge. Iris skal ikke gå med os, men hun starter med at forklare turen på tysk til den tyske familie og opdager hurtigt at jeg fint følger med i beskrivelsen. Tyskerne begynder at gå, de virker ikke videre interesseret i at følge med os andre, så jeg bliver tilbage og høre beskrivelsen igen på engelsk.

Stephen og jeg begynder derefter at følges af – og går sammen resten af dagen. Han er en yderst behagelig person, og vi har faktisk rigtig meget at tale om.

Turen starter først igennem en sko, der trods højdeforskellen kunne have været en skov i nord europa, men det ændre sig snart de vi kommer ud af den trætte skov.

Smukke klipper begynder at titte frem – turen gør hovedsageligt ned af kløften, men der kommer godtnok nogle spændende mindre stigninger ind i mellem.

Stien er de fleste steder godt anlagt og meget let at følge, men ind i mellem kommer der større klippe blokke der skal paseres, enkelte gange på alle fire. Jeg går størstedelen af turen med et stort smil i ansigtet. Jeg har ikke set en så smuk naturlig i årevis, og føler mig endelig rigtig i live.

For hver sving stien tager åbner sig en kønnere udsigt. Solen skinner fra en skyfri himmel, og der må kontakt tøres sved af panden.

Min bølle hat er komplet gennemblødt. Jeg forsøger febrilsk at køre sveden af panden med hatten, men intet hjælper det.

Kort inden vi når vejs ende, rammer Stephens tå en spids sten og blodet flyder. Han har ingen plaster, og det eneste jeg har er et par compeed plastre, som ikke lige er beregnet til åbne sør, men efter lidt forsøg lykkes det at vi lappet huldet nogenlunde, og vi går roligt videre. (Note: jeg må sikre ikke at glemme min førstehjælps sager på hotellet til de kommende ture).

Iris venter på os ved udgangen af Agia Irini gorge og vi køre videre til den lille turistby Sougia der ligger skønt langskysten mod det Libiske hav. Stephen og jeg vælger at spise mad i en lille hyggelig restaurent. Han er vegetar og får en stor salt, men jeg har behov for protein og får en skøn omelet og et par øl. I varmen slår ølene hårdt, men jeg har ikke flere planer for dagen og nyder det gode vejr i godt selskab.

Efter en god times kørsel tilbage til hotellet, tager jeg afsked med Stephen efter at have delt facebook oplysninger, og jeg bruger derefter resten af eftermiddagen på min balkon i selskab med en blanding af min dagbog og e-bog.

Aftenen ender som de fleste andre på hotellets restaurent. Det har været nok den bedste dage i langtid. Vandreturen vækkede noget i mig.. og jeg sidder lidt med en forundret tanke om hvorfor jeg nogensinde stoppede med at tage på vandreferie. Jeg glæder mig til i morgen hvor der venter endnu en tur!