Fredag 4. April 2025
Vandring Huéneja til Alquife (19km)
Jeg i dag starter med med at jeg mødes med ejeren af mit hotel, kl 8.00, hvorefter han køre mig de ca 3 km tilbage til Camino ruten, eller faktisk køre han vist mig en smule længere, men det lever jeg nok med.
Det er smukt, med lidt koldt vejr. Dte har regnet i nat, og der er blot 6 grader varmt. Solen danner et vidunderligt lys, men det er dog lidt svært at tage video og billeder, da det er den forkerte vej jeg ønsker at filme.
Dagen turen til Alquife er blandt de lettere af slagsen. Der er i alle fald ikke mange højdemeter, men det er dog tale om en ondulerende rute, hvor det ofte går op og ned, og op ned. uden sjældendet at blive så meget at man vil kalde det en stejl stigning. Jeg ender også dagen i ca samme højhde som jeg startede ud, altså det går så meget ned go det går op… ikke at det går opstigningerne i selv selv, lettere, naturligvis.
Efter ca 5 km kommer jeg til dagens første lille by, Dólar. Jeg sprang morgenmaden over på hotellet, da det først blev serveret kl 8.00 og det er reelt hvor jeg gerne vil starte vandringen – for alle komme frem inden det typisk bliver for varmt. Så, planen er naturligvis at finde en bar der servere lidt morgenmad. Jeg finder den straks, og ser at det err jeg ikke den eneste der har gjort. Alle de 6 andre pilgrimme jeg har ser undervejs sidder og er ved at færdiggøre deres morgenkaffe. Vi hilser kort, men de er allerede ude af døren ig videre inden jeg får min Cafe con Lethe, Tostada med marmelade samt en friskpresset appelsin-juice. Vi taler fornemt her, meget bedre bliver det ikke, men det er nu også lige hvad jeg har behov for.
Jeg spiser min morgenmad og tager afsted igen. Ruten holder sig i dag helt væk fra veje, tror der dog kommer en ekelt sted, hvor jeg er ved at gå helt vej, pga meget dårlig skiltning, så er resten af dagen nu let at følge. Jeg taler ikke med de andre senere på dagen, men mit bedste bud er at de er gået fejl og ikke har fundet den rigtige rute, for inden Dólar så jeg ofte en masse fodspor i gruset, men efter, hvor ruten blev dårlig markeret, og en smule mere smattet og derved lattere at se forspor så jeg max forspor fra én person, så jeg tror nu at de andre har fulgt vejen. Det eneste det betyd err jo blot at jeg har det hele for mig selv, og jeg nyder det i den grad.
Der kommer ind i mellem en smule meget små regndryp, men det er aldrig nok til at jeg tager regntøj på. Dog går jeg ofte og fryser og kort efter sveder, så det er lidt svært at vurdere at få det rigtige mængde tøj på, men ingen tvivl om at jeg nok har i udnerkanten på, til en dag der efterhånden er kommet op på 13 grader. Min letvægts lagærmet trøje vejer siriøst mindre end det halve af en normal T-Shirt, hvilket naturligvis betyder noget for hvor meget den varmer.
Efter en stund kommer til til den lille by Ferreira, hvor jeg desværre kun fik filmen – jeg glemte at tage billeder. Som næsten altid i Spanien skal jeg kæmpe mig om af de steje gader, blot får at gå ned af lige så stjele gaver på den anden side. Der er intet åbnet i byen, men… der kommer allerede en nbybyLa Calahorra 3,5 km senere, så jeg fortsætter og håber å den lidt mad i byen, da jeg efterhånden er blevet godt sulten.
Der ligger en smukt borg på en top ved udkanten af byen. Desværre er den kom åbnen for gæsten om onsdagen (så vidst jeg husker, jeg undersøggte det hjemmefra), i alle fald er den ikke åben i dag. Jeg kigger lidt på Google Maps, og finder en restaurent der har yderst spændende mad på menukortet i udkanten af byen… jeg skal gå 2 x 800m ekstra… det er afgjort ikke noget de flerste vandrere er glade for. Ja, vi elsker at vandre og gerne langt, men ikke mere end højest nødvendigt 😀
Jeg beslutter mig nu for at tage en tur på restaurenten, også fordi at der blot er 5,5km tilbage til Alquife, og jeg kan ikke få nøglerne til min fine lejledhed før om et par timer. Så tiden kan lige så godt udnyttes.
Men… som så ofte før… jeg kommer til restaurenten, og godtnok er der åbent, som også Google siger, men nej da, vi serverer ikke mad endnu, før om 1 time… men du kan få en Bocadillo (sandwich). Jeg takker ja, samt en alkoholfri øl… men jeg er virkelig træt af deres sandwich… for at være ærlig er jeg generelt træt af sandwich, også derhjemme. Det skyldes de mange år jeg fly til norge og sverige for arbejdet, hvor jeg nærmest aldrig kunne få andet ebnd sandwich. Jeg spiser halvdelen, betaler og går videre.
Den sidste del af vandringen er lang og kedelig. Heldigvis er det evig udsigt til det smukke nedkledre bjerg men ellers er turen til den kedelige side.
Jeg må hurtigt tage et lille hvil og få vabelplaster på den venstra fod… det er yderst vigtigt at reagere så snart der mærkes den mindste smerte, så det får jeg hurtigt ordnet og fortsætter derefter vandingen de sidste 4-5 km.
10 minutter får jeg ankommer til min lejlighed skal jeg ringe til udlejer… jeg er lidt bekymret for elvom vi har skrevet sammen på engelsk tænkte jeg at hun nok brugete google translate eller lign, hvilket viste sig at være korrekt. Hun forståd ingen ting, men vi havde jo aftalt at jeg skulle ringe, og jeg sagde mit navn, så hun stod klar da jeg kom frem. Jeghar fået hele 2. etage i en smukt beliggende bygning hvor jeg har to 2 personers soveværrelser, 2 badeværrelser, et køkken, fint opholdsstue og en smukt terasse med den viste udsigt over det snekledte bjerg. Hun viser også netop dette frem med stort lys i øjnene, som jeg er sikker på at jeg gengav. Jeg er i den grad glad for at jeg har forsøgt at lære lidt spansk, for jeg er sikker på at jeg forstod de instrukser hun gav mig 😀
Jeg blev dog en smule bekymret da jeg få mutter efter hun var gået opdatede at en radiator dryppede lidt på guylvet. Jeg fandt en vaskebalje og sætte under, og skrev et par beskeder til hende hvor jeg forsikrede at det ikke var slemt og at det ikke generede mig. Hun taklkede mange gange (godt at der findes google translate).
Efter en forgæves tur til den lille købmand i byen (google sagde at de havde åbnet til kl 15.00 og så igen ville åbne kl 17.00 – meget normalt i spanien, trods dette var en relativ kort lukkeperiode), men nej, der var ikke åbent, så jeg fik forbi den eneste lille åbne bar, købner to Cola’er samt 2 små poser chips (med tegnsprog kommer man langt), tog jeg tilbage i lejligheder, tog en langt bad (med de typiske udfordringer det giver… hvordan blander med vandet (varmen) hvordan tager man et brusebad, når bruseren ikke rigtigt kan hænde på vækken uden konstant at falde ned og sprøjte ud over det hele…. ja, det vanlige udfordringer i ældre spanske huse… men det lykkedes til sidst… dog nok ikke uden at svine en del.
Byen eneste andet spise sted, en lille Gastro Pub skulle åbne kl 17.00 – så jeg benytte at tage tidligt ud af spise så jeg kan komme tidlig i seng. Kort tid efter, lærer jeg det aldrig… ja, det åbner men de sælger ikke mad, først kl 19.30.. så jeg tilbage om et par timer. Købmanden var stadig ikke åbnet igen, og der ståringen åbningstider i døren. Jeg m å prøve igen senere så jeg kan skaffe lidt youghurt eller lign til i morgen tidligt.
så lykkedes det at få noget rigtig mad. Dog var der ikke meget jeg havde lyst til, som jeg samtidig forstod hvad var, så det endte med en hamburger. Noget jeg ALTID bliver skuffet over i Spanien. Men i dag… okay det var ikke noget specielt, men det var den bedste jeg har fået i Spanien og smagte faktisk ganske godt. Men hvad I alverden kokke i Spanien gør med oksefars, ved jeg ikke, men det er altid så sejt, så mit bedste gær er at de rører det for meget.
Anination af dagens vandring
https://www.relive.com/view/vevW52Mwmy6