• Menu
  • Menu

Camino Mozárabe 2025 dag 2

Mandag 1. April 2025

Vandring Gadôr til Alboloduy (19km)


Jeg får desværre ikke taget mange billeder i dag, trods vejen er turen er smuk. Desværre har jeg ikke sovet så godt, uden helt at vide hvorfor. Sengen er god og hovedpuden er faktisk bedre end gennemsnittet her i Spanien, hvilker ikke siger så lidt. Jeg forlader mit overrasningssted kort efter solen er stået op (ved 8 tiden) og begiver mig afsted.

J dag bliver en af de lidt hårdere dage, faktisk lidt uheldigt at de hårde dage overvejende er i starten af turen, hvir jeg ikke helt er i form.

Til en stort går alt godt, vejret er smukt, og jeg har det hele for mig selv. Der kommer snart større bjerge i sigte. Jeg har ikke gået længe får jeg ser 2 vandre et stykke efter mig, men pludselig er de borte så jeg tænker de nok har taget en pause i den lille by jeg netop er gået igennem, jeg gik selv videre da jeg ikke fandt noget der var åbent.

På den anden side af byejn begynder stigningen for alvor. Jeg skal op over bjergstrænten og op på den anden side. Det lyder nok værre end det er, for det veje fortgår indtil videre på en astfalt fejl.

Jeg nyder i den grad udsigten oghåber at det er tegn på hvad jeg har i vente de kommende dage.

På den anden side af bjerget går det snart opad igen, over den næste bakke. Men denne gang bliver det via grussti. Det er naturligvis langt at foretrække, men det betyde rogså at stiningerne blive mere intense.

Jeg kæmper mig frem, og føler mjig ganske træt… netop som jeg uden i horinten ser et bord og 2 bænke, med et tag over til skygge. Jeg skynder mig derhed, og der går ikke længere får de 2 vandre jeg ar set tidlgiere dukker på. Det er 2 kanadier, der er på samme Camino vandring som jeg. De fortæller at de ligeledes at set (og overnattet med) en polak og en finne, som de tror er foran os (det er de nu ikke, for jeg møder dem senere på dagen).

Vi snakker lidt om løst og fast og går så ellers igang igen. Der kommer nu en MEGET stejl nedstigning, hvor vandrestavene skal frem, jeg tror det vil være for farligt uden. Jeg alker denne nedsitgning, og da jeg denne gang har 2 vandre foran mig, gør det mulighed for bedre perspektiv i min optagede video.

Så snart vi når bunden, går det op igen, og det er stjelt… ellers jeg syntes det er stjelt. Jeg kan slet ikke føklge med, og de er snart væk. Det passer mig nu fint, for når jeg er anstrænget har jeg behov for at være lidt alene. Det går meget langsom for mig, jeg tager 10 skridt og holder pause, så 10 stik igen, så pause igen osv. Hver gang når min puls max puls, ellers faktisk 3-4 højere end jeg har set det på mit over over de seneste par år… Jeg rammer også 172-173, hvilket mig begendt er mere end jeg teorerisk kan i min alder… og jeg kan mærke det… der er ingen energi tilbage.

Jeg får kæmåpet mig frem til den lille by der ligger nogle kilometer fremme. Solen står nu højt på himlem og der er brand varmt. Jeg finder straks en lille bar, og bestiller 2 Cola’er, samt lidt patas i form af Kyllinge kyletter, Jamon skinte, krokette, pomfritter samt lidt Oliven. Mens jeg venter på maden går jeg (efter at have fortalt ekpedienten) ind i købmand er der ligger lige ved siden af – den skulle nemlig lukke inden for 30 minutter, og jeg har fundet frem til at der ikke skulle være muloighed for at købe mad hvor jeg overnatter i dag. Så jeg køber lidt skiveskåret ost, lidt Jamon skinke og en Baguette, som jeg skal spise på mit overnatningssted.

Netop som jeg sidder og spiser, kommer polakken og finnen og sætter sig. Vi snakker også lidt om løst og fast. Men efter lidt tid må jeg videre. Der er fortsat ca 5 kilometer tilbage endnu, oog solen er blevet meget varm. Jeg skal bare frem så hurtigt som muligt, inden det bliver varmere.

Jeg må kæmpe med hvert et skift. Det er 2 ård siden at jeg har vandret med denne “tunge rygsæk” og tilmed i denne varme… jeg er ofte ved at give op, trods jeg reelt hygger mig.

Efter aftale kontakter jeg mig udlejer (ja, jeg har lejet et helt hus) ca 30 minutter før jeg er fremme. Da jeg endelig er femme skriver jeg så lige igen. Det er et 200 år gammelt hus som han og hans kone har sat i stand, hved at gøre alt for at ligne hvordan det så ud i sin tid. Huset har derved charme.

Jeg er godt udmatter og orker ikke meget i dag. Jeg får lavet dagens video, men bagbog må vente. Det er nu opdateret eftter noter og hukommelse, 3 dage efterfølgende.

Animation af dagens vandring

https://www.relive.com/view/v7O9ZDANxL6