• Menu
  • Menu

Hebridean Way 2024 dag 7

Onsdag 17. Juli 2024

Tur til Stornoway for aftale med øjenlæge


Jeg har de senest dage oplevet gener ved øjet. Når der kommer lys fra siden mod mit venstre øje, virker det ubehageligt og trættende for øjet. Når der er helt mørkt, ser jeg ind i mellem lysglimt for øjet – dog ikke helt på samme måde som ved nethindeløsning, hvor det mere et et lyn der pasere dele af synsfeltet. I nok en uge forinden havde jeg smerter rundt om øjet (ikke i selve øjet).

Så nå jeg havde en fridag besluttede jeg at det var på tide at gøre noget ved det, dog mest fordi jeg faktisk syntes at det var blevet værret de sidste par dage. Lige ved siden af mit B&B ligger der en lokal læge, som jeg får besked på skulle åbne klokken 9. Inden da ringer jeg dog til min rejseforsikring, der bekræfter at jeg skal kontakte lægen og de er enige i at de symtomer jeg omtaler kan lyde kritiske.

Jeg får fat på den lokale læge i telefonen. Han lytter og er enige med rejseforsikringen og mine egne antagelser, at jeg skal have det undersøgt snarest muligt. Men som han siger, er det ikke noget han jeg hjælpe med, så han henviser mig til en privat øjenlægeklinik i Stornoway, ca 1,5 times køretur væk. Som jeg forstår er det eneste mulighed her ude på The Western Isles (som mig bekendt inkludere såvel ydre som indre hebrider).

Lægen tager kontakt med øjenlægen, mens han har mig i den anden telefon og jeg før besked på at ringe sele til øjenlægen få minutter efter. Så aftalt ringer jeg og taler med en receptionist, der fortæller at hun lige skal have fat i lægen og at jeg så vil blive kontaktet – det skulle ikke tage lang tid.

Men der sker ikke rigtigt noget. Foorsikringen spørger mi løbende hvad der sker både på mail og ringer et par gange. Efter nogle timer, uden athave hørt retur fra øjenlægen ringer forsikringen og beder mig tage afsted til øjenlægen med det samme – det betaler udgiften til taxi og lægebesøget. Mit overnatningssted fortalte mig dog tidligere på dagen at det kunne blive en udfordring at så en taxi, da der kun var en eneste bil på Harris, og at han havde meget travlt. Men jeg ringer og får besked på at han har tid om en god times tid.

Jeg bliver hentet af Angus fra Harris Taxi, en af de mest behagelige personer man kan forestille sig og en jeg kommer til at have et par hygeglige ture med de kommende dage. Vi tager turen til Stornoway, som tager godt og selv 1,5 time til en pris på 134pund (ca 1220kr). Under hele turen for jeg en skøn introdution til øerne, de dagnruter jeg skal ud på som han klart kender i deltager, om kulturen på øen, mens vi joker og det er virkelig en hyggelig tur i et landskab der er endnu smukkere end jeghar set hidtil – i alle fald langt større bjerge. Undervejs tjekker jeg om der er kommet en besked eller opkald fra øjenlægen med intet. Angus fortæller at de nok ikke kan ringe til mig, og at det også sker hvis han skal ringe til et udenlansk nummer, som heller ikke er muligt for ham.

Fremme ved Øjenlægen går jeg ind og fortæller at min forsikring bad mig komme – de ønsker med at de ikke var istand til at ringe til mit nummer, nøjagtigt som taxichaufføren havde antaget. Jeg får en tid klokken 15.30, og klokken er nu 13.20, hvilket passer mig fint, for jeg er godt sulten.

Jeg finder en italientsk restaurent tæt på og bestiller en gang Tagliatelli Ragu (hvad vi danskere lidt simpelt kalder spaghetti med kødsovs – hvor Tagliatelli er en langt bedre pasta til formålet). Jeg ender også med en dessert, da jeg har tid til overs. Her væljer jeg en skøn Tiramisu. Mon ikke jeg kommer her tilbage en af dagene jeg er i Stornoway.

Hos øjhenlægen får jeg at meget grundigt tjek, vil jeg selv vurdere. Det bliver gjort lige så meget ud af det som jeg oplever i Danmark. Totalt er jeg nok hos øjenlægen i 1½ time, heraf 20 minutter hvor jeg venter på at få taget billeder, mens lægen har en anden patient. Efter billederne er taget får jeg en grundig gennemgang af hvad billederne viser, i langt flere detaljer end jeg har oplevet i Danmark. Konklusionen er at jeg har gråstær på venstre øjen, og at det skal opereres, men at det kan vente til jeg kommer hjem. Han kan ikke forklare hvorfor jeg ser lysglimt eller har smerter, men de finder i alle fald ingen tegn på nethindeløsning, som jeg tror vi alle var bekymret for.

Jeg for en regning på 80 pund, jeg havde virkelig troet at det ville være langt dyere, og beder lægen skrive en lille rapport som jeg kan sende til rejseforsikringen.

Et par dage efter bliver jeg ringet op af rejseforretnigen, som er enige i konklusionen ud fra rapporten, de billeder der blev taget af øjnene, samt min beskrivelse af situationen. Ligesom øjenlægen i Stornoway blive vi enige om at jeg skal tage kontakt med det samme hvis det bliver værre, men ellers blot tage fat på min ejen øjenlæge snarest muligt når jeg kommer hjem.