Lørdag 20. Juli 2024
Vandring: Seilebost mod Tarbert
I taxi turen til hotelleti går, fortalte chaufføren at han skulle hente en anden vandre på hollet i morgen 8.30 mens jeg først skulle hentes 9.30. Jeg spørger straks om jeg kan køre med, for 9.30 er alt for sent for mig. Så det bliver istedet 8.30. Jeg går derfor til morgen kl 7.30 (så snart de åbner) og får en god start på dagen med lidt bacon og æg, yoghurt, friske frugter og toast.
Sammen med en kvinde fra Schweiz kører vi tilbage til stien. Reelt skulle hun havde startet lidt længere tilbage end jeg, men hun beslutter at starte sammen med. Så vi går en lille smule sammen. Men jeg får følelsen af at hun også foretrækker at gå alene og jeg går overraskende nok hurtigere end hun gør, så hun foreslår snart at jeg bare går videre.
Det regner, konstant, men ikke så slemt som de havde varslet. Grusstien sniger sig ind mellen lave bakker og sten og går op i mod en lille sø, mens en masse små vandløb kommer ind fra siden. Den stille regn er ikke meget generende, bortset fra at jeg bliver våd.
Snart oppe på en lille pas eller plateau mellem små bjerge, er der en fint udsigt. Den lave bevoksning af små buksne, mos, få bregner og lyng giver en god stemining mens eneste lyd en vandløb der løber ned af skråningerne.
Ruten fortsætter ud mod en lille vej, men lige inden vejen drejer den op af en skråning på den venstre side og går nu ind over landskabet, der består en mindre bakker og sten, søer, og en smule mere kuperet terræn, men ellers ligner landskabet det samme.
Efter en kort stund kan jeg se vejen igen i det fjerne. Det kører nogle biler, men de kan ikke høres
Stien bugtes sig videre og kommer til sidt ud til vejen, hvor jeg skal gå en lille kort strækning, nok 500 meter, op af en bakke. Indtil ruten går ind af en låge, et en område med højt græs og meget dårlig markeringer. Jeg følger derfor ruten på mit ur, men havde nu nok fundet vejen uanset. Efter en lille kilometer eller en sti til syne som nu tager mig op ad en skråning.
Jeg oplever det ligesom i slowmotion… men pludselig falder jeg. Men højrefod har trådt på noget blød muder, der lå på op af en sten… jeg mærjker en voldsom smerte i vandre knæ, eller mere præcis lige under kræet, går det op for mig lidt efter.
Der er kommet et sker huld i min regnbukser ved knæet, og det samme med mine bukse inden under. Jeg ser at bukserne er røde af blod. Jeg finder hurtigt en sten og sidder mig ned. Jeg ser hvad der ligner et dybt sår, vil nok 0,5 cm dybt, og 4-5 cm langt. Der bløder ikke de første 20-30 sekunder eller lignende, men så kommer det… og jeg har svært ved at stoppe det. Jeg har et enkelt stort plaster på mig og sætter det over såret, jeg burde nok have trækket sået sammen da jeg samme plastret på, tænker jeg først bagefter…
Jeg er idt i sjok, men indser hurtigt at jeg ikke kan gå videre i dag. Jeg ringer til Taxien. Han er desværre i Stornoway, men han får arrangeret at hans kone henter mig. Der er desværre 1,3km ud til vejen… jeg tager nogle skridt og blodet fosser ud… jeg sæter mig hurtigt ned igen, og får fat i noget Leuko-tape, som jeg taper et par gange hele vejen rundt om benet, for at presse såret sammen. Det hjælper, så længe jeg ikke rører benet.
Jeg har ikke noget valg, jeg skal ud til vejen, så jeg begynder at gå igen, det virker umiddelbart en smule bedre nu, det løber stadig en del med blod når jeg går, men mindre end før. Jeg forsøger at støtte så lidt på foden som muligt (lidt svært når det ind i mellem går lidt stejlt ned), humper jeg mig frem. Efter et stykke tid støder jeg på den den anden vandre jeg gik med i morgen. Hun kommer med et udtryk da hun ser mit ben… jeg fortæller at jeg bliver ventet op lidt fra vejen. Vi tager afsked, og jeg humper videre.
Fremme ved vejen kommer bilen hurtigt, faktisk har hun allerede været der og har kørt frem og tilbage, i den tid det tog mig at komme til vejen. Heldigvis bor de lige ved siden af, så hun havde err kort transpot for at hente mig..
Hun giver mig lidt våd servietter og spørger om jeg har brug for noget andet. Jeg tror nu at jeg har hvad jeg bruge, men får et par plastre. HUn køre mig nu til mit hotel. Tæt på ligger en læge, men de åbner først på mandag, og det er lørdag. I morgen tidligt skal jeg videre videre ud til en lille bitte samling huse, hvor der er langt fra alt. Jeg må lige se tiden an om det er mulig.
Mens jeg skriver dette har jeg siddet i min seng i ca 1½ time. 2 gange har jeg flyttet mig, for at skulle til toiletter eller ha noget i min taske, og de 5-6 skridt gjorde hver gang at der kom en masse blod igennem plastret. Det gode er dog, at når jeg holder mig stille i sengen ser det ud til at være stoppet. Men det begynder så snart jeg røre mig. Så jeg forestiller mig at holde det helt i ro uden at røre hvad det, om muligt.
Her er billedet, lige efter jeg har fjernet og rengjort såret. Og 1 sekund før det løber med blød igen.
Jeg forsøger at ringe til sygehusvæsenet, ved at ringe 111, men det tillader min danske telefon ikke. Jeg søger på nettet og finder er lidt længere nummer at kalde, men stadig, det kunne r kan jeg ikke sige til fra et dansk nummer. Eneste andet jeg finder er en App men kan bruge til at ringe 111, men den app før jeg ikke lov at installere på en ikke britisk telefon.
Eneste mulighed er nu at ringe ned til receptionen (jeg tør ikke rigtig gå derned. De ringer tilbage 7 minutter senere og fortæller at en ambulance er på vej og de tænker den ankommer om 10 minutter.
1 time senere ringer receptionen igen og siger at de ikke helt forstår hvorfor ambulancen ikke er kommet med at den må være lige på trapperne. Sandsynligvis 10 minutter senere ankommer 2 paramedicinere, og under søger mig grundigt. Bortset fra det blødende sår melder de mig rat. Men efter nok ca 30 minutter opgiver de også at stoppe blødningen. De bekræfter at det er 5cm langt og ca 0,5 cm dybt.
dt har næsten stoppet blødningen, men det bliver ved, u langt mindre grad hver gang de leter press y på såret. Beslutningen er derfor er at køre mig til sygehuset i Stornoway, ca 1 time kørsel væk.
på sygehuset får jeg, som ved paramedicinerne en rigtig god behandling. Ambulance beder sygehuset om de kan se på mig inden for 0,5 time, så de kan tage mig med tilbage, alternativt skal jeg skaffe en taxi. De har travlt på hospitalet men det lykkedes og jeg får straks behandling, dog tager det nok en lille time inden jeg er udskrevet. Såret bliver renset, blødningen er ikke så slem længere, så paramedicinerne nok næsten lukket huldet, men jeg fik nu alligevel syet 4 sting, og fik besked på at jeg ikke måtte vandre videre, men dog gerne gå på benet. I tillæg skal jeg bestille tid hos egen læge når jeg kommer hjem, da stingene skal fjernet om 10-12 dage. Jeg får de besked på bare at komme tilbage direkte til hospitalet hvis der opstår komplikationer, uden at ringe først.
jeg er tilbage på hotellet i Tarbert kl 20.15, 45min før restaureringen lukket. Jeg får mig straks et bord, og bestiller mad, mens flere af personalet på hotellet kommer og spørger hvordan jeg har det og fortæller at de var meget bekymret over den lange vente tid på ambulancen. Jeg bestiller dagens suppe, som er blomkålssuppe med porre, til hovedret Chicken Katsu med ris (kylling marineret i en japansk sovs og paneret i panko rasp ø, serveret med en karry sovs med basmatiris). Til dessert en hvad chokolade panacotta med hindbær is.
det var efterhånden små 13 timer siden jeg havde spist morgenmad og da jeg ikke havde spist siden var jeg efterhånden lidt sulten.
Animation af dagens vandring