Mandag 15. Juli 2024
Vandring: Carinish – Lochmaddy
I skal skal vise sig at blive en af mine bedste vandringer nogenside… men inden vi kommer så langt.
Jeg starter dagen med en lit morgenmad, der var nu ellers mange muligheder på det lille hotel, men jeg kender mig selv nok til at vide en jeg typisk har det bedre med ldet mindre mad, så længe jeg ved at der er en stor aftenmad foran mig. Jeg bestiller en yughurt, efterfulgt af 2 spejlæg og 3 stykker af den britiske bacon (som vel kommer fra Danmark), og til sidst 2 skriver fuldkornstoast. På toaster vælger jeg for første gang at spise Lemoncurd, det er ofte blevet servetes før i både skotland og irland, men jeg har altid ting at der er noget man bruger alene som fuld i kager… men wow, det smagte faktisk rigtig godt.
Jeg forlader mig hotel lidt før 8.30, og har kun gået få skridt da jeg støder på den unge pige som jeg mødte i går der også vandre nord på – det har nok en på min alder der vandrede mod syd. Hun spørger om jeg ved om busstoppestedet lige ved mit hotel kører til Bernaray… det kan jeg naturligvis ikke svare på, men får hurtigt slået op på min telefon at det skulle det ganske rigtigt – hun ønskede at tage en vide sig og svømme lidt ved havnen – havde hun vidst hvilken smuk tur hun gik gib af i dag, ville han nok havde betænkt sig… vi tager afsked og jeg går videre.
Hvis jeg skulle følge den helt officielle ruten skulle jeg faktisk gå små 2 kilometer tilbage af landevejen, men min guidebog beskriver at man ikke bør gå den officielle vej, men istedet gå ned til mit hotel og tage en anden rute i en kilometer eler lignende, hvor stierne mødet – faktisk står der Hebridean Way pæle ved denne rute også – så måske dette er en ændre variant? uanset, jeg er glad for denne første kilometer, her er smukt og jeg slipper for at gå 2 km tilbage af vejen.
Ruten er på skiftesvis mosejord og tørv. Ser man fremad er der kun relt natur, i form af bjerge, søger og vildt mose i alle retninger, bortset fra bagud, hvor der ligger lidt huse. Han er virkelig smukt og fredsfuldt, men det godt også langtsom frem på den ikke helt let telgængelige rute. Ruterne smelder dog hurtigt sammen, og ændre det ikke på turen af terræn, som holder vej i noget der ligner 12 kilometer, men en enkelt kilometer undervejs på asfalt.
Jo længere jeg kommer væk fra vejen jo mere imponeret er jeg over naturen. Her er så hyggeligt og stille.
Vinden er langt mindre end de seneste dage, så jeg får endelig mulighed for at flyve lidt med mit flyvende kamera og får taget noget gode videoer, vil jeg vurdere.
Efter vel 6 kilometer, går ruten ud på en lille vej, hvor jeg går forbi en gård og en lille kunst udstilling og butik… jeg tænker ikke de kan få mange gæster her ude, med mindre de er meget populære. Straks efter går ruten inden ind over landskabet men bliver en smule lettere at vandre, da underlaget nu er mere fast, go generelt er smalle grusstier – så smalle at 2 fødder ind i mellem kan stå ved siden af hinanden, men langfra hele tiden… men det er en klar forbedring frem for tidligere på dagen.
Jeg går det meste af dagen langs den ene eller anden den anden sø, med de smukkeste bjergene i horisonten. Det meste af dagen ser jeg faktisk de samme få bjerge, men det går intet, for det er fra lidt forskellige vinkler og jeg bliver aldrig træt af den kønnere udsigt.
Ude i det fjerne ser jeg en bro der er totalt smadret – det er lige som knækket i 3 stykker, og den del der går over vandet ligger nærmest på siden – eller ca 45 graders vinkel… jeg griner lidt og tænker… den skal jeg vel ikke over… men jo… det skal jeg. Meget forsigt, da jeg specielt er bange for at den ruller rundt, med i vandet man jeg går på broen, så tager jeg først et forsigtigt skridt, så endnu et skridt… det virker til at stå fandt – hurtigt tager jeg de sidste på skridt over den vel 2½ meter bro og kommer sikkert i land.
Efter ca 12 kilometer kommer jeg til XXXX hvor der ligger et lille hotel som skulle lave rigtig god mad- men de åbner ikke til frokost før kl 12.30 og klokken er kun 11.00 så jeg går blot videre.
Ruten ældre sig nu, til at blive en smule mere anlagt, altså en smule midnre vild, men det går nu ikke noget, her er stadigt hyggeligt og nu endnu lettere at gå. Efter kort tid kommer jeg til en prehistorisk Stone Circle.
Ruten stiger nu op og op, inden den følger siden af bakken, med søger og bjerge med syd-vest. Jeg følker pludselig at området ligner The Ranoch Moors på The West Highland Way – et af mine yndlings dele på af rune… jeg siger vist ti kameraet at nu kunne det være perfekt med en bænk rundt om næste hjørne… og hvad får jeg? en bænk 😉 det må naturligvis beluttes og jeg tager et sjældent hvil og nyder udsigten og en energibar.
Kort efter går den gode sti ud på en vej der fortsætter resten af vejen ind til Lochmaddy – dog skal jeg sjældent vandre på den store vej, men på en lille (sandsynligvis gammel vej) lige ved siden af, som jeg har helt for mig selv – men bilerne suser forbi på den større ved til min højre side, men efter et stykke væk og genere reelt ikke.
Små 8 kilometer senere ankommer jeg til Lochmaddy, og finder straks min Bed & Breakfast. Det er af typen Self-serving, ser der er ingen til stede. Jeg rinder til ejeren der kommer etfr få minutter. I mellem tiden går jeg dog ind i en lille bitte købmand der ligger som nabo og køber lidt snaks og koldt at drikke.
Jeg får nøglen til huset og mit værrelse og bliver vist rundt. Der er allerede alt klar til min morgenmad der står i køleskabet, jeg skal så selv lave te eller kaffe, og varme ting på en brødrister osv. Men der er nu alt hvad jeg har behov for, og selvom der skulle bo en yderligere gæst er det kun mig der skal spise der, så jeg får det hele til mig selv.
Jeg tager den med ro de næste nogle timer, og får lavet lidt mere video. Kl 18.30 går jeg til Lochmaddy hotel hvor jeg har bestilt bord til aftensmaden.
Til forret bestiller jeg en skøn potte og kartoffel suppe, efterfulgt af Beef Rogan Josh, som en en slow-cooked indisk karry (ordet slow-cooked kan sælge hvad som helst til mig) med basmatiris. Hertil en alkoholfri øl.
Animation af dagens vandring