Søndag 14. Juli 2024
Vandring: Liniclate – Carinish
Den største fordel ved at bo på et hotel er typisk at man kan få morgenmad tidligt. 7.30 er jeg klar, og er den eneste i restauranten. Kokken er heller ikke mødt ind endju, trods morgenmaden starter kl 7, men skift med det, jeg er bare interesseret i en let morgenmad og får cornflakes, youghurt med frygter og et par fuldkorns toastbrød med syltetøj. Da jeg er næsten færdig kommer kokken og høre om jeg vil have noget varmt… Jeg overvejer lidt pandekager med ahorn sirup eller æg og bacon men beslutter at lade være og istedet kommer afsted. Jeg elsker og komme tidligt ud af døren, der er noget specielt ved naturen inden 9.00 er min erfaring.
De første 6-7 km er med en kort undtagelse en strand vandring. Eneste der høres en vandet der skylder ind på stranden og de mange små fugle, hovedsageligt Strandskader, stære og måger, men også andre småfugle. Jeg er overrasket over endnu ikke at have set andre mere spændende dyr og fugle, men måske jeg skal mere nord på.
Jeg byder stilheden og de overraskende rolige vand. Jo længere jeg kommer bliver sandet mere og mere blødt. Ind i mellem ser jeg en krabbe klo eller hele oversiden at en grabbe der er gravet ned i sandet, og vel sagtens venter på højvande. Noget tyder i alle fald på at den brede sandstrand når forsvinder i højvande.
Efter stranden går ruten ind langs små veje, langs marker og enkelte huse. Der er ikke meget at se på, men der er stille og roligt bortset fra den kraftige vind, men der bliver kraftigere som dagen går.
Ruten går nu ind over en natur område, der starter med at jeg skal bestige en lille høj på ca 140 m. Det lyder ikke af meget, op opstigning er nu heller ikke så hård, men udsigten fra toppen er fantastisk. I godt vejr skulle man kunne se alle de 10 øer, bortset fra Lewis (den nordligste), om man kan det i dag skal jeg ikke kunne sige, men jeg ser i alle fald de fleste).
På toppen stormer det så meget at jeg nærmest ikke kan stå lodret. Flere gange er jeg ved at midste telefonen når jeg forsøger at tage et billede, vinden er ved at blæse den ud af hånden på mig. Lettere gr det heldigvis med kameraet der ligger bedre i hånden.
Nedstigningen er noget sværere end vejen op og meget lang. Her er ingen rute direkte ned fra toppen, og men guidebog beskriver at jeg skal gå direkte bord, indtil jeg ser nogle pæle uden i horisonten. Det lykkedes, men det var ikke let, pga den virkelig voldsomme vind.
Nede fra toppen bliver rute som den ny også var på vej ned til mose, men det bliver mere og mere våd, og vandringen er langsomt gående men rigtig givende. Vært skridt til overvejes, men heldigvis er markeringerne det bedste jeg har set på ruten indtil nu… Dog er det tydeligt at min GPS rute på uret ikke helt har fuldt ruten korrekt, så uret brokker sig hele tiden over at jeg er gået fejl, men det er jo nu ikke… Måske ruten er ændre en smule
Endelig ude ved vejen igen går jeg er kort stykke og når så en causeway og derved enden af øen Benbecula.
det er en meget lang og anderledes causeway, der kobler en masse småøer sammen med dæmninger og broer, inden den endelige når øen Grimsay.
Grimsay er en rigtig smukt og bjergrig ø, men jeg går nu kun på den i 1 km (eller lign) så fortsætter causeway’en over til næste ø.
Ankomst til North Uist, den 7 og af 10 øver.
Mit hotel for natten, The Temple View Hotel
aftensmaden i dag består af forret Vegetariske Samosa, hovedret Cajun Chicken og naturligvis Sticky Toffee Pudding, jeg kunne ikke lade være.
Animation af dagens vandring