Fredag 12. Juli 2024
Vandring: Eriskay – Howmore
Morgenen starter med morgenmad og lidt samtidigt på en britisk kvinde der hygger sig og området med lidt cykling og vandring. Vi talte også sammen i går morges. Men i dag har jeg lidt travlt, allerede 30 efter morgenmaden starter bliver jeg hentet og kørt til færgen.
Fremme ved færgen er vejret ikke det bedste. Der er lovet en del regn i dag og det er meget tåget. Jeg vælger derfor at sidde indendørs på færgen mens den sejler de 40 min til Eriskay hvor vandringen fortsætter.
Jeg skal mødes med en taxi i færgehavnen, der tager imod min bagage og afsted det går.Desværre er der ingen taxi i sigte. Jeg venter og venter mens jeg efter lidt tid går en i en lille venteværelse på ksjen. Efter 25-30 min ringer jeg, men de kan ikke høre hvad jeg siger og beder mig skrive en SMS. Jeg forklarer problemet og får svar at de undersøger sagen. Lidt efter skriver de at der er en taxi fremme om 20 min. Det betyder at jeg bliver tæt på 1 time forsinket, og det på en dag der i forvejen var afsat for lidt tid til.
Jeg har nu 6 timer til at vandre 34 km, en tur som min guidebog og beskriver som en 7-8 timers tur uden pauser. Jeg aftaler derfor med chaufføren at han tager med til et sked jeg viser i guidebogen, han forslår sig at køre mig en smule længere, så det gør vi.
Men… Efter jeg bliver sat af går det op for mig, at han må have misforstået noget, hvor jeg er kun kommet ca 4km fra færgen hvor eg havde forventet omkring 9km. så jeg har sandsynligvis stadig ikke tid til at gå hele resten turen heller.
Men uanset, afsted det går. Jeg er blevet kørt til øen South Uist, så der bliver ingen vandring på Eriskay, som nu også kun havde været få kilometer.
Kort efter jeg begynder at gå kommer regnen. Det er lovet en del regn de næste 2 timer og meget fin måske endda stæv regn resten af dagen.Jeg tager hurtigt min poncho på, men venter alt for længe med regnbukserne.
Der er reelt ikke meget at fortælle om vandringen. Der er helt flat og meget af dagen er der nærmest intet at se, hvilket skyldes på tætte og lave skyer der dækker bjergene i distancen, som trods alt havde givet noget at se på.
På et tidspunkt fortæller GPSen at jeg ikke længere går på stien, men jeg kan virkelig ikke se hvor jeg er gået fejl, og kort efter ser jeg faktisk et skilt der viser at jeg går rigtigt… Men der må ha været noget galt med skiltet, for nok de næste 6-8km går jeg på en grus sti, nok 100-200m fra havet, hvor stien efter mit ur burde være. Men jeg kan ikke finde en god måde at kommer derned på, men efter hvad jeg kan se på telefonen (lidt større skærm end uret) så smelter de 2 stier sammen… Om mange kilometer… Så jeg går videre. Det viser sig at jeg kommer til at gå igennem en golfbane og faktisk kommer jeg til at gå på og langs nogle af hullerne. Heldigvis ser jeg kun 1 person overhovedet, angiveligt en golfspiller, men han er langt væk.
Endelig kommer jeg tilbage på stien, som en stund følger havet, men går så ind over nogle marker og følger først den ene så den anden store sø. Her er faktisk ganske smukt, med bjerge i baggrunden, desværre er de bare mest dækket af skyer og den evige tåge går at alt ser lidt koldt og gråt ud.
Men heldigvis regner det ikke så meget mere, eller rettere, der kommer hele tiden lidt små stænk, men det er håndterbart.
jeg har det meste af dagen set ekstremt mange huler i jorden, ikke som muldvarpe huller der hvor direkte ned, men huler der går ind fra siden. Sidst på dagen oplever jeg en håndfuld hare eller kaniner løbet ind i hulerne. Jeg vurdere ikke at jeg overdriver hvis jeg siger at jeg har set 500 i løbet af dan, dog af forskellige størrelse, mange er ganske små, andre så store at en kat let kunne komme ud .
Jeg har indset at det er umuligt at nå hele vejen inden kl 17 hvor jeg hentes af min taxi og kørt til mit B2B. Så jeg forsøger at finde et sked hvor de kan hente mig. Men sagen er, at jeg de sidste vel 15 kilometer ikke har været i nærheden af en vej… Jo naturligvis golfbanen, men selv den lå faktisk langt væk fra rigtige veje. Eneste jeg finder som en mulighed på både Google og min ”Hiiker app” (ja den staves sådan), en seværdig kaldet Ormacleit Castle, som ligger blandt en flænge gårde, stien skulle gå gange tæt på.
Jeg skriver en SMS og spørger om de kan hente mig 16.30 (ca 1,5 time fra nu), jeg forventer at være fremme ca 16.00 med bedre at være på den sikre side. Det var så ikke helt muligt, så vi bliver enige om kl 17.00 den oprindelige tid, nu blot en små 6 km tættere på. Jeg kunne måske nok havde nået helt frem, men det ville havet været meget hårdt. Så jeg er godt tilfreds.Det var dog en stor skuffelse at se borgruinen. Havde jeg læst på google havde jeg vist det, for folk forklarede som det var, at man ikke kunne komme til ruinen, det var som en del af en baghave, og samtidigt var det nærmest bare en ruin at et hus, det lignende afgjort ikke en Borg. Men jeg venter i venter godt 45 min i regnen (som ind i mellem tager til), mens eg sidder på en af de klassiske skotske stenmure langs en mark.
Endelig fremme ved mit B2B modtages jeg af en utrolig sød ældre dame, der på mange måder lignede mormor. Jeg blev tilbudt te eller kaffe, samt pandekager med syltetøj… Det takker jeg naturligvis gladeligt ja til, så snart jeg har fået et brusebad.
1 time senere går jeg mod Borrodale Hotel, som ligger en lille kilometer væk. Der er en slags festival eller danse konkurrence i den lille landsby, så hotellet har advaret på forhånd at der kan være længere ventetid.Jeg beslutter at springe forret over at bestiller en gang Beef short ribs, med mos af sød kartoffel og årstidens grøntsager. Men jeg kan jo ikke også springe desserten over specielt når de har Sticky Toffee Pudding.
Animation af dagens vandring