Torsdag 11. Juli 2024
Vandring: Vatersay – Ardmhor (færgehavn)
Det er altid specielt at starte en ny langdistance vandring. Det er en seriøs længere varende aktion at starte på, flere uger i træk, reelt forpligtet men sig til faktiske daglige distancer ved at have booket overnatninger hele vejen, ja så er det ikke en lille ting… Men netop en slags forpligtelse, selvom det lyder negativt, men det er jo ikke meningen, trods det afgjort har sådanne aspekter i sig. Og denne tur starter netop med nogle hårde dage, så det er både med forventningsfuldhed, spænding og en smule usikker at jeg begynder dagen.
Morgenmaden, som jeg valgte dagen før, består af cornflakes med mælk, yoghurt med friske frugter i store mængder (jordbær, kiwi, melon og blåbær), efterfulgt af ristet fuldkorns toast og et spejlæg. Jeg kunne have fået så meget mere, men dette er perfekt for mig.
Jeg blev hentet 9.00 som aftalt, og kørte en smuk tur til øen Vatersay hvor ruten begynder. Jeg tager en par billeder og video ved start punktet (the southern terminus).
Jeg er lidt usikker om jeg burde gå ind i landet eller på vejen. Jeg syntes at huske at jeg skulle følge vejen fra en start hvilket mit Garmin ur bekræftede, men taxi chaufføren fortalte at min rute gik inde i landet og jeg følte ind i mellem at jeg så lidt markeringer ikke langt fra vejen, men da jeg ikke finde nogen let måde at komme derind på, tog jeg de første par kilometer på vejen… Holdt op hvor er det lettere at følge vejen, cyklerne har det let.
Uanset om jeg går på vejen nyder jeg ruten i fulde drag. Her er så utroligt smukt overalt. Temperaturen er 12 grader, men det blæser ganske meget, så det føles koldere, jeg holder dog en god hastighed og holder varmen det meste af tiden.
Jeg møder som ventet en hel del cykler, de få jeg taler med, kører dog kun dagsture, så jeg er usikker om der er nogen der faktisk cykler hele turen.
Jeg når snart causeway’en til Barra, en kunstig dæmning/tange der er bygget i 1985 for at forbinde Vatersay med Barra.
Det har historisk blevet opdraget mange køer på Vatersay, som var af meget høj kvalitet pga de gode betingelser på øen. Indtil causeway’en blev bygget Mette køerne svømme de ca 200 meter mellem øerne for at blive transporteret til Glasgow (via Castlebay og Oban) hvor de blev solgt. Det gik ind imellem en del køer til, som druknede på svømmeturen og derfor dæmningen bygget.
Ikke længe efter jeg ankommer til Barra, forlader jeg vejen og går op i bjergene.
Pulsen kommer hurtigt op En masse små fugle flyver hastigt omkring men sidder sjældent stille. Baseret på deres sang er afgjort ikke en fulg jeg har hørt før. Det viser at være en sortstrubet bynkefugl, som netop holder til i åbent hede og græs-enge.
Der er til tider meget sumpet, så det går langsomt frem og er hård vandring.
Jeg ser ikke et menneske i ganske lang tid, det er kun den evige vind, fuglenes sang samt lyden mine egne fodtrin.
Indimellem går det stejlt op men det føler ikke så slemt. Jeg ser pludselig 2 vandre lang bag mig og høre en mand råbe højt… “Der er en hiker”. Jeg vinker, men ser dem aldrig igen.
Ved toppen kan jeg se Atlanterhavet på den Barra vestsiden. Det går nu relativt stejl ned af.
Næsten nede ser jeg en yngre pige lidt foran, det virker lidt som hun er faret vild. Hun bliver ved at gå lidt frem og lidt tilbage. Da jeg kommer frem til hende fortæller hun at hun ikke længere kan finde ruten. Hvilket jeg forstår, for det er noget forvirrende. Men jeg har ruten på mit ur og kan vise hende i rigtig rigtigt.
Vi går en smule sammen men, som hun siger går hun meget langsomt, så hun foreslår at jeg bare går videre. Dog ikke før vi skynder os at få regnjakke på da det pludselig begynder at rejse voldsomt, trods der ellers var livet 0% risiko for regn.
Jeg må tilstå at jeg var lidt bekymret for at gå fra hende, da der temmelig svært at finde vej i dette område, men samtidigt har jeg selv en smule travlt for at nå min taxi senere på dagen. Der er jo også 2 andre vandrere bag mig, så de må kunne hjælpe hvis nødvendigt.
Jeg kommer snart efter til en strand og efter kort strækning til en vej, som jeg skal følge i et par kilometer.
Kort efter jeg kommer til vejen ser jeg en lille Beach Hotel, med en skøn udsigt. Jeg går ind for at få en Kande te og et stykke kage.
Ruten fortsætter først via landevejen og derefter går det igen ind over landet og op i bjergene, hvor der hurtigt kommer til at gå stejlt op.
Flere gange synker mine støvler i til over anklen og fødderne bliver en smule våde, men heldigvis tager goretex støvlerne det værste.
Jeg begynder at være godt udmattet, men nyder virkelig den isolerede natur. De næste par timer ser jeg ingen mennesker overhoved, kun de mange små fugle og vindes høres i stilheden. Jeg begynder at blive bekymret for om jeg overhovedet kan nu man taxi. Så jeg går så hurtigt jeg kan, og bliver mere og mere udkørt.
Efter endnu en times tid kan jeg se vejen, men stien bliver ved men at gå op og ned og væk fra vejen. På et tidspunkt kender uret ikke ruten mere og fortæller at jeg går fejl, men jeg følger markeringen, så måske de har ændret ruten.
Endelig nede ved vejen kan jeg ikke finde et huld i hegnet og må kravle over et pigtrådshegn ,og traks efter ringer til taxien og aftaler at blive hentet 15 minutter senere end planlagt og skynder mig nu afsted.
Men det går heldigvis let nu, når jeg er tilbage på vejen. Men kroppen er ved at være godt brugt og specielt ryggen gør ondt.
Endelig femme ved færgeterminalen finder jeg en automat hvor jeg køber en sodavand og 10 min senere kommer taxien.
Tilbage på mit værelse tager jeg et bad og kaster derefter op…. Alt ryger ud… Og der er kun 6 min til jeg skal spise på hotellet tæt på. Jeg overvejer og jeg skal droppe maden, men går op til restauranten med en pose jeg kan brække mig i, om nødvendigt. Men det gpr nu fint… jeg har det fint nu. Så det må være tegn på overanstrengelse tænker jeg… Det sagt har jeg det ikke helt godt dagen efter heller.
Jeg bestiller en Steak Pie efterfulgt af en Hebridean Caramel Sunday. Og er par flade lemon fanta. Tilbage på hotellet har jeg ingen energi og arbejder lit på dagens video men kommer ikke engang halvvejs før jeg må opgive for i dag.
Animation af dagens vandring