Onsdag 10. Juli 2024
Ankomst til “The Outer Hebridees” (De Ydre Hebrider)
I går rejste jeg til Glasgow via London med British Airways, en tur der var fyldt med forsinkelser pga fejl på flyet, jeg var derfor meget bekymret for om min bagage kom med mig hele turem eftersom jeg kun havde 30 minutter fra jeg landede i Heathrow til gaten lukkede på flyet videre, i alt mens jeg skulle igennem såvel paskontrol og sikkerhed – men det lykkedes bl.a. fordi næste fly også var forinket. Men jeg kom godt frem til styrtende regnvejr, og var glad for at min hotel kun få 400m gang fra lufthavnen.
Efter en god nats søvn på Holiday Inn Express Glasgow Airport, går jeg de få ca 400m til Glasgow lufthavn. Som altid kommer jeg alt for tidligt, der er over 1 time til jeg kan tjekke ind. Så jeg tager en plads og lytter til lydbog. Det er dårligt vejr igen i dag i Glasgow, netop nu regner det ikke, men der er livet uvejr hele dagen.Snart kan jeg tjekke ind, og jeg holder vejret mens hun vejer rygsækken og min duffel bag. Til sammen må de kun veje 15kg og jeg har noget der ligner 17-18kg i alt.de sidste kg har jeg efter bedste evne pakket i en ultra tynd foldbar rygsæks-pose der i sig selv vejer 20gr.
Totalt vejer taskerne 14kg, så jeg ånder lettet op. Allerede her ved tjek in er det tydeligt at jeg ikke skal med et vanligt fly. Alt indtjekket bagage skal afleveres manuelt i “Outside package”, hvor jeg føler at bliver øget ind af smalle gange er kun er for ansatte.Efter at havde afleveret tasken kommer jeg hurtigt igennem sikkerhed, kun 4 menesker ser jeg foran mig, men de er væk i gen jeg kommer her til sikkerheds tjekket. Som i går bliver jeg udtaget til tilfældig sikkerheds tjek.Jeg finder en Starbucks, og får en MEGET kedæeig og tør stille banankage med en karamel macchiato.
Da gaten endelig vises på skærmen, ca 40 minutter før adgang, viser det sig at også denne del af turen afviger fra normen. Midt på de vanlige gange der forbinder de forskellige gates er der et skilt dert plejer mod gate 4 og 5 (jeg skal til gate 5). Skiltet plejer mod en dør… Jeg har virkelig aldrig set en dør i en lufthavn. Døren tager mig ned med g en lille smal trappegang, som igen ligner et sted en besøgende ikke har adgang til, ved enden er der endnu en mørk dør, som jeg forsigtigt åbner (jeg er faktisk nervøs for om.jeg har misforstået noget og måske befinder mig i en personale område)… dør åbner op til et lille lokale, ikke meget større end 2 børneværelser. I hvert ende en en lille pult der agerer som gate. Der er ca 10 små siddepladser.
Efter lidt ventetid, går det ombord på den lille propelflyver.
Vi er 10 passagerer og 1 Kaptain og 1 styrmand, sidst nævnte agerer også stewardesse og to klare om sikkerheden. Der er 15 siddepladser og muligvis 2-3 yderligere ved et bar klapsædder. Flyveturen er fantastisk, det lille flyv flyver lavere end jeg er vandt på andre fly, og der er derfor ofte en vidunderlig smuk udsigt over klipper formede kyster og endelig løse små øer. Jeg beslutter at det er smukkere end selv de helikopter flyvetur jeg var på i Nordsverige.
Flyet landet på en bred strand på øen Barra. Jeg vurdere at stand-bredden netop nu er 100m bred hvis ikke mere. Stranden er dog underlagt tidevandet så visse tidspunkter på dagen eksistere landingsbanen ikke.
Jeg havde aldrig troet at jeg skulle se en lufthavn der var mindre end Tema airport i Ghana, men der er ingen sammenligning Tema er gigantisk sammenlignet med Barra airport. Bagage bandet er ca på størrelse med en stor kasse i et større supermarked. Der er plads til 4-5 tasker, så man skal skynde sig at fjerne tasken.Jeg finder straks min taxi, som holder og venter. En sød ældre dage, køre mig til Castlebay og vi taler lidt undervejs. Jeg forklarede at jeg var lidt bekymret for et jeg ikke havde tid nok imorgen og spørge om hun kunne hente mig en lille time senere end jeg hvad tur beskrivelse beskriver. Sagen er at jeg imorgen skal overnatte samme sted som i dag, da der ikke er overnatningsmuligheder hvor morgendagens tur slutter, noget der vil gentage sig de fleste dage på denne vandring.
Det er specielle ved i morgen er dog at jeg i følge min rutebeskrivelse skal vandre små 5 km ekstra for at komme til stedet taxien skal hente mig – alle de andre dage bliver jeg hentet samme sted som jeg afleveres dagen efter. I tillæg er de ekstra 5 km ikke del af vandreruten. Hun ryster også lidt på hovedet og siger at de fleste bliver hentet ved færgeterminalen hvor dagens vandring reelt ender, og at hun ikke forstår hvor hun nogle gange skal hente folk 5 km derfra. Vi bliver derfor enige om at hun bare henter mig ved færgeterminalen. Det betyder at jeg pludselig har 1 time ekstra til vandringen. Samtidig spørger hun om jeg vil hentes tidligere… Med julelys i øjnene takker jeg gladeligt ja… Så det blivet nu 9,00 i stedet for 9.30 og samtidigt skal jeg gå små 5 km kortere og derved kun gå den officielle rute. Det fjerner en stor frygt jeg har gået med i nogle dage, for planen virkede alt for stram for den første dag.
Fremme ved mit guesthouse, Tigh na Mara (er ikke god til Garlic, men det betyder vist “Havet hus”, eller “Huset ved Havet”) aflevere jeg mine tasker og går ellers en tur rundt i den lille skønne by, Castlebay.
Det er for tidligt at få mit værelse, men det passer mig fint, så kan jeg se området lidt.
Jeg går en går tur og ser lidt på den smukke gamle borgruin der ligger kort stykke fra lagt i den lille havn, og har givet navnet til byen.
Desværre er det netop nu ikke muligt at besøge borgruinen, da den er ved at blive istandsat, virkelig trist. Den er smuk og danner en skøn stemning over området Det er dog muligt at få en sejltur i bugten og rundt om borgen, men åbenbart ikke lige i dag. I morgen er det muligt, men jeg tvivler på at jeg kan nå det.
Jeg finder en snart en bar på et hotel langs bugten og lidt op af klipperne, hvor jeg beslutter at få lidt et drikke. Det er ikke muligt at få mad før til aften. Så det bliver til en Guinness på hotellets terrasse, helt alene, med den skønneste udsigt over bugten og den gamle borgruin.
Jeg tjekker nu ind på mit guesthouse, som en et hyggelig lille hus, men 2-3 værelser.
Snart efter går jeg endnu en tur, mod et supermarket og Barra Distilleries Shop, hvor der sælges en lokal Gin, Rom og Vodka. Jeg går ind i den lille shop, men de har kun 1 lille flaske, hvilket er en Gin, så jeg beslutter mig for ikke at købe noget. Jeg skal da nok smage en lokal Gin en af dagene, men det er virkelig ikke min kop te.
Efter lidt indkøb i supermarkeret går jeg tilbage til mit Guesthouse og hviler mig lidt. Jeg føler mig godt træt efter de to rejsedage, og beslutter at tage den med ro indtil aftensmaden.
Jeg har bestilt bord kl 18.00 på Cafe Kisimul, en indisk restaurent liggende nede ved havnen. Der ser lukket ud da jeg ankommer 20 minutter i 18.00 så jeg gør ned på havnen hvor en færge er ved at ligge til. Færgen sejler fra fastlandet (hvis man kan sige det om England/Skotland). 20 minutter senere går jeg tilbage til Cafe som nu er totalt proppet – godt jeg har bestilt bord.
Jeg bestiller Chicken Korma til forret, efterfulgt af Butter Chicken Masala med Pilau Ris og en alkohol fri øl.
Godt mæt slapper jeg af på mit værelse og gør klar til første vandredag i morgen.