Torsdag 02. Maj 2024
Vandring: Tyndrum til Bridge of Orchy
I dag er en kort dag… for at være ærlig, en alt for kort dag. Det skyldes bl.a. at jeg går for hurtigt uden pauser… Det må jeg blive bedre til.
Dagen starter med en skøn morgenmad. Alle, jeg tror 13 mennesker på vores bed and breakfast, har valgt at spise 7.30. vi sidder ved 2 borde. Jeg er på bord med 2 briter og det amerikanske par (Mike og Tracy) som jeg har boet med de fleste nætter bortset. Det er rigtig hyggeligt og vi får et solid måltid, for mit vedkommende bestående at cornflakes, toast, scone, spejlæg, hashbrown, stegte champignon,stegt tomat, en pølse i skiveform samt the og appelsin juice…det må vist være rigeligt til en 2 timers let vandring.
Jeg gør mig klar, og går afsted kl 8.20.
Vandringen ud af byen går langt en wildness område med skøn udsigter over den omkring liggende bjerge.


Ruten går forbi den lille købmand som jeg besøgte i går eftermiddags, og overvejer kort at købe lidt snaks. Der er 44 km til næste indkøbs muligheder. Men jeg springer over. Jeg har reelt ikke behov for noget.
Stien går til en start via en gammel landevej (ingen biler), ud af byen og op efter en slags dal med bjerge til begge sider. Snart bliver vejen til en bred grussti som er en gammel militær vej. Vandringen er let. Solen skinner og eneste udfordring er at jeg møder flere grupper af unge mænd der taler højlydt, hvilket er generende for mig, så jeg haster forbi dem.







Midt pa turen kommer en mindre stigning, af en smal bjerg sti, men sammenlignet med de tidligere dage er det små ting og strækninger er snart over, og går nu tilbage til at være en bred grussti.







Trods klokken ikke er meget over 9 er sol ved at blive varm, og jeg er glad for kun at have tshirt på. Langs ruten græser køer og får… Jeg ser dog kun en enkelt Highland ko, hvilket overrasker mig, der var så mange da jeg var her sidst.






Som jeg nærmer mig Bridge og Orchy tager vinden til, men solen bager stadig og det føles kun skønt. Det er med jævne mellemrum lykkedes at ligge et barn større gruppe bag mig, da jeg ønsker at nyde roen og naturens lyde, men det betyder desværre også at jeg når alt for hurtigt fremad.





Efter 2 timer og 10 minutter er jeg fremme ved Bridge of Orchy Hotel. Klokken er kun 10.30, men jeg går ind til receptionen og ved jo godt at det er for tidligt, men får booket mig til bord til aftensmad til 17.30.
Jeg går ud på hotellets lille terrasse ved baren og bestiller en kande the med en fantastisk scone serveret med clotted cream og syltetøj. Jeg kunne have spist cremen med en ske, det er virkelig trist at jeg aldrig har set clotted cream serveret uden for Storbritannien… Jeg elsker smør, men vil til en hver tid foretrække clotted cream på min scone.




Efter en god time kommer der lidt for mange andre mennesker på terrassen så jeg betaler og går ud i området omkring hotellet hvor jeg finder en bænk.






Restauranten åbner kl 12, så trods jeg ikke er specielt sulten (efter 2 gange morgenmad og 2 timer let vandring) går jeg i restauranten/baren lidt over 12. Planen at spiser langsomt så værelset måske klar… Værelset kunne dog ikke garanteres at være klar før 15.
Jeg bestiller en linsesuppe til forret og svinekød med stone hjemmelavede pomfritter.


Da jeg næsten er færdig med at spise kommer Mike og Tracy og sætter sig. Vi bruger den næste lille time sammen – hvorefter vi forsøger at få vores værrelse – klokken er nu 14.15, men det er stadig lige tidligt nok, jeg får besked på at komme tilbage om 15 min. Jeg går tilbage til broen (Bridge of Orchy) og nyder udsigten i en lille halvtime og kommer så tilbage hvor mit værelse er nu klar.
Jeg skal bo i nogle af de nye barakker, hvilket klart ikke er lige så hyggeligt, men de er nybyggede og ganske fine – eneste reelt problem er at de som brand varme – det virker i alle fald ikke til at jeg kan få aircondition til at virke.



Jeg bruger de næste på timer på at slappe af, tage et bad og lave min youtube video for dagen.
Generelt har dagen i dag været en af de bedste, men samtidigt alt for kort – det sagt er det fint at have en så kort dag ind i mellem hvor kroppen kan slappe lidt af… måske jeg egentligt foretrækker det frem for en hel fridag.
Jeg møder Mine og Tracy til aftensmaden hvor vi beslutter at spise sammen. Det bliver en hyggelig aften.
Men jeg er efterhånden så prop mæt, har nærmest spist hele dagen. Så jeg nøjes med en let portion fuldt pasta, efterfulgt af et glas whisky 🥃
De seneste dage har vi talt lidt med skotske specialiteter, som haggis og black pudding (blod pølse). Black pudding smager jeg normalt, men indtil nu har jeg sat grænsen ved haggis. De 2 ønsker dog at smage haggis, og overbeviser mig at m at smage en lille friturestegt haggis kugle (har aldrig set det serveret sådan). For at være ærlig smagte det faktisk ikke så slemt… for ikke at sige okay


Animation af dagens vandring

