• Menu
  • Menu

West Highland Way 2024 dag 3

Tirsdag 30. April 2024

Vandring: Rowardenan – Inverarnan


Jeg fik desværre en temmelig dårlig søvn, faktisk har jeg aldrig set Garmin vurdere min nattesøvn så lavt, ikke engang efter en sen fest. Det kunne i den grad mærkes, jeg følte mig ikke helt på toppen og var yderst træt.

Der var lidt rod omkring transporten tilbage til Rowardennan her til morgenen. Oprindelig var det aftalt, at vi skulle hentes 7.50, men det blev ændret til 8.50 da en stor gruppe på 16 fra Grækenland havde ændret deres holdning og ville tidligere af sted. Jeg og mine 2 amerikanske venner forstod ikke rigtig hvorfor det skulle betyde at alle andre måtte ændre deres planer, men det var i alle fald konklusionen. Det endte dog med at vores vært (på Hillview B&B) besluttede at køre os selv, så vi kom ud af døren 8.15 – så det var reelt fint nok.

Det regner en lille smule, men ikke noget slemt. Så på med regntøjet og så snart vi er kommet tager eg afsted med det ameriskanske par som jar har boet sammen med de sidste dage – vi har talt meget sammen mest til morgenmaden, og under transport, da jeg foretrækker at gå alene – samtidigt er jeg også hurtigere, og det er vigtigt at gå i eget tempo.

Vi tager hurtigt afsked, og afsted det går. 

Vores vært havde fortalt at der ville være mulighed for at købe en sandwich,  kager osv i en Honesty box ca 1½ km inde på ruten. Så snart jeg ser det stopper jeg og køber lidt proviant.

Vandringen i dag foregår langs Loch Lomond, Skotlands næststørste sø. Søen er godt 36 kilometer lang og hele 190 meter dyb (til sammenligning er danmarks dybeste kun 34 meter dyb).

Turen starter blødt ud, men flade lette stier og følger søens bred og ind i mellem går lidt ind i landet. Som ved alle andre kyst vandringer jeg har vandret, går det op og ned konstant, så det r ikke så let som man skulle tro at følge vandkanten.

Det regner en del og af til, men det er kun kortvarigt et problem. Regnen vare ved indtil frokost, men det meste af tiden er den minimal.

Efter ca 3 timer ankommer jeg til Inversnaid, eneste sted på dagens udfordrende rute, hvor der er mulighed for at købe noget. Men… der er godtnok proppet, selv indgangspartiet er propfyldt med folk der står op og spiser deres mad og resten af restauranten er så proppet og folk der mase sig forbi. Jeg opgiver derfor straks og går videre, lidt slukøret for jeg havde glædet mig til et lille hvil og en pause fra regnen.

Det resterende del af ruten, fra Inversnaid til Inverarnan, er det hårdeste del af West Highland Way. For at være ærlig, er der måske den hårdeste strækning jeg har vandret nogensinde. Der er ikke de helt vilde stigninger – trods det bliver nu til en del i løbet af dagen, nej… problemet er at det i flere timer reelt ikke er vandring, men rettere et hoppe fra sten til sten, klippe itl klippe, mens man undgår trærødder osv. Det er virkeligt slet ikke til at se på de billeder og video jeg har optaget, hvor ekstremt det er, men det føles værre end 3 timer endeløse træning på en stepmaster i et træningscenter. Det er ingen tegn på at det stopper og samtidigt er det ikke mulig at give op, hvor hvordan skulle man det, der er ingen ting i området, og hurtigt 5-10 kilometer til nærmeste by.

Men trods strabasserne og de ubeskrivelige ømme muskler, så er det en helt perfekt dag. 

Naturen er så utrolig smuk, og hverken regn eller udmattelserne kan ændre ved glæden der er ved at opholde sig i så smukke omgivelser… og samtidigt tilfredsheden med at klare sig igennem uden hjælp.

Jeg ankommer efter 7 timer og 12 minutter til The Drovers Inn, som er skotlands ældste serveringssted. Bygningen er fra 1705 og er yderst populær både for sin alder, charme og uhygge – det er en af de steder hvor der er rapporteret flest sete spøgelser i England….

Spøgelses stemning bliver ikke mindre af den gamle og mørke indretningen af værelset til en vis grad kunne være præcis hvad man ser valgt i den slags film – så der er en smule uhygge ved at lægge sig til at sove.

Aftensmaden står på en skøn linsesuppe efterfulgt en af stor Beef Pie og naturligvis en Sticky Toffee Pudding til dessert.

Totalt proppet af udmattet af dagens tur gør jeg tilbage på værelset hvor jeg færdiggøre dagens video færdig inden jeg falder i søvn, uden at dog at sove for godt .. skal ikke kunne sige om det var spøgelserne det gav den dårlige søvn.

Animation af dagens vandring

https://www.relive.cc/view/vevY3n4zYJ6