• Menu
  • Menu

West Highland Way 2024 dag 2

Mandag 29. April 2024

Vandring: Drymen til Rowardenan


Morgenmaden som er kl 8.00 er simpel, men helt fint. Jeg nøjes med 1 ristet toastbrød og en lille bitte portion Branflakes.

Det skal regne hele dagen, men starter for alvor ved 10 tiden, så jeg ønsker at komme afsted hurtigst muligt. Det eneste andet par i B&B er 2 amerikanere, som jeg snakker en smule med under morgenmaden. Men jeg vil gerne afsted snarest muligt og de er først lige stået op og har også travlt med at gøre sig klar.  Jeg forlader min B&B ca 8.30 og går afsted en let støvregn.

Den første nogle kilometer er via landevej men kort efter drejer stien ind over marker og en lille skov. Stien er fortsat, let og nærmest uden stigninger, så det går hurtigt fremad. Der er allerede en del folk på stien, hvis jeg kunne ville jeg havde startet lidt tidligere, hvor der er færre folk.

Allerede ved 9 tiden bliver regnen lidt mere intens, dog uden at være meget generende, men jeg får relativt hurtigt regnjakken på – jeg startede med regnbukser fra morgenstunden, da det er så lette og jeg mærker ikke at jeg har den på. Det bliver først efter frokost at regnen for alvor tager til, men den variere mellem at være støvregn, og større hyppige mindre regnskyl. Det er dog intet tidspunkt hvor det bliver helt tørt – regnen fortsætter hele dagen, blot med forskellig intensitet.

Stien går ind og ud af små klynger af træer og åbent landskab. Der er langt fra så kønt som i går, typisk fordi der ikke kommer de store åbner vider, endnu.

Efter en god times tid, ændre terrænet sig, efter en af de mange hegn der skal passeres. Conic Hill står nu står af majestætisk foran lidt dækket af tåge og lette skyer, men kønt uanset. Vi befinder os fortsat i Lowland, og trods Conic Hill ser stor ud og har en enorm smuk udsigt, er der trods alt kun tale om en stor bakke, på ca 380m.

Udsigten er smukt ud over Loch Lomond, og med Conic Hill der toner sig op. Landskabet er bart og ingen tegn på civilisation, bortset fra stien. Jeg er rigtig i mit es – samtidigt er det ikke voldsomt mange mennesker,  der er en del bag mig, men med en god afstand, og foran mig ser jeg typisk ingen.

Stigningen op af siden på Conic Hill er begrænset, men uanset får jeg et par gange pulsen i vejret. Ingen tvivl om at jeg ikke er i samme form som sidste år, men mon ikke det bliver bedre i løbet af turen.

Jeg nærmner mig nu endelig toppen. West Highland Way går ikke på på selve toppen af Conic Hill, men der er kun 40-50 meter til toppen, så naturligvis skal jeg derop. Der er en god håmndfuld folk der er på vej ned fra toppen da jeg nærmer mig, men ingen andre end mig tager top turen mens jeg er der – så jeg har toppen helt for mig selv. Hvor vidunderligt. Her er en skøæn udsigt, trods dis og tåge.

Efter nogle minutter på toppen og en kort smut forbi den nærmeste mini-top vest for, begynder jeg nedturen – har godt nok til en start svært ved at finde ruten ned, så det bliver en noget svære nedstigning end ventet. 

Turen går nu ned til Loch Lomond, ved den lille by Balmaha, som er eneste sted på dagens vandring hvor jeg kan kbe mad, inden jeg når Rowardennan, hvor jeg bliver ventet af min taxi.

Nedstigningen er relativ hård. Men jeg elsker at gå ned og det føles nærmest som en racerbil-film, som jeg overhaler alle på vejen ned – en del af dem kommer timer senere til at overhale mig, når det går op igen, hvor jeg har som vanligt har mine udfordringer.

Endelig nede ved Balmaha, går jeg til byens eneste spisested… men suk, de åbner først om små 40 minutter,  jeg venter en 6-8 minutter, men beslutter så at gå videre uden mad. Dte er for længe at vente uden i regnen, vurdere jeg.  Havde jeg husket fra sidst hvor anstrengende den næste den af vandringen ville blive havde jeg nok ventet og fået noget mad.

Vandringen ud af byen og let og plan, langs vejen. Efetr en stund går ruten ned langs vandet, hvor jeg skal vandre de npste nogle dage. Hvis man tror at vandring langs vandkanten er let og plan, tager man fejl – uanset hvor jeg har vandret rundtomkring i verden så er kyststrækninger hårdere end ventet, både pga underlaget (typisk trærøder og klipper) samt op af nedstigning, hvor det ikke er mulig at holde sig til vandkanten.

Det samme er tilfældet her, men dog først efter en stund, til en start er det let nok. Efter en lille time kommer regnen, eller lettere, den har jo været der hele tiden, men nu bliver det i større omfang åbnet op – det er nu ikke længere for sjovt. De kommende timer regner der store dele af tiden temmelig kraftigt, og det drejer sig mere om at komme frem end at nyde udsigten, som naturligvis er begrænset i regnen.

Jeg tager ikke rigtigt billeder i den styrtende regn men enkelte videoer bliver det til ind i mellem. Ved ca 4 kilometer tilbage oplever jeg i den grad udmattelse. Benene ryster og når det går stejlt op må jeg tage flere pauser – pulsen kommer helt i top. Jeg vurdere at det nok skyldes den manglende mad – keh har trodsalt ikke spist hele dagen og ender med at vandre 6 timer uden pauser (bortset fra få minutters ophold på toppen af Conic Hill, og nogle minutter i Balmaha).

Langt om længe ankommer jeg til Rowardennen og går straks lidt en spise. En tomat suppe (desværre med eddike, hvorfor…) og efterfølgende en ravioli i champignon sauce.  Jeg kan mærker at jeg ikke skal spise for meget, for kroppen er klart udmattet og overanstrengt, så jeg frygter at jeg kaster det op – så ingen dessert.

Efter små 1½ timer ankommer det amerikanske par fra min B&B som også skal med taxi hjem. De har talt med chaufføren og fortæller at vi kan komme hjem en lille halvtime før ventet – så det skal jo udnyttes. Desværre fortæller chaufføren,  ved ankomst til Drymen, at vi ikke bliver hentet før 8.50 i morgen (vi var ellers lovet 7.50). Årsagen var at de havde fået en stor gruppe på 16 minutter som beslaglagde alle deres vogne og derfor har de ikke tid før 8.50 – ikke lige hvad vi ønskede at høre, for i morgen bliver den længste dag, men ikke noget at gøre ved det.

Jeg tager straks et bad og bliver ellers på værelset resten af aftenen, hvor jeg laver min video og slapper af – jeg vælger at springer aftensmaden over, da det jo spiste frokost ved 15-16 tiden.

Animation af dagens vandring

https://www.relive.cc/view/vdvmJ5wdKNO