Søndag 28. April 2024
Vandring: Milngavie til Drymen
Morgenen starter med et stort morgenbord. Jeg vælger nu begrænset mad, youghurt, toast, en meget tyk amerikanske pandekage med sirup, 2 spejlæg og 4 hashbrowns (røsti). Jeg taler en smule med Megan og Lisa som jeg mødte i går og spiste aftensmad med. Vi får dog anvist hver vores borde relativt langt fra hinanden.
Solen skinner og trods der kun er 3 graders varme, føler jeg ikke at det er specielt koldt, måske fordi jeg har 3 lag tøj på. Jeg går den korte tur (godt 1 km) til starten af West Highland Way.
Jeg tager billeder og video. Videoen bliver dog ikke god, jeg opdager nemlig at jeg har fået sat den på slow motion, hvilken betyder uden lyd… jeg havde nu ellers talt et godt stykke tid til kameraet. Heldigvis er jeg ikke kommet mere end nd et par hundrede meter da jeg opdager det, og går derfor tilbage og optager på ny, men denne gang haster jeg det mere igennem, for der er andre folk i nærheden.
Det første del af turen går igennem parker på vej ud fra Milngavie. Det er ikke meget udsigt, bortset fra at der er hyggeligt at gå her i mellem træerne.
Som jeg kommer længere frem, åbnes landskabet og der kommer vi åbne vider med udsigt til små bjerge/bakker. Bakkerne der i Skotland har sit eget specielle præg, mest af alt ligner det knolde (nogle ganske store) det virker som de er tabt lige far de lander, i mærkelige formationer.
Jeg møder en hel del mennesker. Jeg har dog besluttet at gå lidt hurtigt de første par timer, da jeg vil forsøge at nå en rundtur på GlenGoyne destilleri inden der kommer en længere (små 2 timers) frokostpause for rundvisninger. Så mit mål er at nå en rundvisning kl 10.45, men helst 10.30 som er en lidt større smagning. Ser jeg på de estimerede vandretider bør det være muligt, men det er at presse det lidt.
Jeg kommer frem, men faktisk i rigtig god tid, allerede klokken 10.10 (og de åbner kl 10.00).
Jeg vælger den guidede tur kl 10.30, som slutter med smagning af 3 Whiskier, 10 års, 18 års og 21 års. Vi er kun 4 personer, 3 kinesiske fysik studerende, der bør i skotland, og mig. De taler ikke særlig godt engelsk, hvilket betyder at jeg taler ganske meget med vores guide og føler at jeg får en masse ud af rundvisningen.
Desværre måtte man ikke tage billeder mange stder på turen, det er jo trods alt en arbejdsplads. Her arbejdes 24 timer i døgnen, men det skønne er at det er en lille familie eget destilleri som kun selve single malt whisky, altså sælger de ikke til blended whisky. Det betyder at de kan fokusere på kvalitet frem for kvantitet. GlenGoyne er en meget let og man har nærmest lyst til at sige mild Whisky der er yderst drikkevenlig. Fakrtrisk at deres 14 års (som ikke længere sælges) den første whisky jeg blev glad for, og den startede reelt min efterfølgende samling af Whisky.
Efter en skøn guided tour, bliver det tid til smagning. Vi tog den dyrere tur,hvor man udover at smage på 3 whiskyer (den billigere tur er kun 2) så har de her valgt at parre whiskyerne med kvalitets-chokolade. Det var en yderst god smagning, alle whiskyerne var vidunderlige, men specielt 18 års, som jeg i den grad var vild med.
Turen går herefter tilbage til stien, hvor planen er at finde noget mad. Kort efter når jeg den lille restaurant/bar og før heldigvis et bord med det samme – der kommer en masse efter mig, men mange af dem bliver afvist da der er fuldt booket.
Den resterende del af dagen bliver kønnere end kønnere. Solen skinner det meste af tiden og de skønneste små bjerge/bakker dukker op langs ruten.
Jeg tjekker ind på mit Bed and Breakfast hvor jeg skal bo de næste 2 døgn. I eftermiddag hentes jeg af en taxi og kæres her tilbage, da der ikke var pladser på morgendagens eneste overnatningssted. Morgenen efter transporteres jeg så tilbage igen og genoptager vandringen
Det er et fint lille værelse luge midt i den lille by. Jeg går straks ud i en lille købmandsbutik for at skaffe tandbørste og tandpasta som jeg har glemt. Desværre er den eneste tandbørste de har en til babyer, så det må jeg nøjes med.
Til aften, eller rettere 16.30 spiser jeg på The Clachan kro, som er Skotlands ældste lille licenserede bar fra 1734. Et hyggeligt sted med virkelig god mad og store portioner. Jeg får en Beef Pie efterfulgt af den mest vidunderlige sticky toffee pudding jeg har fået til dato.
det bliver med sikkerhed først af mente Beef pies og Sticky Toffee Pudding på den tur.
Animation af dagens vandring