Mandag 09. Oktober 2023
Vandring: Dursey Island
Dagen starter med en skøn morgenmad. Han vært er en meget sød dame der gerne vil hjælpe og er meget OBS på at jeg har hvad jeg har behov for. Jeg starte med en skøn youghurt med friske frugter og bær, og derefter 2 spejlæg, bacon, pølser, ristet tomat og toastbrød… Jeg kan virkelig klare mig længe på en sådan start – så typisk når man er i Skotland, Irland og vel også england.
Turen i dag bliver lidt kortere end de andre dage. Jeg skal vandre hele Dursey Island rundt, en tur der er estimateret til 4-6 timer – jeg tænker at kunne gøre det på 4 timer. Man kommer til øen med svævebanen som har så igår. Jeg har aftalt transport til kl 10.00, da svævebanen først åbner kl 9.30 og jeg tænker ikke at være blandt de første – den kan kun tage 8 personer hvor 15. minut – læs det tager 7 minutter hver vej, og der kan være 8 i kabinen.
Jeg har en hyggelig tur med min chauffør fra i går. Vejret er skønt i dag, kun en smule tåge på visse steder, men overvejende er der rigtig fin sigtbarhed.
Jeg kommer frem til svævebanen, som lige netop er taget af sted. Altså skal jeg vente omkring 15 minutter. Jeg gør op og køberen billet, og taler derefter en hel del med operatøren, der er meget snaksagelig. Få minutter før svævebane vognen er tilbage kommer der et ungt par (yngre end jeg). Vi har set hinaden før, måske til en spisning. De fortæller at de kører rundt i områder og tager nogle korte vandre ind i mellem. Så de skal også vandre lidt på øen – mit indtryk er at de blot tagerr den første 4. del – jeg ser dem i alle fald ikke længere end til der.
Det går relativt stjelt op til en start, efter jeg omkommer til øen. Der er lidt smattet men det er ikke slemt.
Jeg vil som vanlig helst gå alene, så jeg kommer hurtigt op af det lille stigning, dog ikke uden at trække efter vejret. Da jeg er oppe på den første lille top, ser jeg en sti der går ned mellem en kløft og går straks den retning – jeg er slet ikke i tvivl om at det er en rigtige vej…. læs: for første gang ligger mine noter i tasken, men jeg er ikke i tvivl så jeg går ned af kløften i rask fart.
men ak, der er tydeligvis ikke den rigtige vej. Jeg tænker godt at det er undelrigt at der ikke er nogle gule pæle, men… der er jo ikke nogen tvivl, det er en kløft, så pælene er jo ikke nødvendigt, hvor kan jeg ellers gå end her… så jeg går videre… indtil… det er noget ufremkommeligt.
Efter lidt tid indser jeg at jeg har gået vej… jeg får plduselig øje på en gul pæl langt over mit hoved. Damn..
Okay, men jeg må op igen – og lad os bare sige… det var hårdt. Jeg blev virkelig præsset og så snart jeg er oppe ryger fleece trøjen. Der er ca 8-9 grader, men efter vejudsigten skulle det føles som 5-6 grader. Her på øen er det køligere end på fastlandet, hvor det skulle være omkring 14-15 grader i dag. Men det betdyer intet, jeg elsker at gå i korte armen i kulde, når jeg vandre. Jeg får det straks bedre efter at være blevet kølet ned og jeg fortsætter.
Den rigtige sti følger konturen af bjerget, og der er god udsigt over de omliger små bjerge og dale. Jeg ser det unge par der er nu langt foran mig… men jeg tror at de venter om snart, for jeg ser dem ikke mere.
Netop på et flat stykke, på siden af bjerge mister jeg kort koncentrationen og slam… igen falder jeg på en glat klippesten.. Kun 1 dag indtil nu er jeg ikke faldet 🙂 mine bukser liger noget man har trukket igennem mudre igen og igen 🙂
Efter en kort men smule stejl nedstigning kommer der er flat stykke, som udgår en slags dal mellem 2 små bjerge. Det er skønt at få lidt stykke uden elevation, så jeg nyder hvert et øjeblik.
Det varer dog ikke ved,efter vel en god kilometer kommer jeg til en smal og knapt synlig græssti der stiger kræftigt op over næste bjergside. Det er lidt smattet så det er lidt hård vandring. Jeg puster og stønner en del, men når de op på toppen.. men naturligvis, tågen har overtaget denne bjergtop, og der er intet at se.
Efter et flat platau begynder det er gå ned på den anden side, og efter kort tid begynder tågen at lette, eller rettere, jeg beværer mig under tågen. En klippe kystlinje begynder at komem til syne på nordsiden af øen.
Efter et flat græs stykke, kommer jeg til en flok huse, hvoraf de fleste er gamle ruiner, jeg tror kun at det ene hus er beboet. Det er nu blot 1,6 km tilbage til øens spids (Dursey Head). Jeg er en smule præsset på tid, jeg vurdere at jeg nok kan nå det. Ved den første af 2 tilbageværende bakker/bjerge er er der pludselig ikke mere tåge, så jeg har den skønneste udsigt. Jeg kan tydelig se kysten til begge siden – faktisk er øen nok ikke mere end 500m bred på dette punkt, og den bliver blot smallere som jeg kommer frem.
Jeg når toppen af den næstsidte top og ser nu tydelig tilde 3 små omliggende øer, Calf Rock, Bull’s Rock og den sidste som jeg ikke husker navnet på.
Der er nu blot en stor stigning tilbage – den stidste top som er spidsen af øen. Der er nu ikke længere nogen sti overhoved, men det er blot om at komme til toppen og delvist ned på den anden side – så op det går. Til sidst kommer jeg ned på den anden side og står nu ved ruinen af hvad jeg antager et gammel signal tårn.
På Calf Rock, den lille bitte klippeø lige foran øebs spids ses rasterne af et gammelt fyr. I havet skulle efter sigende være sådan Delfiner, flere salgs hvaler og Basker hajer. I 1990’erne blev Irland det første europæriske land der forbud fangsten af Delfiner og hvaler, og har derfor gjor deres kyst til en paradis for disse store dyr.
Jeg skal nu tilbage, jeg har 2,5 timer indtil jeg bliver hentet, og har en 7km vandring til svævebanen. Da jeg kommer over den første top og skal til den langt højere 2. top, som jeg bestej tidligere, er kræfterne ikke hvad de har været. Jeg har endte ikke spist frokost og klokken er hen af 13.00 tiden. Men jeg skal ikke spise før en stor opstigning, så jeg kommer mig op, og når efter en par pauser toppen.
Efter at have paseret de gamle huse igen, går resten af vandringen via en grussti, der klynger sig til sydsiden af øen, ca 5 km tilbage til svævebanen. Her oplever jeg en smuk kyst. Efter en kilometer finder jeg et sted for lidt frokost – som blot bliver et æble og lidt chokolade.
Den resterende del af turen står på flytte klipper langs kysten og en let vandresti. Da jeg nærmer mig svævebanen (de sidste 1-2 km) ser jeg at der en del del andre mennesker, der blot holder sig til stien og derved øens sydside. Det er klart noget man kan gøre, for her kan alle være med. Der er let fremkommendelig på den nu nærmest flade grussti.
Efter svævebanen har jeg 45 minuter til jeg bliver hentet. Her er en lille foodtruck, hvor jeg køber pomfritter og en sodavand. Lidt senere omkommer bilen og vi køre tilbage til Allihies hvor jeg får en tiltrængt bad.
Senere på aftenen bliver jeg kørt ind til byen hvor jeg får en dejlig grøntsagssuppe (samme som i går) efterfølgt af Beef Guinness Pie
Animation af dagens vandring