Søndag 08. Oktober 2023
Vandring: Castletownbere to Dursey Sound
Dagen startede en fuld irsk breakfast, med pølser, bacon, spejlæg, stegte tomater, Rosti, black pudding og white pudding, hertil yoghurt og toastbrød.
Godt fuld af mad, begiver jeg mig afsted. Jeg er af mit vært blevet anbefalet efter de første kilometer at droppe turen ind i over et meget smattet og sumpet område og i stedet benytte en cykel rute i 3,5km. Det afkorter min tur med 1,5km men betyder at jeg ikke får våde støvler allerede fra starten. Mine vandre noter anbefaler det samme i dårligt vejr eller ved dårlig sigtbarhed, som det tydeligt er i dag. Så d t vælger jeg, men der er nogle kilometer inden jeg kommer så langt.
Temperaturen er skøn til vandring, omkring 12-13 grader. Jeg starter med min fleece trøje på, men ved at den nok hurtigt må af.
efter 2 kl kommer jeg til en cirkel standing stone fra bronzealderen. Cirklen er 8 meter i diameter og 12 af de oprindelige 15 sten står der stadig.
Det er meget tåget, og det må forventes at sump områderne er meget våde, så både efter råd fra min sidste Bed and Breakfast vært og mine vandre noterne, beslutter jeg at tage de næste 3,5 km via en cykelrute, på asfalt, istedet for at skulle ind over et sump område, men ingen sigtbarhed.
Det er en fin vandring på vej, hvor jeg kun måder 2 biler, og er snart fremme hvor vandreruten og cykelruten mødes. Jeg fortsætter derved af vandreruten, der snart efter drejer ind af en skovsti og ind i skoven. Her skal jeg over bjerget på midden af øenh for at komme ned på den anden side, til den nordlige del af øjen, indti nu har jeg opholdt mig på sydsiden. Det bliver en relativ hård opstigning, i meget høj luftfugtighed, og samgtidigt uden noget udsyn – tågen har i den grad taget over.
Kort efter jeg når toppen og er begyndt nedstigningen begynder tåget at lette – senere finder jeg ud af at tågen i dag holder sig helt til sydøen og kom kommer en smule ned af skråningen på nordsiden.
Straks kommer en fin kystlinje til syne, og jeg ser hurtigt den lille kystby Allihies, som jeg skal overnatte i de næste 2 døgn.
Som jeg nærmer mig byen, efter en stille men lang nedstigning, kommer jeg til diverse ruiner og et område med gammel minedrift. i 400 meters dybte ligger der mere end 2km gange, visse helt op ti 25 meter i diameter.
Jeg kommer ikke helt ind til byen men drejer af mod syd. Jeg skal nu følge kystlinjen det næste lange stykke tid, inden jeg igen skal krydse øen og tilbage på sydsiden på ved med Dursey Sound, det vestligste del af Beara halvøen. Faktisk skal jeg overnatte Allihies, da der ikke var overnatningsmuligheder i Dursey Sound, så jeg har aftalt med en taxi, der også transportere min bagage, at han henter mig kl 17.30 i Dursey Sound og returnere mig til Allihies – det er en del af turen og allerede betalt.
Det er en helt igennem smuk kystlinjen og jeg bliver helt opslugt af skønheden. Jeg tager et minne frokost langt kysten, ikke langt fra Allihies, og nyder min Scone og et æble – som altid spiser jeg ikke meget mens jeg er undervejs.
Men nu bliver dte mere udfordrende, dog uden at være direkte hårdt. De næste nogle kilometer, vandre jeg langs kysten igennem forskellige fåre og ko marker, med et uendelig antal af stiles der skal passeres. Jeg passere nok 15 styk, over den næste times tid, vil jeg vurdere. Det er ofte ganske smattet og fåre- og ko- lord overalt… men betyder det noget i denne udsigt… nej vel 🙂
Jeg skal nu krydse øen igen, hvilket vil sige, at jeg skal over bjerget. Denne gang er det reelt uden en direkte sti – jeg føler dog ofte at der er en sti at se, men bestemt ikke hele tiden. Mine noter siger at der ikke er en sti – men mon ikke det skyldes at jeg vandre her sidst på året, hvor mange har været der får mig i år.
Uanset, det går stjelt op – og jeg kommer ikke langt op får det er tydeligt at jeg kommer ind i tågen igen – som nævnt før, så ligeg tågen i dag på sydsiden af øen, samt godt til med bjergskråningen på midten…
Der går ikke længe før at jeg ingen ting ser… overhoved ingen ting. Noterne siger at jeg skal følge de gule markeringer – men denne gang er det udfordrerende, da der er lange strækt hvor jeg slet ikke ser dem. Heldigvis har mit ø stien som GPS og jeg kan relativt let følge urets – dog uden navigering. Men det virker… og jeg kommer langsomt og i højt humør frem. Jeg har ikke taget nogle billederne af dette del af turen, dog er de 2 første billeder nedenfor, fra lige da jeg startede opstigningen – de er taget med 2-3 minutters mellemrum… så hvor tåget det blev på 2-3 minutter… hvilket er INTET i forhold til hvad det endte med senere.
Herefter kommer en rigtig fint ca 5 kilometer gang på grusstier og veje, indtil jeg endelig er fremme ved Dursey Sound – jeg tog ikke nogen videre billeder, pga tågetm, men det blev taget en del video.
Jeg ankom ca 2 timer for tidligt og fik heldigvis fat i taxi’en der hentede mig før…. ikke let da det er INGEN telefon signal herude, men ca 1 kilometer før, hvor der et lille huld hvor det virkede – hvorken før eller efter hvad der signal.
Min værts søn kære mig ind til byen, så jeg spare de små 2km vandring. Jeg for først i den lille lokale købmand og køber snacks.
Derefter går jeg 1,5time før jeg har bestilt bord til O’Neill’s bar, og får en skøn grøntsagssuppe efterfulgt af en god slow cooked Beef chili med ris. Det var godtnok stærkt men smagte skønt, men en Guinness.
Animation af dagens vandring