Fredag 06. Oktober 2023
Hviledag i Castletownbere (også kaldet Bearhaven eller Castletown-Bearhaven)
Da jeg vågner til morgen. Jeg er stadig usikker om jeg skal vandre i dag eller vej. Ryggen har det bedre, men er ikke helt uden smerter… jeg vil jo helst ikke ende med at må droppe resten af turen, så måske det er bedre at tage en hvile dag. Jeg går frem og tilbage på det i en dag times tid.
Vandringen i dag skulle på mange måder ligne turen i går, men øde sump områder og stejle stigninger ind i mellem. Præcis hvad der gan udfordringerne i går. Selvom det skulle blive relativ tørvejr efter frokost, så regner det her til morgen, faktisk temmeligt voldsomt og det er uden tvivl meget vådt fra de forgangne dage. Jeg går til morgenmad. Og hører hvordan mine støvler, sokker, bukser og regntøj har det. Min skønne vært tog i mod det i går, for at få det tørret i fyrrummet. Støvler og de vandtætte sokker er ikke helt tørre, men faktisk mindre våde end jeg havde frygtet.
Jeg får min morgenmad, samme som i går, dog også med Black Pudding, som jeg ikke var vild med. Min vært bliver ved med at tale mig fra at gå i dag, og til sidst beslutter jeg mig for at tage en hvile dag.
Jeg får pakket mine ting, oploade video fra vandringen i går til YouTube, og er nu klar til at blive hentet.
En hygge middelalderende mand kommer og jeg hører om jeg kan lære med. Vi har en ganske hyggelig tur på 40 min og taler om løst og fast. Han fortæller at jeg er den sidste vandre han køre får i år, det er helt klart i slutningen af sæsonen. I højsæsonen er der dagligt vandre hvor han fragter bagage.
Der er lige så tåget i dag, så jeg er bange for om der skal blive sådan resten af turen, men chaufføren fortæller at det bestemt ikke er normalt… som han siger er det ikke unormalt med en dag ind i mellem, men de se seneste dage har været meget tågede og regnfulde, og det er ikke normalt. Så jeg fatter mod for de kommende dage. Men hans opfattelse er helt klart at den mængde vand der er kommet ikke vil forsvinde på de resterende 7 dage jeg har tilbage, så jeg må forvente det mængde af vand i de sumpede områder.
Vi kører igennem Castletownbere, en lille havne by, med Irlands næststørste fiskerihavn. Husker jeg ikke meget galt, er her verdens dybeste havn, hvilket blev brugt af Amerikanerne under 2. verdenskrig. Den lille ø, Bere Island, ligger 2 km uden for havnen og ligesom beskytter byen og havnen. Jeg skal på tur til øen i morgen og gå rundt, det skulle både være fint natur og historiske seværdigheder fra krigens tid
Vi kommer til mit B&B hvor jeg afleverer tasken og han siger straks at jeg ikke kan tjekke ind før 12, hvilket er fint med mig. Jeg havde ringet i går aftes, men havde meget svært ved at forstå ham… han huskede tydelig vores samtale. Han siger en masse som jeg ikke forstår, og jeg fortæller at jeg går ind i byen og forventer at være tilbage ved 12-13 tiden.
I mellemtiden har min chauffør ventet og ville høre om jeg vil køre med ind til byen, der ligger 10 minuters gang væk, jeg takker ja, og vi kører den lille tur retur.
Jeg siger til chaufføren at jeg ikke rigtig forstår værten på mit B&B, hvortil han bekræfter at det går han heller ikke. Så jeg føler mig mindre dum.
Jeg går lidt rundt i byen, men efter 10-15 min har jeg set hvad der er at se. Jeg finder båden jeg skal selje med i morgen, og læser lidt om øen, så jeg er forberedt på morgendagen.
Jeg finder så en bænk på havnen og spiser en lille pose chips, mens jeg skriver dagbog. Efter 1 times tid begynder tågen at lette en smule og endelig kan jeg se mere end 100-150 meter. Det er stadig tåget, men nu kan man se mindst dobbelt så langt.
Efter en god time på en bænk på hanen, går jeg ind i et overraskende stort supermarked, SuperValu, der vel bedst kan sammenlignes med tyske Famila (de større af slagsen med kiost og Cafe). I en by med ca 850 i indbyggere er der lidt overraskende at finde en sådan forretning. Jeg kigger lidt rundt og går så i Caféen, hvor jeg bestiller en skøn scone og en kande te. Kl er 12.30 da jeg forlader butikken, så og jeg burde have bestilt noget mad i stedet.
Men jeg kan ikke spise allerede igen, så jeg går lidt rundt og ender i den lille kirke, som faktisk er både køn og hyggelig.
Inde i kirken er den er hyggelig stemnings musik, og jeg kan virkelig godt lidt denne mere minimalistiske men samtidig smukke kirke, end andre der kan ende med at blive ‘for meget’.
Det regner nu en smule igen. Der er overraskende mange barer og små restauranter som jeg undersøger og beslutter hvor jeg vil spise. Trods det lette regn sidder jeg mig igen på havnen og nyder roen. Jeg er stadig godt mæt efter det store morgenbord og min scone, men lidt senere, 13.30 går jeg alligevel ind på en restaurant, jeg tænker jeg ligeså godt kan spise inden jeg tager til mit Bed and Breakfast.
De fleste restauranter åbner først kl 15, men jeg vælger ‘Lynch’s on the Pier’, hvor jeg får dagens suppe (kartoffel og broccoli) efterfulgt af en hjemmelavet lasagne.
Specielt suppen var fantastisk, jeg skal virkelig huske at vælge suppe noget oftere, det er sjældent et dårligt valg.
Efter maden går jeg hos lokale Spar købmand, for lidt snacks og drikkevarer.
Jeg går nu tilbage til mit Bed and Breakfast, og får tjekket ind. Det er et fint lille sted, men deres reklamer men ser på gaden om at det er luksus er langs overdrevet, men det er fint nok. Er bare glad for at jeg ikke sov her i går, der er ingen varme og han kan ikke hjælpe med at få støvlerne tørret færdige.. jeg beder ham dog en en gammel avis som jeg kommer ned at støvlerne for at suge lidt fugt.
Jeg beslutter at trække den lidt med aftensmaden, til kl 18.30. Jeg føler mig ikke sulten, men jeg skal have lidt mad i dag, de andre dage fik jeg ingen aftensmad. Jeg må dog tidligt hjem da jeg har besluttet at forsøge at nå første båd i morgen kl 9.00, og får heldigvis lov til at spise kl 7.30 på det tidligere overnatning var kl 8.30 det tidligst mulige.
jeg vælger Breen’s Lobster Bar, hvor jeg får en Okse stew med kartoffelmos og kogte grøntsager, med en pint Guiness og til dessert, Bailey Cheesecake med vaniljeis og kaffe.
