Torsdag 05. Oktober 2023
Vandring: Glengarriff til Adrigole
Dagen tur har jeg glædet mig til i lang tid. Det skulle blive mulighed for en masse smukke udsigter over de omliggende bjerge samt god vandring i den bakkede dal.
Men samtidigt har det været tydeligt i 1½ uge inden turen at været i dag ville blive ekstremt, og det skulle vise sig at være rigtigt. Oprindeligt var der lovet ca 22mm regn, alene i de 6 timer jeg forventede at vandre. Aftenen før blev det dog reduceret til 13 mm, og netop mens jeg spiser en skøn morgenmad reduceres det yderligere til 7mm – stadig meget, men jeg tænker det er acceptabelt.
her er billede fra mit værelse til morgen (og regn og tåge)
Men jeg starter i alle fald dagen med en skøn Full Iris Breakfast, dog beder jeg min skønne vært udlade black pudding (en slags skosk og irsk version af vores danske blødpølse, men den forskel at der er hvedekorn i udover blod og kød. Jeg får dermorgen morgenmad bestående af 1 spejæg, 2 krydrede pølser, 2 stykker bacon, 1 rosti trekant, 1 White Pudding (som Black Pudding men uden blod) og en masse stegte cherrytomater, hertil appelsin-juice og te samt 2 slags ristet brød, små og honning. En helt igennem skøn start på dagen, hvor jeg i den grad skal yde.
Jeg skal vandre til byen Adrigole, hvor det ikke var muligt at få en overnatning, så jeg skal med en bestilt taxi tilbage til min overnatningssted i Glengarriff, og i morgen tages jeg tilbage til hvor jeg slutter i dag, og klan fortsæt turen derfra.
Udfordringen er at jeg ikke kan blie hentet før kl 17.00, da chaufføren køre skolebus er ikke er færdig før. Jeg syntes det er lidt generende, da jeg forventer at kunne vandre turen på 4-4½ time (det er jo trodsalt kun 19+ km med 750m stigning, det det lyder ikke af meget….. tog jeg lige fejl… helt ekstremt fejl.
Nå, men jeg trækker den lidt med at komme ud af døren – både for ikke at skulle vente op til 3 timer, ved en lille shop (ikke meget større end min barneværrelse) og fordi det siler ned… så meget at min vært flere gange spørge om jeg ikke vil springe dagen over. Men jeg gør mig klar og går fra mit guesthouse ca 9.45 (meget sent syntes jeg), men det giver mig 7 timer og 15 min, mere end rigelig.. tror jeg.
Jeg har spurgt til mad undervejs og får bekræftet at det ikke er muligt, trods mine rejse papirer antyder at der skulle være noget undervejs, men hun fortæller at det err lukket for mange år siden. Så eneste muligt en en lokal Spar købmand i Glenfarriff, som jeg går lige forbi.
Der er ikke meget at købe hos den lille købmand, men jeg køber et par æbler og 2 scones og starter derfra den relle tur – vandringen på små 1,5 km hertil er ikke del af den rute.
Jeg har været heldig indtil nu, regnen er bekrænset – det regner konstant, men ikke så meget. Glengarriff er en hyggelig lille by, men der er hurtig passeret, og jeg vandre først en små veje, der senere bliver til skovstiger, på vej ud af byen.
Her en virkelig kønt, i den stille regn, som ærligtalt ikke genere mig.
Mens jeg bedst vandre i skoen ser jeg noget stort ud af øjenkroen – og stopper op. Det er en stor hjort. Den stopper også og vi stirrer på hinanden, mens jeg filmer med mit action kamera. Da det vil regne hele dagen hart jeg ladet det store kamera og microfon blive hjemme, det skal jo ikke ødelægges. Det er max 60-70m hen til hjorten, der er temmelig stor, helt klart fuldvoksen. Jeg når ikke at få telefonen (kameraet) frem, men får filmen, og håbner meget at det er blevet godt, der var temmelig mørkt og jeg brugte fuld digital zoom. Efter hvad jeg vurdere som 1-1½ minut, får det stille videre, men den er klart såret ser jeg nu, den humper på den ene bagben og jeg bliver trist til mode, men er rigtig glad for at have set den på så sæt hold.
Kort efter åbner skoven sig op, og klipper kommer til syne. Det tegner godt. Desværre er der relativ tæt tåge, noget der bare bliver værre som dagen går, men for nu er det rimmelig god udsigt.
jeg kan lige så godt sige med det samme.. pga regnen, som dog er begrænset på dette tidspunkt, så haer jeg ikke meget mange billedet. Videoer tager jeg har hel del af, men ikke meget den sidste 1½-2 timer både pga regn og manglende strøm… jeg havde glemt at tage ekstra battteri med… men ærligt, det kommer til at regne for meget til at jeg havde skiftet batteri alligevel.
Ved den lille “stile” (som en en hindring i mangde udformninger der går vandren i stand til at passere hægn eller lign) i billedet nedenfor ændre sturen resten af dagen karakter. Som man måske lige kan på skiltet advares mod tæger, jeg tror nu ikke at jeg har oplevet de problemer… men der er en grund til at advarselen kommer nu… jeg går ind i sump-område… og wow bliver det en udfordring af de store men den regn der er på vej.
Herfra begynder det “sjove”, men støvler kommer konstant fuldt under vand, og få gange endda halvvejs op til knæet, men det går dog lidt endnu før det bliver så slemt.
Tågen bliver tættere og tættere og regnen tager mere til, det samme gør blesten, men det skal blive meget værre endnu. Jeg tager ikke mange billeder, men nogle få bliver det da til.
Efter billederne nedenfor, bliver det svært at fotografere pga regn og tåge.
12.30 bliver det tid til min første lille pause… jeg tror fortsat på at jeg vil ankomme alt for tidligt, og forsøger lidt at tage den med ro. Man kan ikke se det, men det blæser så kræftigt på en bjergkammen at man må stå voldsomt foroverlægnet for ikke at blive blæst omkuld. Det er svært at sætte ord på… været er forfærdelig, der er den sidste 30 time været korte perioder med regn dråser der føles som nåle der bliver kastet mod mig i voldsom hast – jeg venner hvert gang ryggen til og 2-3 minuter efter er det reduceret til blot ektrem regn… men… men nyder det faktisk… også selvom jeg ofte ikke kan se udsigten, da tåge har det med at lægge sig i dale, hvor jeg jo burde have haft en skøn udsigt over…. men jeg nyder det nu alligevel… i alle fald nogle timer endnu.
Ind i mellem kommer jeg til områder hvor tågen ikke er for slem… men min telefon er ikke rigtigt til at styre mere… skærmen er så våd at den har sit eget liv, og jeg har intet længere at tører den i – jeg har tørt tøj i tasken, men det rener konstant så ekstrent at jeg ikke vil tage tasken af og få alt vådt. Det er umuligt at se på disse billeder hvor smuk dette område reelt er – jeg kan kun se en indikation ind i mellem, men kameraet kan ikke fange det – pga tågen. Jeg vil virkelig gerne tilbage en dag i bedre vejr, jeg tror bestemt at det ville kunne måle sig med en hver anden smuk tur jeg har vandret.
Det betyder nu at blive mere ekstremt, i den forstand at der sjældent er stder at sætte foden uden at støvlerne kommer helt under vand. Min vandtætte vandresokker er ikke lægnere sætte – jeg er usikker på om det skyldes den lange tid under vand, eller om det mere sandsynlig skyldes de få gange at jeg får nærmest hele benet, op til hæjt på skinnebenet i vand, og at det derved at låbe ind fra oven… måske endda en kombination…. men under alle omstændigheder, er mine støvler fyldt med vand og tæerne er våde… men så længe jeg går er det reelt okay, dog ubehageligt.
Her oplever sjældent en periode hvor jeg kan så freds fra regnen, og det faktum at føderne synker i hele tiden går vandringen ekstrem hård – så det tager på kræfterne. Da der er omkring 3½ time til at jeg skal hentes med en taxi og køres hjem, tager jeg en lille pause og får et æble, dagens egeste indtagelse af mad… men jeg kan ikke fortsætte uden, jeg er nærmest død og har ingen energi. Så jeg tager en kort pause.
Jeg går bag en stor klippe og er så heldig at regnen er på et lavt niveau i en kort stund.
Det hjælpet med æblet… men det fortsætter op og op og op, mens fødderne synker i og jeg ender med at gå typisk 2-3 meter og helder kort pause… det fortsætter i en 1½ times tid, inden det god op for mig at jeg faktisk har temmelig travlt… resten af turen er jeg temmelig bekymnret for om at jeg overhovet når frem til kl 17.00 hvor jeg bliver hæntet foran den lille forretning.
Trods jeg stadig har 1½-2 timer tilbage bliver det ikke til flere billeder. Jeg er totalt udmattet og regnen er for voldsom – men jeg tager fortsat lidt videoer, men dog ikke så mange. Den sidste timer bliver det nærmest til ingen.
Da det endelig begynder at gå ned… noget jeg har set frem til i timer, så får jeg kortvarrigt energien tilbage… men det vare ikke ved, for nu bliver det nærmest farligt. Det er glat, meget glat. Først falder jeg engang, lige på røven, og griner af det… så næste gang er det med hovedet først…. igen jeg griner af det, jeg kan jo ikke blive mere våd uandet. Det ellers gode regntøj (eller rettere skaltøj) har giver op for længe siden og alt, absolut alt er våndt. Underbukser, stromper, alt.
Jeg får ikke talt, men jeg ender med at falde mere end 10 gange, og endte med at få lidt rundt i specielt min ryg. Om det får betydning for i morgen ved jeg ikke – men jeg lever med tanken om ikke at vandre i morgen, nok mest for ikke at ende med at ødelægge med selv, så der bliver flere dage uden vandring.
Animation af dagens vandring