Onsdag 5. April 2023
Vandring: Pamplona til Puente la Reina
Trods det ikke var noget at udsætte på værelset, tog det godt 2 timer at falde i søvn. Hvordan kan folk dog leve i disse storbyer med unge der larmer og fester hele natten… Jeg fatter det ikke. Heldigvis kom jeg i tanke om mine hørepropper som straks hjalp.
Jeg forlod mit albergue 7.10, på jagt efter lidt morgenmad. Det er mørkt, solen stor først op om 45min og inde i byer men høje bygninger skal vi typisk godt af morgenen for solen for alvor ses. Der er ca 0 grader, så ganske koldt med kun af T-shirt og en tynd fleece trøje. Men jeg vil helst undgå at tage min puffy-jakke på (sjovt der findes vist ikke et rigtig ord for den slags jakker på dansk), risikoen er stor for at svede og derved fryse af kold sved… Men tøjet jeg har på er nok minimum 15 grader for kold, til vejret.
Bortset fra bagere ser alt umiddelbart lukket ud… Jeg finder dog snart en lille cafe, helt tom hvor jeg går ind og bestiller en tortilla med et glas appelsinjuice.
Turen ud af Pamplona går overraskende let. Det er typisk det sværeste ved Camino vandring at finde ud af storbyerne, som ikke er gode til at skilte vejen… Men det er bestemt ikke tilfældet med Pamplona. Med typisk 6-8 meters mellemrum ses en metal muslingeskal stille op af fliserne… Som man eksempelvis ser det uden for Roskilde Domkirke.
I 5-7 kilometer vandre jeg langs store veje og op af parker af forskellige størrelse… Trods jeg havde foretrukket ikke at have nærmed med storbyen, så er det langt fra så slemt som frygtet.
Kulden gør nok, at jeg at fart på, mere end jeg plejer med en tung rygsæk, så jeg tilbagelægger de første 10 km med en gennemsnit på 5,5 km/t, næsten hvad jeg går hjemme i flade Danmark uden rygsæk.
Landskabet åbner op. Det kommer store åbner vider med bjerge i baggrunden, og trods solen er kommet op, er der nu kun -1 grads varme.
Jeg kommer igennem en lille landsby med en kirke og en lille forretning, hvor en masse pilgrimme er samlet…. Jeg skylder mig videre.
Stien bliver nu stejlere, mens udsigten ligeledes bliver bedre. Det store vindmøller tårner sig op. Men bliver nærmest lidt flov på Danmarks vejne der stadig påstår at have stort forspring, men reelt ikke har opsat vindmøller i større stil i mange år.
Turen fortsætter nu mod dagens top, det såkaldte Alto del Perdòn, et kendt landmærke, som specielt er blevet berømt efter filmen The Way, med Martin Sheen.
Det er vildt koldt, på toppen, det blæser, hvilket vidt er normalt, så det føler som langt under frysepunktet.
Underlaget er bestemt ikke til dårlig gående. De store løse sten ruller konstant under følerne og balancen er udfordret… En fyr foran falder da også på et tidspunkt, så jeg passer ekstra godt på. Men anstrengelserne belønnes med en god udsigt, trods fødderne i den grad for tæsk.
Billederne herfra er nok ikke fint rigtig på hjemmesiden og man skal bladre i den som i karrusel.
Resten af dagen går ned i større eller mindre grad. Solen får mere og mere fat, og trods det ikke kommer meget over 8-10 før efter frokost, så føles det ikke længere koldt.
Det er efterhånden kun 7km Puente la Reina (dronningens bro), som er byen hvor jeg skal overnatte. På booking.com skriver da at jeg ikke kan tjekke ud nd før 15.00 og klokken er kun 10.50, sa jeg finder et lille serveringssted hvor jeg sætter mig i solen og nyder en ‘second breakfast’… Hvilket faktisk betyder endnu en tortilla de patatas med denne gang fyldt med lidt skinke og grøn peberfrugt… Det var en af de bedste jeg har fået til dato.. wow den var lækker og saftig.
Turen går videre overordnet med på lange flade træk med god udsigt over de omliggende Marker og ‘Bjerge’. Ind imellem kommer og en små samling af huse som vil reelt er en mindre by. Da jeg stadig rigtig god tiden sæt mamma på en bænk hvordan nyder et æble og den dejlige varme Sol.
Der er nu kun 2 km tilbage og jeg vælger at jeg fortsætte. Planen at gå direkte til mit albergue, høre om jeg måske kan tjekke ind.
Da jeg ankommer er det overhovedet ikke problem. Så det er nu to dage i træk at man ikke kan stole på booking.com information om check-in tidspunkt. Ja det er jo helt fint så jeg får mit værelse og får et et tiltrængt brusebad.
Efter et længere hvil på sengen går jeg en tur i byen de mest for blot at se lidt på byen men samtidig og købe lidt chokolade eller lignende til de næste par dage det er altid godt med lidt snack i backup i tasken.
Aftensmaden fik jeg allerede klokken 18.30 (kunne vælge 2 tider, den anden var kl 20.00), så jeg vælger naturligvis det tidligere tidspunkt, trods de tror man er tosset.
Jeg vælger er stor pasta bolognese til forret (mange ville syntes den var rigelig stor som hovedret), der efter noget svinesnitzel i en skøn cremet sovs naturligvis ved pomfritter… Og til sidst en stor skuffelse, den dårligste Arroz con Leche jeg har fået… (Nord-Spaniens svar på ris-budding, som normalt er helt fantastisk).
Animation af dagens vandring