Onsdag 27. Juli 2022
Vandring ved Bucegi-massivet
Jeg blev vækket i morges klokken 4:30 en hund der blev ved, og blev ved, at gø. Men jeg føler mig faktisk forholdsvis udhvilet, bedre end de sidste mange dage. Mit garmin-ur fortæller også, jeg har sovet godt og det er 1. gang i siden min overnatning i Bukarest, for 6 dage siden. Så det er det gode tegn, specielt fa i dag bliver en af de mere anstrengende.
Spiser som vanmigt mads klokken 8.00 og er ude af døren 9.15.
De første godt 9 km i dag står den udelukkende på opad… De færste 6 km meget begrænset stigning, de næste 2 km er rinmelig pæn stigning og dernæst en god km der er stejlt op. Men det viser sig at blive alle anstrengelserne vær.
De første 4km er på asfalt ud af byen. Selvom det lyder slemt, er det faktisk i dag ga ske behagelig. Der er pensiunea’s overalt, men der er begrænset af folk, og irtset fra en del hunde der gør, er der fredeligt og kun få biler kører forbi.
Efter 4 km går asfalt vejen hen og bliver en grussti, som fortsætter med at stihe stille og rolig en gennem skoven Der er ikke meget at tage billeder af på denne strækning. Men som men ser går jwg ibd i mellem over en å eller vandløb. Da dwr er så bagende varmt, stopper jeg hver gang det er muligt, og dypper håndleddene i det rindende vand, til hånde rigtig fryser, dernæst sprøjter jeg en masse vand i ansigtet. Det hjælper på de næste 5-10 minutter hvor jeg pludselig får en masse energi.
Der er en lille strækning efter omkring 6km, hvor jeg faktisk er ved at give op. Ikke fordi det er for hårdt, men nærmere, da det jeg ikke kan finde stien. Der er en masse væltede træer og forsvinder i overgroede græs, buske, planter osv.
Jeg må kravlet underbø et væltet træ. Hvilket jeg gør frem og tilbage nogle gange, fordi jeg tænker “Nej jeg kan ikke komme videre” og kravler tilbage… Så står jeg lidt og kigger, og prøver at se om jeg kan komme en anden vej, men nej… Tilbage under træet igen, det gentager sig nogle gange… indtil jeg til sidst blev enig med mig selv, at jeg er kommet for lang, så jeg må bare kæmpe mig igennem buskadset, og håbe jeg finder stien om 50-100m. Det gode et jo, at jeg kunne se hvor stien skulle være på mit Garmin ur og app. Og ganske rigtigt, efter lidt tid kommer stien frem igen.
En 500m senere, dukker den gode udsigt op for første gang, inden jeg har en god km stejl stigning i skoven.
En stykker over halvvejs på den stejle stigning, kommer en stor hund ned mod mig og følger mig en lille stund. Kort efter møder jeg 2 rumænere der har overnattet i telt højere oppe og er på vej ned. Det er de første jeg har mødt i dag, suden det for alvor blev en vandring. De fortæller, at hunden hører til en hyrde, der holder til på den eng under toppen, hvor jeg er på vej op.
Efter jeg kommer ud af skoven, er der 15 minutters stejl vandring på græs tilbage, inden jeg når toppen for dagen. Jeg skal nu de kommende timer, følge den bjergkam jeg har foran mig, mens turen går ned, først på en smukke eng og senere ned igennem skoven.
Opstigning har været temmelig anstrengende og når jeg kigger på mine vandre noter, er jeg en smule bekymret for, om jeg faktisk er bagud på tidsplanen. Så jeg bliver ikke længe på toppen, men begynder at gå ned med det samme. Nu ikke at det et stort problem, fordi den imponerende udsigt varer ved ganske lang tid. At det så viser sig senere, at jeg på ingen måder er bagud, faktisk tværtimod, da vandre noterne igener fejlagtige, jeg så sker der jo ikke andet end jeg mpske presser mig selv en smule mere end nødvendigt.
Stien veksler nu mellem at være gennem skov og eng.
Da jeg er kommet en pænt stynke ned fra toppen på min tur, bliver stadigt bredere og mere let tilgængelig. Her dukker mere flere folk op, der alle er på vej op.
En sidste gang åbner landskabet sig op, og jeg får taget nogne sidste billeder af dette kønne område.
Den sidste times tid (og vel 4 km) er nu i tæt skov, så jeg har i ingen billeder. Jeg ankommer til en lille landsby, hvor planen er at jeg skal hentes i hestevogn kl 17.00. Men klokken er kun 15.00, og der er intet i nærheden enten end lidt huse. Jeh har dog set et der ca 1km længere fremme er en campingplads. Sp jeg ringer til Romania Active (det lokale rejsebureau) og fortæller at jeg er fremme 2 timer for tidligt, og foreslår at gå til camping paladsen hvor jeg så kan blive hentet.
Hun er med på planen, og vil bede min vlrt hente mig snarest muligt. Men som hun siger, så tager det nok mindst 1 time, da det er med hestevogn.
Jeg tager den med ro, og har nu ikke gået mere end 500m, før en bil stopper mig. Det er min vært… Hestene har dårlige ben, så det bliver i bil… Hvilket passer mig fint, jeh trænger til et bad.
Min vært er meget snaksagelig, og trods hans begrænsede engelsk (hans generation har lært fransk i skolen), så fortæller han både om hans døtre, kone osv. Øjensynligt kommer der mange danskere i år på denne tur, men” folk der vandre alene… det er vildt… og er det ikke meget hårdt og måske lidt farligt?”. Han er imponeret og specielt over at jeg tog den lange rute i dag og blev så hurtig færdig. Vi aftaler aftensmad kl 19.00
Fremme ved på værelse, får jeg bad, vel nok 1 liter Cola, og slapper så ellers af medbat skrive min blog. Efter en god times tid, høres rumlen i det fjerne, der har nu også været lovet torden og regn i dag. Regnen kommer også, dog i små mængder. Det var heldigt, at jeg blev færdig i så god tid, ellers havde jeg måske blevet våd (regnen startede først ved 17. tiden).
Aftensmaden starter som alle de andre dage med en grøntsagssuppe. Den har nu ikke meget smag, men det er suppe, så jeg er glad. Det skader heller ikke at jeg får serveret hjemmelavet rumænsk vodka til.
Hovedretten er identisk med i går. Gullasch med Kartofler og svinekød. I går vsr loge et tand bedre, men det vsr rigtig godt. Server en ret med kartofler for mig, og jeg er mere end tilfreds 🙂 men efter 3 portioner supper, er det godtnok en gigantisk portion, så jeg måtte desværre ignorere den ellers fine kål salat, som var stor nok til at være et måltid i sig selv. Det, mens jeg bekymret ser på det ekstra sæt kniv og gaffel der ligger ved tallerkenen.
Som frygtet kommer der, inden jeg er færdig med gullaschen, en tallerken med 4 pandekager fyldt med blomme marmelade ind… maven er ved at springe… men det vil jo være uhøfligt ikke at smage… eller spise dem alle 😀
Animation af dagens vandring