Mandag 25. Juli 2022
Vandring over sætere og gennem skove i Piatra Crailului National Park
Dagen startede med en morgenmad kl 8.
Jeg brugte 45 minutter på at gøre mig klar og så gik jeg ellers afsted. Det var betragtelig køligere i dag omkring 26 grader.
Indenfor den 20 minutter så jeg en person, men derefter så jeg ingen mennesker resten dagen.
Den første timer til halvanden var på en dejlig behagelig grussti, eller måske nærmere mindre vej. Der kom rimelige kraftigt stigninger ind imellem, men overordnet var det en behagelig at gå der i solen mod udsigt over bjerge, marker og kun høre naturen. Men selvom temperaturen var lsngt bedre, går der kun ikke mere end 25 min før min t-shirt er komplet gennemblødt. Men heldigvis går det ikke meget mere end 1 time før der kommer flere skyer og temperaturen føles mere behagelig.
Store del af dagens vandring af foregår i skove. Derfir har jeg større dele af dagen ikke taget billeder, det er ikke meget hverken atvse eller at tage billeder af, når man er omkranset træer. Mette positive ved træerne er naturligvis, at solen ikke kommer ned op og steger mig.
Imellem kommer jeg til nogen åbninger i skoven nærmere enge, hvor det kan være ganske svært at se stien. Der er længere strækninger hvor der faktisk ikke er nogen tydelig sti.
I disse perioder kan jeg via markeringer enten på ste, træer eller stålstolper se hvilken retning jeg skal gå, trods jeg ikke kan se nognen direkte sti/vej. Ind imellem, kan der være hundrede meter mellem markeringerne og det gør det faktisk ganske underholdende, at man ikke helt sikker på hvilken vej jeg skal gå. Jeg kommer dog aldrig for alvor i problemer.
Selvom med dagens vandring ikke er speciel hård, så må være tilstå at jeg ikke føler mig helt i top form, hvilket også var tilfældet i går. Måske det wr fprdi jeg ikke har sovet rigtig godt i flere dage nu, eller mpske fordi jeg ikke får nok at spise. Maden her er bestemt ikke dårlig, men Bulgarien var niveauer bedre. Soecielt til morgen spiser jeg ikke meget… Under selve vandringerne spiser jeg sjældent noget videre, hvilket gælder alle mine ture. Så måske det faktum går, jeg at føler mig mere udmattet. Men uandet, det er nogle skønne vandringer, dog hårdere for kroppen end jeg havde ventet.
Jeg har set at der ville komme en stejl stigning kort går jeh når dagens mål, men at den var så anstrengende havde jeg ikke lihe forestillet mig.
Efter en lang nedstigning i skoven, kommer jeg til en stor åbning hvor der ligger en en hytte. Jeg har den sidste time glædet mig lidt at komme til hytten og købe noget koldt at drikke, men blev desværre skuffet, da den var lukket. Jeg får en en kort strækning på behagelig bred og plan grusvej. Jeg går blandt en del biler. Det viser sig at være at området med en berømt slugt, som man ser fra sin bil… så desværre skal jeg ikke gå gennem slugten.
Få hundrede meter går indgangen til slugten ser jeg dette skilt, netop som jeg skal op af en ekstrem stejl skovsti.
Skiltet fortæller at der er bjørne i området og at hvis man ser en bjørn fra sin bil, men man lære væk, se den på gof afstand og bestemt ikke gå ud af bilen… Ja nu har jeg hverken en bil, og bjærne hadder veje og stoer, de holder jeg til omrpder tæt behokset af træer… Og ja netop der skal ind og bestige en stejl 200-300 meters stigning, som ikke er for småbørn. Jeh må tilstå at jeg nok lavede en smule mere støj end jeg normalt gør når jeg går. Prustende højere, fløjtede ind i mellem, og vandre stavene blev også brugt flitidl med jord og sten.
Men den støeste udfordring var nu ikke frygten for en bjørn. Det var mere de satans myg. På intet tidspunkt har jeg på turen indtil videre været plaget af myg. Men på denne korte strækning i skoven, blev jeg angrebet af sværme bare jeg stod stille i et sekund. Når men så samridigt har en stigning, der ind i mellem er så stjel at jeg har svært ved blot at stå stille, uden at glide eller vælte bagover, så er man udfordret. Strækning i skoven tog ca 20-25 minutter. Jeg pressede klart mig selv mere end hvad godt er, da jeg ikke gav mig seæv lov til ma ge trække vejr pauser. Og seæv når jeg gjorde, så max 10-15 sekunder, for ikke at blive ædt. Det betød, at da jeg endelig noget toppen og kommer ud af skoven, har jeg brugt alle mine energi.
Der er heldigvis kun en halv times vandring tilbage. Til en start går jeg igennem en højslette med en svag stigning, indtil jeg når et pas. Der var ingen sti at følge, men efter lidt et forsøgen, finder jeg den rigtige vej. De sidste 20 minutter foregår ligeledes på en ikke anlagt sti. Det er dog tydeligt hvor man skal gå. Da jeg endelig når asfalten er der halvanden hundrede meter til min overnatningssted.
Har er helt tomt, ingen menesker. Så ved de andre overnatningssteder er der ingen husnummer og heller ingen angivelse af at dette er en pension. Jeg er dog ganske sikker på at det rigtig sted jeg har fundet da Det ligner det billede jeg har fundet på Google Maps. Netop som jeg er ved at finde telefonnummer frem til det rumænske rejsebureauer, ser jeg en nabo komme imod mig med fægtede arme. Hun har telefon i hånden og har talt med ejeren. Hun kan nu ikke tale engelsk, men får vist mig at der er en nøgle til et værelse, hvor min bagage står, så jeg kan komme ind.
Efter et meget tiltrængt bad, bruger jeg nu de næste 2-2,5 time i haven, på at slappe af, hører lydbog og tage en lille lur. Ejeren kommer og præsenterer sig selv, netop som jeg tager en lur… en rigrig sød ældre dame, der ikke går mig til meget over livet. Vi bliver enig om aftensmad kl 19.00.
Aftensmaden står på en grøntsagssuppe med store hjemmelavede melboller. Hovedretten, er en gang micro bølge ovnd opvarmet kylling, ksrtofler, friturestegte zukini, syltede peberfrugter og stegte gulerødderne. Det smagte nu rigtigt fint, men det kun halv varmt og noget ødelact af micro bølgrovnen. Men helt ok, for det smagte fint. Til dessert fik jeg et par stykker kage, men spiste kun en smule, mere for at smage.
Resten af aftenen gik med at skrive dagbog, læse op på morgendagens tur, og høre lidt mere lydbog.
Animation af dagens vandring