Søndag 24. Juli 2022
Draculas slot i Bran
Efter en rigtig god nats søvn, hvor værelset var rimelig tempereret, står den på en fin overdådig morgenmad. Jeg har et hav af ting at vælge imellem, alt for meget til at jeg kan spise det. Dog skal jeg smørre min egen madpakke, så der går noget til det. Det store problem er dette kedelige hvide brød jeg får overalt i Rumænien. Det har ingen smag, og i dag er det noget tørt, så det er lidt hårdt at komme igennem. Det mystiske er, at så snart der bliver vådt, eks. af en tomat, så smuldre det. Jeg har virkelig svært ved at spise bare ét stykke.
Jeg var læst en del på turen i dag, og det regner til at blive en svært dag at finde vej. Store dele af turen skulle have ingen markeringer eller tydelig sti, og jeg skal vist krydse flere elektriske hegn, så det lyder spændende 😱
Vandringe starter med et par kilometer på en grusvej, nærmest uden stigninger. Men ellerede efter 20 minutter er jeg godt brugt. Varmen er ekstrem, og der er hverken skygge eller den mindste brise.
Kort efter begynder stigningerne, jeg skal op af bjergskråningen og op over et pas, og bestige toppen til den ene side. Jeg er ikke kommer langt fåe jeg har lyst til at give op. Jeg er helt udkørt. Benene og ryggen går ondt og jeg trot aldrig jeg har svedt så meget.
Nå, men jeg bliver ved med at tage små pauser, men kort mellemrum, efter vel bare 30-50m vandring. Heldigvis er det rigtig fin udsigt og endnu bedre, der kommer ind i mellem end skøn brise… Så jeg fortsætter, selvom jeg mentalt aldrig har været tættere på at give op på en vandring.
Af flere omgange skal jeg over elektriske hegn, endda er det er tidspunkt hvor jeg ender med at må helt bed på maven of møve mig med rygsækken under den elektriske tråd. Det er jo sjovt nok, men når man ikke har flere kræfter er det godtnok hårdt.
På en eller anden måde lykkedes det at først pas og kort efter toppen af dagens vandring, Magura Peak. Der er efter min rute beskrivelser 3 timer tilbage, men dog skal resten gå mere eller mindre ned af hele vejen og størstedelen i skove, så jeg beslutter at fortsætte. Men når jeg det punkt, hvor det ikke kan svare sig at gå tilbage… Jeg tror det er det faktum der presser mig.
Turen går nu ned gennem en skov. I perioder er der mørk og næsten uhyggeligt. En fugl skrapper op, og der er højw lyde af noget stort det røre sig i skove. Kortvarigt tænker jeg på de flere hundrede kg tunge bjørne, men tænker det må vare miget andet. Meget kort efter ser jeg en stort hjort, vel 50-70 meter fra mig. Ikke let at fotografere med min telefon, men det lykkedes da.
Resten af turen går nu fint. Indtil nu, vel 15 minutter efter toppen, har jeg ikke mødt nogle menesker. Men der, nerop som jeg kortvarigt forlader skoven dukker 2 rumænere op. Vi taler lidt sammen. De er fra Bukarest og er flygtet fra varmen i hovedstaden, som skulle være godt over 40 grader. Manden insisterer på, at resten af turen max vil tage mig 1 time… Jeg håber inderligt at han har ret, men tør ikke stole på det… mine vandre papirer siger at der ca er 2 timer tilbage. Men uanset.. stien er skøn, trods der sjældent er nogen udsigt… men vigtigst er, at der ofte er en skøn brise, mens træerne hjælper med at holde temperaturen en smule nede.
Efter en ekstrem stejl nedstigning de sidste par hundrede højdemeter, dukker et par udsigter over Bran Castle op, inden jeg ankommer ved foden af slottet… Og ganske rigtigt… jeg har brugt 1 timer mindre end estimeret. Det hjælper lidt på følelsen af, at dette er alt for hårdt
Men nu det næste sjok. De sidste 300-400m inden slottet er fuldt med souvenir shops, gadesælgere, gøjl, osv. Der er et hav af menesker, alt hvad jeg ikke ønsker at opleve. Men nu jeg er her… Jeg stiller mig i den enorme kø, for billetter til slottet. En dame går rundt og forsøger at få folk til at tage en guided tur i stedet, der koster 3x så meget, men den er jeg klar med på. Vi skal godt nok vente 20 inden turen starter, til gengæld springer vi køen over.
Den guided tur var uden meget information, men skidt med det. Rundturen tager ca 1 time, og jeg fik set hvad jeg ønskede.
Jeg går herefter rundt i den lille slotspark, for at få tiden til at gå. Jeg bliver hentet om 2,5 time og kørt tilbage til min pension.
Efter lidt hygge i parken, går jeg til den restaurant hvor jeg skal hentes. Klokken er 15.00 og jeg har kun spist et æble, så jeg beslutter st smide min madpakke ud, og gå på den restaurant hvor jeg bliver henter fra om 2 timer. Der er en italiensk restaurant, hvor jeg bestiller en Lasagna med en fantastisk (og sur) frisklavet lemonade. Nok ikke optimalt, da jeg skal have aftensmad om 3 timer, men hvad… Jeg er sulten.
Jeg har stadig en lille time, så jeg våger mig ud i varme og vandre lidt rundt, får en is, indtil jeg bliver hentet. Tilbage ved restauranten taler jeg lidt med tjeneren. Han fortæller at dette ekstremt varme vejr ikke er normalt, men at det har været sådan de sidste 4 år. Lokalt syntes de også er det er uudholdeligt.
Tilbage på pensionen tager jeg et skønt bad, men ingen jeg haf fået tøj på banker det på døren. Den unge pige, fortæller at dwr er gåer niget galt. Kvinden der skal lave mad er stadig i Brasov, så min aftensmad bliver udsludt 1 time. Hvilket er helt fitn, for jeg er ikke sulten. Jeg tror heller ikke at det er normalt at bede om mad klokken 18.30 som jeg gør. I går havde jeg i alle fald spisesalen for mug selv.
Havde egentlig ikke troet at jeg kunne spise noget, men en skøn grøntsagssuppe, to kyllingelår, stækte grøntsager og et psr stykker kage, kunne jeg ikke modstå, så jeg spuste råb og stub.
Animation af dagens vandring