Lørdag 23. Juli 2022
Zarnesti-slugten
Endelig første vandredag. Efter en god nats søvn, på en godtnok noget udtjent madras, står den på mangenmad kl 8.00.
Vejret ser godt ud (brand varm allere fra morgenstunden). Jeg starter med at vandre ud af byen, hvilket viser sig yderst besværlig. Vandrenoterne giver ingenmening, og jeg ender vel minimum at gå 1-1,5km for meget, frem og tilbage, indtil jeg blkt beslutter at ignorere beskrivelsen.
Dagen står på en stejl vandring op til en bjerg-hytte i 1500 meters højde, hvor jeg skal have frokost, herefter skal jeg ned igennem Zarnesti slugten, og til sidst slutte i byen Magura. En af fordelene ved disse ‘vandre alene ture’ er, at jeg har turen beskrevet og kan forberede mig på forhånd, det er i den grad, for mig, med til at øge spændingen og forlænge turen. Men beskrivelsen af denne tur og nok ikke det letteste af følge, samme fornemmelse får jeg, når jeg har læst om de kommende dage.
Efter godt 3km, er jeg ude af byen, hvor jeg forlader asfalten og går over på en bred grusvej.
Jeg er lidt overrasket over mængden af bilen, for stien ser blot ud til, at gå til en parkeringsplads der benyttes som udgangspunkt for at vandre stjele stier i skoven. Efter 2 km og minimum 1km af parkerede biler, når jeg frem til en stejl sti op i skoven. Vi taler seriøst 300-500 menesker der starter samtidigt som jeg, hvor der er familier med børn ned til hvad jeg bedømmer som 5 års alderen. Til at starte med går de i alle fald samme rute som jeg… Hvilket importere mig, for jeg wr død… På papiret er denne tur lettere end min Bulgarien tur, og med laaangt mindre højde meter, stigningen er virkelig heller ikke i nærheden, men varmen…. Det er omkring 36-38 grader, og selvom solen ikke kommer ind til stien i skoven er dwt brand varmt og inden vind.
Størstedelen af stien er der ikke meget at se, det går bare op og op, uden nogen videre udsigt, så det bliver ikke til mange billeder.
Som jeg nærmer mig toppen af dagens tur, kommer der pludselig en smule udsigt.
Jeg wr meget udkørt og tager flere længere paiser end jeg normalt gør. Men udsigten er heldigvis ved at blive bedre.
Endelig ankommer jeg til bjerg-hytten. Jeg har en voucher som giver mig gratis mad og dessert. Så jeg får hurigt bestilt en gang kartoffel stuvning med krydsere pølser og sultede agurker og peberfrugter, efterfulgt af et stort stykke æblekage. Det smager ekstremt godt efter mine anstrengelser men jeg bluver prop mæt.
Mine ben er trætte, men turen ned er en leg sammenlignet med turen op.
Jeg vandre blandt en masse køer, som er rigtigt hyggeligt.
Det brændte træ i billedet over, er en plads hvor de lokale hvert forår laver et stort bål, for at skræmme bjørnene væk fra deres får og gedder. Så trods jeg fik besked på ikke at have stor chance fir at støde på en bjørn, så er de i området.
Jeg nærmer mig nu enden på Zarnesti slugten.
Jeg nærmer mig nu endelig slutningen på dagens vandring, og har kun kort tilbage til min pension. Min rute beskrivelsen stemmer nu igen overhovedet ikke, så jeg ender på afveje, går på et tidspunkt igennem en privat have… Det bliver klart en længere tur end beskrevet.
Efter omkring 1km vandring rundt i området, hvor jeg forgæves dropper at finde min pension, ender jeg med at spørge hos 3 naboer, før det lykkedes. Der sgåe nu hverken husnummer på de fleste huse, og denne pension skilter heller ikke med deres navn, så nemt var det ikke at finde.
Jeg slutter dagen, med en ganske god og mættede mad, alene i spisestuen. Føfst en klar grøntsags suppe, efterfulgt af, brasede kartofler, svinefilér og hjemme sultede agurker. Til sidst 4 dejlig stykker kage. Jeg måtte levne af alle retterne.
Animation af dagens vandring