Torsdag 14. Juli 2022
Bulgariens højeste bjerg, Musala Peak, 2925 m.o.h.
Efter morgenmaden, tjekker vi ud af hotellet, ig køre mod Bulgariens hæveste bjerg, Musala. For foden af bjerget i 1315m højde, tager vi en svævebane til 2250m højde, hvirfra vi skal vandre til toppen af bjerget, som. Pde er Bulgariens men også have Balkan halvøens hæjeste bjerg.
Vandringen starter med små 4 kilometer med lette grusstier, hvor alle kan være med.
Her ender stien vef en hytte, hvor man kam vælge 2 veje op. Den beh vil kakde turist ruten, da den er proppet med menesker, og så den rute vi tager, som er væk fra den støjende meneske flok.
Desværre har jeg ikke mange billeder af den næste halve time, da jeg begynder at få det lidt dårligt. Jeg tror det er de mange dages strabadser og det faktum, at jeg ikke spiste meget til morgen.
Mette og jeg bliver indhentet af resten og vi tager efter en stund en lille pause. Efter at have spist en fersken og halvdelen af en sandwich, får jeg det bedre. Mette og jeg fortsætter mod toppen i langsomt tempo, mens de andre hviler hygger lidt yderligere. Det fungerer virkelig godt for os begge, at vi går sammen før alle de andre.
Det bliver et langt stræk, men i langsom hastighed kommer vi frem til anden og sidste hytte før toppen. Vi finder et sted i læg for den kolde vind, og får lidt mere af vores medbragte frokost.
Efter endnu et langt træk når vi toppen.
Jeg går lidt for mig selv og findet et roligt sted, lidt nede fra toppen på bjergets modsatte side. Her er den smukkeste udsigt og nærmest ikke et lyd, fra det store virvar af menesker der ellers er på dette bjerg. Her Lidt billeder mit frokost sted.
Turen ned går ganske hurtigt, i starten med Mette, men jeg sender eftwr midt tid hwlt alene, samme vejs som op, hvor jeg i nok 30 minutter ser ingen andre menesker. Det er virkelig vidunderligt. Solen har samtidigt taget fat, og det er brand varmt. Jeg har glemt at tage min buff om halsen og får lidt for meget sol på nakken. Næsten nede ved svævebanen, dtopper jeg i den lille hytte, køber to sodavand og nyder som i solen, mens jeg venter på demjeg normalt følges med.
Vi venter en lille time ved svævebanen på de sfiste, og tager så den fantastiske tur ned.
Den står nu på 1,5 time tur med vores bus til Sofia, hvoe vores sidste hotel ligger.
Vi får en fin aftensmad med en salat af revede rodfrugter som gulerødder og rodbedder, med lidt nødder og eddike. Efterfulgt af en Bulgarisk moussaka (ligner den græske verdion, blot uden aubergine). Til slut en is.
Animation af dagens vandring