Onsdag 13. Juli 2022
De syv Rilasøer
Efter en godt morgenmad, tager bussen os til en stolelift hvor vi tager 400 højdemeter op af bjerget hvor dagens vandring begynder. Det bliver en lang dsg, h or vi førdt skal op til toppen af bjerget og dernæst følge en flad bjergkam i timer, før vi starter nedstigningen, hvor vi går hele vejen ned (altså uden brug af stolelift).
Turen blev dog med betragtelig flere højdemeter end der stod i programmet, med totalt 1092 meter op og 1462 meter ned, samt 17,7 km. Vi brugte lige uden 7 timer, uden pauser.
Vi starter med en vel 15-20 minutters tur med stoleliften.
Herfra kommer vi til start stedet for vandring om de berømte 7 søer. Turen er den mest berømte og besøgte vandring i Bulgarien. Men der er nu kun starten hvor vi følger den rute, derefter går vi ad en højrute… Og bliver det lige en tur man sent glemmer. Truen er helt ubeskrivelig smukt, men nedstigningen nærmede sig nok noget jeg vil kalde farligt. Der var nu ingen der kom noget til. Billederne nedenfor kam ikke vise for ekstremt underlaget var, faktisk tog jeg vist ingen billeder, ved nedsrigningen, men jeg ligger forhåbentlig et par korte videoer op der kan vise nogle af de spændende steder.
I straten, mens vi er på den normale turist rute er turen let, men utrolig køn. Der er smukke bjerge og idylliske søer overalt. Underlaget er overvejende let at gå på, og vejret er skønt, trods det er temmelig koldt. Nok omkring 5-6 grader.
Da vi nærmer os slutningen på turist-ruten, begynder stigningerne for alvor, men i langsomt tempo går det stille og roligt fremad. Jeg går som de andre dage typisk i front og holder ingen pauser, så jeg kan gå i mit eget tempo.
Stigen bliver mere udfordrende, som vi komner op i den iskolde luft. Vi finder et sted at spise frokost, men der er virkelig koldt så pausen bliver kort.
De kommende timer består af løbende op og nedstigninger. Det er en meget lang dag, men vejret er skønt, trods det er virkelig koldt her oppe på bjergkammen.
Visse af nedstigningerne er komplicerede, så man skal have øjnene godt med sig.
Vi når nu toppen for dagens tur. Jeg havde frygtet den sidste stigning i to timer, da jeg kunne se den på afstand. Det var ekstremt hårdt men det lykkedes med en masse små korte pauser.
Nu begunder nedstigningen, og det buver det vildeste jeg har oplevet. Nærmest hele vejen ned, der tager omkring 2,5 time, træder man på store sten og klippe blokke, og meget sjældent har man en rigtig sti under føderne. Både hænder og fædder må ofte tages i brug, og trods der er stjelt ned til siderne i mellem, så hopper jeg ofte, for at komme frem til næste klippe sten.
Vi er omkring 30 min foran den sidste del af gruppen, og når frem til en hytte, hvor vi møder en fra gruppen der ikke tog med på turen, så han og vores chauffør er gået os i møde. Jeg køber en sodavand og pomfritter mens vi venter på de sidste. Herefter går vi de sidste 45min i let vandring ned til bussen og kører hjem.
Her 3 korte uredigerede videoer, der viser lidt af dem omkring 2 timers hårde nedstigning:
https://1drv.ms/v/s!Aiu23b6DtYfBge8mNK_yiL7RI2onSg
https://1drv.ms/v/s!Aiu23b6DtYfBge8olQX72mB5safyog
https://1drv.ms/v/s!Aiu23b6DtYfBge8n5mn6vmsNy3jAPA
Aftensmaden var ikke den helt vilde i dag. Vi startede med en portion tzaziki med brød til, efterfulgt et par lidt tørre svinesnitzeler med brasede kartofler, og karamel agtig dessert til slut.
Animation af dagens vandring