Mandag 11. Juli 2022
Toptur til Vihren Peak, 2914 m.o.h.
Vi står op til rigtig godt vejr, så det tegner til at blive en varm dag på bjerget. Vi skal i dag bestige Bulgariens næsthøjeste bjerg.
Efter en god morgenmad og lidt tid til at gøre os klar. Vi for udleveret madpakke. Bussen står klar, og vi tager afsted mod en lille bjerg hytte ved Pirin nationalpark, hvorfra turen starter.
Direkte fra start går det stejlt op. Til en begyndelse igennem områder med græn og klipper, med små vandløb og enge ind i mellem. Solen skinder fra en sky fri himmel og det tegner til en skøn, men meget hård fag.
Det bliver til små pauser ind imellem, men som de andre dage går jeg hurtigt i forvejen efter få minutters pause, da jeg ved at jeg går langsommere end de fleste, når det rigtigt går stjelt op.
Efter den første hårde stigning kommer der en lille eng, hvor vi spiser en lille snack og nyder de mange vild geder der løber i området.
Eftet endnu en meget hård stigning, hvor vinden begybder at være godt kold, når vi til slags bjergkam, lige under toppen… Men det er godtnok langvej tilbahe. Jeg tror de fleste af os tænker… Det er vildt… Der kan vi ikke kpmme op!!
Flere af de andre ønsker at spise lidt frokost, men det tør jeg ikke, så tror jeg ærligt aldrig at jeg når toppen. En fuld mave, er ikke den bedste opskeift for mig til at yde det bedste. Så Helle og jeg går i forveje.
Jeg fik ikke taget mange billeder af hvordan det var at gå op, da det ikke rigtig var muligt. Men jeg fik filmet en smule.
Vi er nu ca halvvejs oppe, og jeg ser flere der har problemer med højdeskræk. Det går meget stejkt ned til siden, og det meste af tiden går vi ikke på stiger, men jeg finder blot det vej på af bjerget som jeg føler er bedst. Man ser netop at folk går alle mulige veje op, efter hvad de selv syntes er bedst. Men teori er… Gå hellere længere og mindre stejlt… så vi ender nok med en hel del længere vej til toppen end mange andre.
Endeligt fremme på toppen. Vi har gået i 3 timer og 45 min og kun tilbagelagt 3 km, og knapt 1100 højdemeter… Frataget pauser der var længere end et par minutter.
Så langsom har jeg virkelig aldrig vandret før, og jeg må sige at jeg har været presset. Ingen tvivl om, at for 1-2 år siden, ville jeg ikke havde kunne klaret denne tur. Bjerget er klart ikke så smukt så det i går, men det er god udsigt til alle sider.
Efter en god frokost, hvor vi får nyt udsigten, trods den kolde luft, er det tid til at komme ned
I går aftes, fik jeg talt længe med vores lokale guide og fik overbevist ham om, at nogle af os fint kunne tage en alternativt vej ned af bjerget, så længe han og den danske guide var villige til at dele holdet. Dem der ikke var med på udfordringen, kunne gå samme vej tilbage, som var den oprindelige plan, mens vi andre tog den store udfordring op, med den lokale guide. Vi blev enige om, at det var det vi ville gøre.
Vi endte til min overraskelse med at være 7 af 12 der tog udfordringen op. Dele af turen ned er klassificeret som let bjergbestig, altså ikke længere blot vandring.
De første flere hundrede meters højdemeter var meget stejlt, med jern kæder som ofte blev brugt som reb, som når man stiger ned fra en høj bygning. Der var temmelig hårdt, og pulsen er lige så høj som ved opstigningen. Men det var klart det sjoveste jeg har prøvet. Der er klart strækning hvor højdeskræk ikke ville være muligt, men jeg har det jo heldigvis aldrig i type situationer.
Efter vel en time er vi nede fra bjergbestigs delen af turen, og det er jo blot stejl vandring resten af turen. Men hvilken tur….
Jeg har ikle mange billeder fer den sidste del, som går gennem granskove og grønne enge. Der er nogle store grantræer imellem, og vi forstår at træerne overvejende er 700-800 år gamle. På dette tidspunkt er mine ben som gelé og jeg falder et par gange, mens jeg mange flere gange er tæt på. Benene vakler i den grad og konsentrations evnen er ikke det bedste.
Endelig nede, stopper jeg mit Garmin ur, der straks fortæller, at det anbefaler, at jeg holder mig i ro i 4 døgn. Lad os bare sige, at det komme ikke til at ske🙂 får vi en øl, og får det straks bedre. Vi bliver nu hentet af bussen inden den samler de andre op, fra deres nedstigning.
Vi har lige et sidste stop inden hotellet. Vi skal besøge en 1300 år gammel slangebarkfyr. Om det er dagwns strabadser ved heg ikke, men jeg føkte lidt atvdet vsr 200 trappetrin op ig ned spildt.
Efter et hurtigt bad, står den endelig på aftensmad. Som består en af salat med tomat og morzarella. Til hovedret en sammenkogt ret med svinekød og paprika (uden tilbehør) og til dessert is med hvad jeg tror er solbær syltetøj.
Animation af dages vandring