Lørdag 9. Juli 2022
Bunderishki-søerne
Vi starter dagen roligt. Pga det varslede dårlige vejr, blev vi enige om først at forlade hotellet kl 9, uden dog endnu at vide hvad dagen ville bringe. Morgenmad er kl 8, så jeg tager det roligt til morgen. Efter et god bad, pakker jeg roligt rygsækken for første gang, og nyder kortvarigt min lille balkon, der har en skøn udsigt. Der er køligt her til morgen, men det regner kun meget lidt, så jeg håber vi kommer på en vandre tur.
Morgenmaden, var måske ikke meget prangende, men der var alt hvad vi behøver. Jeg får et par portioner hjemmelavet yoghurt med müsli og frugtkompot samt et hårdkogt æg og tomater, og til sidst et par varme riddere.
Den lokale guide fortæller, at han har fundet en lille 2,5 timers vandretur i bjergene, som vi tager, da vejret indtil videre ser okay ud. Han håber vi kan nå det inden uvejret kommet efter frokost. De fleste af os er bare glade for at vi kommer på tur, lang eller kort betyder ikke så meget.
Efter en 30 timers kørsel er vi i Pirin national park, hvor vi får et par skønne timer på meget stenede (klippe) stier. Vi må ganske ofte holde med hænderne på klipperne og der er ofte tale om at hoppe fra klippe sten til klippe sten eller navigere løse sten, mere end det en vandre sti. Det er virkelig skønt, men noget håndtere end jeg er vandt til.
Trods de dårlige vejrudsigter, er vi faktisk yderst heldige med vejret. Det drypper kun en lille smule ind i mellem, men der er mange sorte skyer der trækker op, og ind i mellem er tågen (eller rettere skylaget) så tæt at man kun ser et par hundrede meter for sig.
Det er i den grad natur for mig. Smukke kønne bjerge, stejle sten og klipper, og ikke en lyd, bortset fra den vi selv laver. Vi møder nogle ganske få andre lokale, der vandre i bjergene, men har overvejende det hele for os selv.
Jeg føler i den grad, at stigningerne er anstrengende, mest pga de meget høje trin eller sten der skal forceres. Det kan i den grad mærkes i bagbenene. Flere gange skal vi krydse større vandløb og mindre vandfald. Og helt godt går det ikke altid. Først er der én der snupler og får hele foden (halvt op til knæet ned i vandet, mens støvlen hang fast i en sten under vandkanten), og snart gælder det i mindre grad flere af os vandre der må samme vej.
Jeg får også lige dyppet støvlen i et større vandløb, må jo lige teste om de er vandtætte 🫣 det er de ikke helt, men tæt på, strømperne bliver kun begrænset våde.
Det er jo desværre svært (for ikke at sige umuligt), at se hvor stjel stien er på billederne, men grundet de våde sten og de stejle store trin, er vi alle let til at glide lidt på stenene, så det er hele tiden lidt spændende… øjnene må konstant være på underlaget.. Så små pauser må til for at nyde udsigten.
Tilbage ved det lille bjerg hotel og vores bus, køber vi en kaffe, og nogle af os lidt at snacke på. Vandringen blev blot en 5,2 km, men tog godt 3 timer, så det siger lidt om det terræn vi var igennem, med 1,7km i timen var turen ikke helt plan.
Vi sidder og hygger lidt i baren på bjerg hotellet, inden vi tager vores bus tilbage til hotellet i Bansko, til en velfortjent frokost, bestående af 2 frikadeller med en ganske fin kålsalat.
Der er en masse snak om hvad vi skal i eftermiddag. Det er nu blevet helt godt vejr, dog lidt overskyet. Så det rigtig slemme vejr blev ikke til noget. Nogle få vil blive på hotellet, for at slappe af og bruge deres udendørs spa, men de fleste af os tager på en slags sightseeing vandretur i en bjørne reservat. Men dog under den aftale, at vi er hjemme 1 time før aftensmaden, så mange af de andre også kan nå en tur i spaen.. Hvad er dog det for en afslapper ferie jeg er kommet på 🙂 Men okay, bare jeg kommer på vandreture, er jeg mere end tilfreds.
Efter 50 minutters kørsel på meget så og bumpende vejer kommer vi til Dancing Bear Park. Parken er oprettet i år 2006 i et samarbejde mellem Foundation Brigette Bardot og Four Paws. Formålet med parken er, at give hjælp og et fristed for bjørne der er mishandlet, ved fra helt små, at være tvunget til at danse for publikum. Vi fik arrangeret en rundvisning af en ung pige der helt klart brændte for det.
Vi kommer ganske tæt på bjørnene, heldigvis gennem et elektrisk hegn, hvor de har store områder at boltrer sig på. Der er i alt 19 bjørne i parken, visse er dog i områder hvor publikum ikke har adgang. De fleste ser ud til rigtig at trives.
Men specielt en bjørn, der blev beskrevet som den mest medtagede, havde det virket ikke godt psykisk. Den gik frem og tilbage på en vel Max 25 meters strækning med et komplet dødt og obsesivt udtryk i øjnene, trods den havde omkring 35.000 m2 at opholde sig. Dens traumer af tidligere behandling havde klart hjernevasket den. Jeg tror vi alle var meget medtaget af at opleve dette… Virkelig forfærdelig at mennesker kan behandle dyr sådan, men også skønt at der findes parker som denne, der forsøger at tage sig om dem.
Med en blandig af opløftethed og nedtrykt stemning kører vi tilbage til hotellet.
Aftensmaden består af en skøn tomat/agurke-salat, brasede kartofler med 2 utrolig møre kylling filér, og en ubestemmelig lagkage til dessert.
Animation af sagens vandring
Animation af besøget i Dancing Bear Park