Tirsdag 26. April 2022
Olveira til Cee (dag 3 på Camino Finisterre/Muxia)
Foden så heldigvis meget bedre ud til morgen, og føltes langt bedre. Det compeed der sad fast i går, kom af, da jeg tog den bandage af jeg havde sat udover.
Efter morgenmaden kom jeg et tyndt lag Neosporin på (som jeg fik af amerikanerne)..jeg lod der sidde lidt og tøre, inden jeg kom compeed over på. Så håber jeg at det virker.
Jeg kom derfor lidt sent ud af døren i dag, kl 9.05, men bedre at sikre fødderne har det godt. Samtidigt er det en kort dag, estimeret til 5 timer og 15min, men mon jeg ikke går lidt den hurtigere (jeg endte med 4 timer).
Turen omtales som blandt de kønnere etaper, og da det samtidig er meget diset til morgen, er det også en af fordelene ved at trække tiden lidt.
Allerede kort efter afgang, drejer stien ind på en natursti, der tager mig op til de mange vildmøller der levere strøm til området. Det meste af tiden går jeg på en skråning, med fine udsigter over de omliggende bjerge (eller bør jeg sige større bakker/fjelde). Det er ikke Asturias fine bjerge, så det er mindre skala, men det tager nu ikke meget fra udsigten.
Disen letter hurtigt her til morgen, men der er nu stadig dejlig køligt. Trods hvert et skridt kan mærkes i vablerne, så går det faktisk meget godt, jeg er lidt positivt overrasket.
Som de andre dage går jeg hurtigere end andre jeg ser. Det er vigtigt at sige, at det ikke er for at “komme først”, men det er bare min hastighed, plus at jeg foretrækker at vandre med afstand til andre, for at opleve naturen så uforstyrret som muligt. Inden længe møder jeg hollænderen fra i dag. Vi hilser kort, taler om hvordan aften forløb osv, og så går jeg ellers videre… Han går aaalt for langsomt til mig.
Kort efter indhenter jeg de to amerikanske kvinder, der til morgen hjalp med Neosporin salven. De er på vej ind på en restaurant, så vi hilser på afstand og jeg går videre. Jeg tænker… det er godt nok tidligt at tage en pause, efter blot 5 km (1 time)… Først lidt senere da jeg ser på min app, opdager jeg, at det faktisk var eneste proviantering før vi når dagens slut… Eller rettere efter 18km (2km før mål) er der er par muligheder. Så burde jeg måske også have taget en pause, men jeg har da et par energibarre og et æble, så det skal nok gå.
De næste par kilometer er via en stor landevej, og ikke videre spændende. Midt i et større komplekst lyskryds står to Camino monumenter og pejer hvor sin retning. Til venstre er mod Finisterre og højre mod Muxia. Jeg skal naturligvis mod Finisterre og går til venstre. Det er 2 måned at vandre til Muxia, den ene direkte herfra, den anden er en længere vej fra Finisterre som jeg skal i overmorgen.
Efter et par par kilometer, går stien over natursti igen og hvor den forbliver næsten resten af dagen.
Store vider med øde landskab ses langs stien, mens den snor sig ind og ud mellem træer, marker og enge. En fredfylgt stemning mærkes tydeligt.
Jeg møder løbende folk der går modsatte retning, men ellers møder jeg så godt som ingen. Bortset fra nogle få brate stigninger, er det en meget let sti. De kønne udsigter mindskes dog i en vis grad, hvilket mest skyldes at stien oftere er dækket af træer.
Da jeg mangler 6km, og alt går strygende, møder jeg en fransk kvinde, antagelig i slut 50erne. Hun kommer imod mig, og gør tegn til at jeg skal stoppe. Hun ser meget opgivende ud, og spørger hvor langt der er til civilisation. Jeg må desværre sige, at der er 9km endnu, hvorefter hun gentagne gange meget opgivende siger: “det kan jeg ikke”, og er ved at give op. Jeg forsøger at forklare, at det er en meget let strækning og spørger om jeg kan hjælpe hende, men hun takker nej og går videre som en der har ingen energi. Det er ikke sjovt at se, men hvad kan man gøre når hun ikke ville have hjælp. Jeg tror hun kortvarigt overvejede at gå tilbage, men der er jo også et godt stykke, eller rettere kun 4 km, da der er civilisation et par kilometer før mit mål for dagen.
Jeg går videre, og efter nogle kilometer yderligere, begynder der ind i mellem at komme lidt glims af Atlanterhavet. Uheldigvis begynder det at regne, netop som udsigten blev bedre, hvilket betød sigtbarheden faldt. Men det komme uanset nogle gode kig ind i mellem.
Det har været en helt igennem perfekt vandring, med skøn natur og til sidste et par gode kig ud til Atlanterhavet. Klokken er dog kun 12.45, så lidt for tidligt var tjekke ind på hotellet og samtidigt var jeg blevet sulten. Så efter godt 18km (2 km tilbage) stopper jeg og får lidt mad i en lille bar/tobakshandel.
Jeg bestiller friskpresset appelsinjuice og en skøn Tortilla de patatas (spansk omelet med kartofler), noget jeg har fået alt for lidt på min tur.
Efter yderligere et par kilometer, kommer jeg til Cee, og mit Hotel Oca Insua, et fint 3 stjernet hotel, hvor jeg slapper af nogle timer, dog med en udflugt rundt om byen, hvor jeg får købt lidt snacks.
Fødderne har klaret dagen, men der er store vabler på begge fødder og de gør nas. Men pga Compeed plasteret er der ikke rigtigt er til at gøre, andet end bare at acceptere at det går ondt og hvile. Begyndt jeg først at tage Compeed plasteret af for at punktere vablerne, så er jeg for alvor i problemer… De er lavet til at blive siddende og falde af selv.
Aftensmad tager jeg på hotellet, da jeg bliver fristet af menukortet, der indeholder lidt anderledes ting end hvad jeg har fået de seneste par uger.
Jeg bestiller en arroz con v… (Ristet med årstidens grøntsager). Jeg havde egentlig bestilt en forret i tillæg, men tjeneren talte mig fra det, da han mente rigsretten var MEGET stor 🙂 han havde ret.
Han kom så alligevel med en lille appetizer, som nu ikke var så lille. To af de bedst fyldte pandekage jeg har smagt, er usikker men tror de var fyldt med noget pulled-chicken. Havde jeg skulle blive her i byen flere dage, ville jeg høre om jeg kunne få det som hovedret. (Lidt mystisk iøvrigt, for de 2 tyskere der også sad i restauranten, fik ikke nogen appetizer).
Kan ikke helt da mig, og bestille is til dessert, naturlig med Café con Leche (ved enhver lejlighed 🙂). Slankekuren starter først når jeg er hjemme igen.
I morgen er en meget kort dag, 12km, dog ikke medregnet at jeg derefter skal gå godt 3km tur retur, for at komme ud til fyrtårnet ved verdens ende. Men der kan jeg jo aflevere rygsækken først og være de 10kg lettere og måske endda skifte til sandaler.
Animation af dagens vandring