Søndag 24. April 2022
Santiago de Compostela til Negreira (dag 1 på Camino Finisterre/Muxia)
Dag er en relativt kort dag, hvilket nok er meget godt. Jeg kommer sent afsted, da morgenmad først er 8.30, så inden jeg forlader hotellet er kl 9.30. Det er en smule varmere end de seneste par morgener, ca 9 grader morgenstunden.
Santiago de Compostela er afgjort en hyggelig by, med spændende seværdigheder, men jeg er bare ikke rigtig til så mange mennesker samlet og al den virvar tager min energi, så jeg er glad for at komme afsted.
Vandring var rigtig hyggeligt og til den lette side. I alt blev det til små 22km. Solen var fremme, men ikke brændende, der var en sjælden med let brise, det hjalp på de små stigninger. Alt o alt kunne vejret ikke være bedre.
Det tog ikke meget mere end 1,5 km att komme ud af byen, og ser det var i stor stil via parker og skovstier, så en rigtig fin start. Jeg møder efter 15min seks andre, som jeg hurtig overhaler, ved et par gode udsigter over Santiago de Compostela og katedralen.
Efter ca 8km kommer jeg til en ligge by, der pludselig dukkede frem som jeg forlader en rolig grøn skovsti, drejer jeg som pilen viser, ned mod byens fodbold station, hvor unge er ved at træne. Jeg går lidt i mine egne tanker, som sker ganske ofte. En bil med en ældre herre køre op på siden, ruller vinduet ned og spørger på spansk “vandre du Camino Finisterre?”, Jeg bekræfter. Han forklarer med tegnsprog at jeg er gået fejl, og at jeg skal tilbage op og bakken og dreje til Venstre. Forvirrende takker jeg mange gange og går tilbage op… Men jeg havde jo set pilen..
De næste par timer har jeg til mig selv, mine fodtrin og fuglene der synger.
Manden havde ret, og det havde jeg også.. sagen var bare at 50 meter efter den pil jeg havde set, var der en ny der plejede ned af en lille gade, som jeg ikke havde set da en varevogn stod og blokerede. Jeg ha de nu nok hurtigt opdaget det selv, men hvor er det skønt som folk er så venlige og hjælper hinanden… Det ville aldrig være stillet hjemme i Danmark.
Det er en skøn lille by. Som jeg hurtig kommer igennem, hvorefter stien stiger ind i en ny skov. Atter kommer et hold pilgrimme på mountainbike og overhaler, det er nok min 4-5 gang i dag. Jeg har ikke set mange til fods, men cykler er der en del af. Jeg har næsten ondt af dem… Ja det må være så a meget lettere og a cykel, mm en det tillader ikke på samme møde fordybelse, som for mig er det vigtigste. På sammen måde som det er bare i store grupper, ikke giver det mulighed. Men vi har naturligvis forskellige behov. Jeg ville b lø to ønske at alle prøvede at gå helt alene, selv vinde vej, selv klare sig… Det giver da meget.
Efter 10km kommer der en del små bare og restauranter. Jeg overvejer kørt at stoppe, men beslutter at fortsætte. Klokken er kun 12.00, og det er lidt tidlig når aftensmad typisk er ved 19-20 tiden. Jeg ser dog temmelig mange pilgrimme nu, nogle som sidder og spiser andre der netop har spist.
En lille stejl stigning i en skov, på 200 højdemeter, tager mig op til dagens højdepunkt, hvorefter det går nedad de meste af den resterende del af turen. Der er nu ca 7-8 km tilbage, og jeg bør nok se efter lidt mad.
På Google maps finder jeg en lille bar 4km væk, på turen, det klare jeg nok, så jeg forsætter.
Da jeg kommer til baren, er den meget lille. Der er kun 2 borde og de er fyldte. Jeg er godt nok fulyen, men husker at der 2-3 km væk skulle være to restauranter lige i udkanten af den by jeg skal bo i, jeg fortsætter, lidt brød flov. Kort efter kommer en lille historisk by med den skønneste romerske bro, over en brusende flod
Her er virkelig idyllisk, men gamle stemningensfyldte bygninger.
Der er nu kun godt 2km tilbage… Men jeg har ikke heldet med mig, stien tager.mig i modsatte retning, end den bro jeg skulle over for at komme til restauranterne. Jeg kunne naturligvis tage en omvej, men reelt jeg kan jo bare spise på hotellet. Så jeg går videre og spiser en energibar, som øjeblikkeligt giver den manglende energi kroppen savnede. De sidste par kilometer var som de første i dag ikke særlig spændende, og min vabel har nu generet temmelig meget i en rum tid. Men jeg kæmper.mig igennem og når frem til Hotel Millan… En af de der steder der i årevis har levet af store busture, der bringer hundrede vis af fork forbi, både før overnatning eller blot for spisning. Så vi taler om virvar. Men jeg er fremme.
Jeg tager straks støvlerne og sokkerne af. Compeed plasteret sidder løst, så jeg river det af. Jeg rejser mig, og tænker, det var da mystisk, hvor kommer alt det vand fra. Under min fod er minimum 2 stk væske, jeg tager et skridt og endnu en pøl på omkring det halve ses på gulvet. Jeg mærker nu at hælen er våd, og røre ved vablen, der kommer fortsat væske ud. Ikke så underligt at dette har gjort ondt, med alt der pres under huden.
Jeg skynder mig i bad, og går så ellers i restauranten for Menu del Dia, hvor jeg vælger en grøntsags suppe efterfulgt af 2 kyllingelår og pomfritter, 0,5l rødvin og en flaske vand og naturligvis en Café con leche. Til 11 euro, der kan virkelig være billigt i Spanien, når man vælger dagens ret eller pilgrims-menuer. Jeg spiste 3 store portioner supper, som var virkelig lækker, og der var minimum lige så meget tilbage. Jeg kunne have nøjes med den suppe.
Jeg går lidt rundt i den lille by og køber lidt snacks, som jeg tager med på værelset, og bruger de næste timer på at slappe af og skrive lidt.pa min blog, samt se lidt YouTube. Jeg har behov for at koble af kan jeg mærke.
Trods det kun er godt 3 timer siden at jeg rejse mig fra den sene frokost, går jeg nu i byen for lidt aftensmad, kl et nu knapt 19. Jeg har ikke behov for det vilde og set på Google maps at de bedst bedømte sted at spise, er en italiensk pizzaria, så hvorfor ikke. Men det er lukket. Jeg havde så set et andet pizzaria tæt ved hotellet, så der går jeg hen og får en pizza og en alkoholfri øl, for 10 euro. Det må så også være det for i dag.. jeg vender mig virkelig ikke til disse underlige spisetider.
Animation af dagens vandring