Fredag 22. April 2022
A Rúa til Santiago de Compostela
Sidste vandre dag for Camino Primitivo. Dagen står på var 21km vandringen, inden jeg når Santiago de Compostela. Jeg har sovet rimeligt godt i nat, men bedst af alt går vabler langt fra så ondt som de sidste par dage.
Efter en står morgenmad med æg, toast, kiwi, yoghurt, appelsinjuice, mandelkage og Café con leche, er dagen klar til at begynde.
De et har regnet hele natten, og selvom det ikke regner længere er alt vådt. Jeg hav de er frygtet at få vandrestøvlerne på, men det gik uden problemer, hvilket er heldigt, for det våde underlag havde ikke været optimalt med sandaler.
Jeg går afsted, iført t-shirt, fleece trøje og min ultra tynde regnjakke, for at tage vinden og evt regn. Det er ca 4 grader, men dejlig frisk.
Jeg når ikke langt før jeg bliver usikker om jeg har glemt mit pilgrimspas. Midt i skoven ender jeg med at tage nærmest alt op af tasken, godt jeg benytter den britiske metoden hvor alt er organiseret i forskellige drybags. I mine skifte bukser finder jeg passet. Alt tilbage i tasken og afsted det går.
Den første del af turen ligner meget de sidste par dage. Vandring går til en start af landevej, men går meget hurtigt ind på skovstier hvor den forbliver det meste de næste 7-8 km.
Jeg er overrasket over hvor mange der allerede er igang her lidt over 8 om morgenen. Det er ikke normalt. In de en for den første time, overhaler jeg minimum 50 andre pilgrimme. Heldigvis er ok angst de fleste stille og rolige her til morgen. Inden længe, indser jeg at det er håbløst at overhale folk. Der var 1076 der ankom til Santiago igår, så der er vel antagelig lige så mange i dag.
Skoven ser specielt køn ud i dag, måske det er regnen fra i nat i kombination med at de fleste træer er dækket af mås, uanset er den specielt grøn og indbydende.
Meneske mængden stiger op af dagen. Jeg fokuserer dog blot på at fødderne stadig har det godt, nærmest ingen problemer, og skyder en god fart.
Inden jeg startede til morgen og havde jeg lagt planer baseret på at fødderne vill skabe problemer. Så jeg havde planlagt 2 stop undervejs, den første efter 10km. Kort forinden mm møder jeg den brasilianske familie, vi taler kort sammen, men de er går langsomt i dag, og fødderne har det godt, så jeg trækker fra. Da jeg kommer til byen efter de 10km, stopper de fleste, men jeg har ikke lyst, jeg skal ikke risikerer noget.
Stien er nu næsten tom, hvor skønt. Jeg går videre. Der kommer korte strækninger med blanding af små landsbyer og skove. Solen står højt på himlen, men der er ganske koldt.
Jeg har kortvarigt gået på en alternativ rute. De kommer ind i mellem, og er dele af caminoen, men blot detours. Det var en fejl at jeg gik den vej, jeg følger flovt nok bare folk foran, men igen problem, det var en fin tur med et par stigninger.
Efter 15km bliver jeg efterhånden nød til at stoppe. Jeg skal have et stempel i mit pilgrimspas, inden jeg ankommer.
Jeg ser en pilgrims camping plads.. jeg vidste slet ikke at den slags eksisterende… Der er en bar, og netop som der kun er 6,5 km tilbage, perfekt timing.
Jeg bestiller straks 2 Colaer, en burger (der er ikke meget at vælge imellem). Tjeneren er mester i mersalg, og får mig på en stort stykke sandkage. Jeg lever nok med det… Men sjovt at se at han lykkedes med at sælge den kage til langt størstedelen
Efter en god halv time går jeg videre. Men wow hvor jeg fryser nu. Det er første gang jeg overvejer at tage min puffy+jakke på, samt de liner handsker der ligger nederste i rygsækken. Men jeg er for doven, og tænker, 1 time og 10min max, så er jeg fremme, i denne hastighed. Hvilket nu viste sig at være sandt… Men temmelig dumt ikke at tage tøj på.
En halv time senere kommer jeg ind i udkanten af Santiago de Compostela. Ganske som ved Lugo, bliver jeg skuffet. Det ligner ved første øjekast endnu en kedelige storby… men tænker at det nok ændre sig, når jeg nærmer mig den gamle indre by.
Jeg har svært ved at forklare det, det var virkelig en underlig følelse, men som man nærmer sig kirken, måske 10min foto den, føler jeg næsten at jeg bliver trykket… Som havde jeg en snor bunden i brystet der hiver mig frem.. underlig fornemmelse.
Og så, der lige foran mig kommer den lille port, men sækkepibe musik, som jeg har set i så mange videoer… Fed fornemmelse… Og så foran mig er den imponerende katedral…
Jeg står og nyder udsigten er kort stykke tid, men går så videre til pilgrims kontoret, for at få ordnet formaliteterne. Få udstedt mit pilgrimspas pas og så ellers tjekket ind på mit hotel, jeg trænger til et bad.
Det går nu rimelig smertefrit, efter man lige har scannet en stregkode og udfyldt ting på en hjemmeside. Man kan fint vælge sprog som engelsk og tysk, men de drop down felter man skal vælge er kun på spansk, lidt lidt spændende at udfylde profession… Jeg fatter ikke mange af ordene og vælger teknikker, der er nok ikke helt galt. Jeg får nr 403… Herefter er det hurtigt gjort.
Opdatering: den ankom 1355 personer den dag. Ikke så underligt at jeg følte der var mange på stien.
Pilgrims beviset er på latin, inklusiv mit navn. Nu kan de fleste af os nok ikke læse latin, så her en oversættelse af en lektor emeritus fra Sorø akademi, lånt fra bogen “El Primitivo og San Salvador, fra Leon over Oviedo til Santiago de Compostela”:
Kapitlet ved denne hellige apostolske domkirke, vogter af den salige apostel Jakobs segl, udsteder dette ægte dokument til gennemsyn af alle og enhver, for at bevidne over for alle troende og pilgrimme, som kommer fra hele verden, som en trosakt eller på grund af et løfte, til Sankt Jakobs grav, vor apostel, Spaniens forsvarer og beskytter, at Brian Hansen med hengiven fromhed har besøgt denne allerhelligste kirke efter at have gennemført en pilgrimsrejse, enten til fods eller til hest på 100 km, eller 200 km på cykel, for fromhedens skyld. Som garant for dette udsteder kapitlet dette dokument, forsynet med denne hellige kirkes segl, til ham/hende. Givet i Compostela, 20 April i dette herrens år 2022.
Ja flot lyder det.
Jeg tjekker ind på hotellet og får en tiltrængt bad.
Jeg har købt lidt chips og sodavand som nydes på hotellet, indtil jeg går ud for en tidlig aftensmad. Jeg er lidt ked af ikke rigtigt at have spist meget på rigtige restauranter på denne tur, men jeg kan simpelthen ikke vente til 20.00 med aftensmaden, sjovt da jeg ofte gør det derhjemme.
Aftensmad er ikke noget specielt spændende, men en gang pomfritter med hakkebøffer og en tortilla. Hvorfor får man aldrig sovs til retterne i Spanien… Det er lidt tørt i det.
Animation af dagens vandring