Tirsdag 19. April 2022
Lugo til Ferreira
Fremragende morgenmad på hotellet i Lugo, jeg kommer klart til at savne det store udvalg. Tortilla de patatas ig bacon, så er jeg sat for dagen, med lidt yughurt og frugter og et enkelt stykke kage så er jeg klar… Okay, lidt appelsinjuice og Café con Leche er naturligvis et must.
Jeg kunne ikke rigtig komme ud af døren…blev ved med at glemme ting i tasten, som derfor blev pakke og pakket op 3 gange. Men 8.45 var jeg ude af døren, lidt sent for en så lang dag.
Turen går gennem Lugo’s centrum og forbi katedralen. Har hav af folk med rygsæk går samme retning, nok 30 styk i en gruppe. I starten troede jeg måske det var en guide gruppe der fik bagagen transporteret, da rygsækkene var små. Men da jeg siger godmorgen og går videre kommer da en svag busken bag mig… Det var en pilgrim, så du 😉. Okay, Camino Primitivo er ikke er meget berejst rute for pilgrimme, men der er faktisk dagligt ganske mange, så er så sjældent syn er det nu ikke.
De første 4-5 km går på at komme ud af byen. Først tager stien mig med til en flod, som krydses, hvorefter den stiger nogle hundrede meter, hvor man i lang tid kan se tilbage på den store by.
Jeg er virkelig glad for at komme væk fra alt det mylder og mennesker virvar, men samtidig er her temmelig kedeligt, virkelig ikke meget at se på (og det bliver ikke bedre i løbet af dagen).
Der går ikke længe for jeg ser 2 foran mig… I en god rum tid holder jeg mig lidt tilbage, men kan ikke undgå at indhente dem. Jeg tror det er 2 franske damer. De har tydeligvis ikke lyst til at tale (Primitivo ligner på den sociale front intet af hvad man hører om fra Camino Frances, hvilket nu er fint for mig), de går ind til siden, vi hilser ønsker hinanden god tur, og jeg ser dem ikke igen.
Ind i mellem, går turen igennem små landsbyer, men overvejer følges de første 13km blot landeveje gennem marker. Der er sjældent en sti, så vandringen foregår på vejen. Det er meget lidt trafik, men der kommer ind i mellem store lastvogne eller traktorer, det ind i mellem køre så på, at jeg føler de røre min fleece-trøje. Temmelig skræmmende.
Halvvejs går stien ind i skove, men enkelte krydsninger af veje. Det betyder dog at der er komplet stilhed. Kun regnen og en smule fugle kvidren, hører over mine egne fodtrin.
Hælsporen er ikke slem i dag, men det er tilgengæld diverse vabler på den anden fod. Jeg tror ikke rigtigt at mine vandrestøvler passer rigtigt, på venstre fod. Jeg har forgæves forsøgt at spænde støvlen på forskellige måder, men jeg kan ikke rigtigt så den til at side rigtigt ved hælen på venstre fod. Det betyder at foden, ikke er spændt rigtigt fast og hælen derved går op og ved i støvlen for hvert trin… Den bedste opskrift på vabler.
Samtidig har jeg problemet med rygsækken. Jeg fik vist ikke forklaret det tidligere. Men sagen er, at jeg har tabt mig for meget. Rygsækken er lavet specielt til mig, på mine mål. Når jeg så tabte 19kg, ja så er mavebæltet pludselig for stort. Hvis jeg sætter spændet direkte over min livrems-spænde, og strammer mavebæltet 100% til, så går det lige… Så sidder tasken nøjagtig som den skal… Det er hvis jeg har min fleece-trøje på. Blot de få millimeter trøjen fylder betyder at tager jeg den af, kan jeg ikke spænde mavebæltet helt stramt nok. Med andre ord… Tager jeg den mindste smule mere, så kan jeg ikke bruge tasken… Jeg elsker ellers den taske.
Jeg beslutter igen først at holde pause når jeg virkelig trænger. Vejret er ikke det bedste, det regner en smule ind i mellem, det er koldt og der er ikke meget at se på. Men heldigvis er der fredfyldt så jeg går videre og nyder stilheden
Da der er ca 6 km tilbage, ud af 26 tager jeg min frokost pause. Holder nok 20 min pause, i den til kommet nok 12 pilgrimme forbi… Der er altså andre ude i dag, men ser den bare.ikke, når man ikke lige er i boblen.
Jeg intet de fleste igen efter frokosten og når endelig frem til Ferreira, hvor jeg bor på en såkaldt Casa Rural, som jeg forstår som en spansk version af Bed and Breakfast (zimmerfrei).
Efter at være kommer inden for de sidste 100km af Santiago de Compostela, må jeg huske 2 daglige stempler i passet. Om det er strengt nødvendigt ved jeg ikke, men det siger man. Da jeg ikke har holdt pauser i dag, mangler jeg et. Så efter en skønt brusebad, går jeg tilbage til den lille by (tror kun Ferreira er max 10-12 huse)hvor jeg ha de set en bar og får en cola… Efter at have set følgende skilt, blev jeg nød til at bestille et glas rød vin 😉
Spiser aftensmad på overnatnings-stedet. Efter anmeldelser på min Camino app lyder det til, at være rigtig god hjemmelavet mad, hvilket viste at holde stik. Man får dagens ret, hvor man vælger sammen 3 forretter og 3 hovedretter og lidt småting til dessert. Jeg får pasta bolognese til forret og stegte kyllingelår med pomfritter og salat til hovedret, samt en lille pudding til dessert.
Det bedste var nu ikke maden, men selvskabet. Vi var placeret ved borde tæt på hinanden, og kunne derfor let tale sammen. Der sad en familie på 4 som ikke blandede sig, men ellers var der amerikaneren som jeg havde mødt tidligere (der bor og arbejder i Grækenland), samt en andet amerikansk par i midt 60’erne. Vi talte alle godt sammen i et par timer. Kan godt mærke at jeg egentlig har savnet det lidt ved turen, da de fleste jeg møder er spaniolerer og ikke kan tale engelsk og mit spanske er max til at bestille lidt mad.
Jeg tvivler dog på at vi mødes igen, da min tur i morgen er meget længere end de andres, det tegner til at blive min længste på turen. Men det var uanset hyggeligt.
Animation af dagens vandring