• Menu
  • Menu

Spanien Camino Primitivo 2022 dag 11


Mandag 18. April 2022

Hviledag med sightseeing i Lugo

Sov længe til morgen, stod først op lidt i 8.00. det er hviledag🙂. Noget jeg har set frem til, men må tilstå at kun få timer op af dagen begynder jeg at kede mig og vil tilbage ud på tur. Men kroppen og specielt benene har afgjort godt af det.

Jeg antager det helt store morgen buffet. Starter med Tortilla de patatas og bacon. Det kunne jeg seriøst leve af dagen lang. Yughurt, ristet toast, honning, melon, ananas, juice café con leche og et par forskellige kager… Jeg holdte virkelig igen… Skønt at jeg skal have dette igen i morgen🤩

Jeg får aftalt vask af tøj med hotellet, som burde blive klar til i aften. Det tøj jeg vaskede selv i går er ikke endnu tørt… utroligt hvad den høje luftfugtighed hernede gør… selv hurtigt tørrende tøj kan ikke rigtigt tørre. Vælger dog at vaske uld tingene selv, tænk hvis det bliver ødelagt, så er jeg på den.

Når jeg nu er på pilgrimsfærd, måtte jeg jo lige opleve Saint Mary’s cathedral, bedre kendt som Lugo katedralen. Det er en smuk og velbevaret katedral fra det 12. århundrede.

Her er rabat for pilgrimme og gratis audio guide. Derudover skal jeg jo have mine daglige stempler i pilgrims passet, og her er en oplagt mulighed. Så jeg tager en roligt tur rundt i den smutte katedral, mens der tilfældigvis afholdes en lille gudstjeneste. Fort efterfølgende opdager jeg at man ikke må fotografere under en gudstjeneste.

Efter en 1,5 time i kirken og dets museum, går jeg lidt rundt i byen, og beslutter at gå rundt på den romerske bymur der omkranser den gamle del af byen. Muren blev bygget af romerne fra år 265 til 310 (efter Kristi), og er den eneste komplette romerske bymur tilbage i verden. Den er godt 2km lang, og har varierende bredde på 8-12 meter. Højeste punkt er 12m.

Jeg springer frokosten over, men bestiller i stedet en café con leche, med Chocolate con Churros. En lokal variant, hvor Churros serveren med varm flydende chokolade som de dybes i, kan absolut anbefales. Lidt underligt fik jeg også 2 underligt frityrrede ting der smagte af fisk… Når jeg siger underligt tænker jeg lidt at det passer ikke til kaffe og kage. Derudover smagte det bare ikke særligt godt.


Resten af dagen gik med at gå lidt rundt i byen og slappe af på hotellet, mens jeg behandlede mine vabler og fik købt lidt ibuprofen til de kommende dage.

Det er godt med en slapper dag, men jeg keder mig hurtigt, og glæder mig bare til at komme i gang med vandringen igen.

Jeg valgte en rigtigt turist restaurant La Capital, til aften. Mest fordi de faktisk havde åbent tidligere end de mere lokale. Inden jeg fik min mad blev det giver smagsprøver rundt, hvor jeg smagte den skønneste gryderet af kartofler, gulerødder, spansk pølser og lidt grøntsager, med en klar paprika smag, virkelig lækkert.

Jeg bestilte Menu del Dia, hvor jeg valgte Fosille a la Carbonara til forret og paneret Kylling med kartofler og hvide asparges til hovedret, hertil en halv flaske rødvin, til 18 euro. Jeg har set hovedretter i Danmark der var langt mindre end den forret, som ærligt talt ikke havde noget med Carbonara at gøre, men smagte fint nok… måtte dog lade lidt gå ud, ellers havde jeg ikke spist meget af hovedretter, som jeg også måtte lade en pæn del gå retur, og takkede derfor nej til dessert der ellers var med i prisen.

Da jeg kommer tilbage til hotellet stopper fyren mig i receptionen og giver mig mit rene tøj, det ser strøget og presset ud… Jeg vurdere at det er kønnere nu, end da jeg købte det. Absolut penge giver godt ud. Nu skal der slås mave… Så er jeg ellers klar på den videre tur i morgen, hvor turen går videre til Ferreira, en tur på små 27km.