Søndag 17. April 2022
Cádavo til Lugo
I foregårs startede en stor uro i højre lår, som om benet sover. Det mærkes ikke mens jeg går, men så snart jeg stopper op, og specielt når jeg ligger i sengen, er det ikke rart. I går blev det betragtelig værre, og føles egentlig ubehageligt. Men tror nu blot at det er overanstrengelse. Det prikker, stikker og føles varmt. Det kunne jo i teorien også være en blodprop, men jeg tvivler på at det så kun ville kunne mærkes når jeg er i ro.
Jeg syntes nu alt andet lige at det er minimalt bedre her til morgen. Måske fordi jeg har taget lidt Panodil og Ipren.
Morgenmaden serveres ikke på pensionen, men på en restaurant ikke langt fra. Det lyder nok underligt, men folk der er på vandreture ønsker faktisk ikke at gå mere end højest nødvendigt 😀 men okay, der er jo ikke andre valg.
Eftersom dette var første morgenmad på en restaurant, vil jeg nok kalde kvalitet/omfanget lidt tavlig. Men jeg fik dog en helt fantastisk café con leche, et par ristede boller med syltetøj. Kunne dog kun spise en halv bolle, da der skulle lang mere væske til at skylde den ned og jeg havde kun den ene kop kaffe.
Tilbage på værelset gør mig klar. Er ude af døren 8.30.
Det er ca 8 grader, og meget tåget, dog ikke i nærheden så slemt som de foregående dage. Jeg møder straks Piotr og Andrea, som jeg vandre lidt med. Deres plan er at nå frem til Lugo til frokost… Da jeg minder dem om at dagens tur faktisk er estimeret til 7 timer og 15 min, griner de og siger at det er spansk frokost de mener, som vist er mellem 14.00 og 16.00.
Vi fortsætter sammen for en stund, men så stikker de ellers af… De har jo travlt, og så hurtigt har jeg ingen planer om at gå. Dog ser jeg dem reelt det meste af dagen gå længere fremme, når sigtbarheden er god, så meget hurtigere går de ikke.
Der er reelt ikke meget at sige om dagen… Bortset fra at den er lang og lidt kedelig. Turen foregår mere eller mindre via brede grus-stier der løber igennem skove eller langs marker. Trods der er få stigningen, der vil virke af MEGET af danske forhånd, så er der intet sammenlignet med de seneste dage.
Nogle få gange ser man lidt udsigt eller går igennem en lille landsby, men det er sjældent.
Den lave temperatur og de lette underlag gør at det går hurtigt fremad. Jeg holder generelt en hastighed om 5km i timen… Ikke meget mindre end jeg går derhjemme, men noget hurtigere end de andre dage på Camino Primitivo, hvor ca 4km/t har været normalt.
Som man nok kan fornemme på billederne, så er det bare lidt kedelig, sammenlignet med de tidligere dage. Men det er nu faktisk meget godt. Efter noget tid tager jeg for første gang på turen mine hovedtelefonerne på og høre lidt podcasts, alt imens jeg fortsætter i hastig fart og uden pauser. Efter ca 3,5 time, tager jeg dog en lille pause og spiser en banen
Tidligere dages erfaring med foden og trætheden gør, at jeg udskyder frokosten til jeg virkelig er blevet sultet, så efter var 4,5 timer og 24 tilbagelagte kilometer, kommer baguetten med salami frem, mens jeg nyder udsigten over de nærliggende marker.
Da der er under 1 time tilbage, krydser stien en større vej (måske motorvej) et par gange.
Da der er få kilometer tilbage, kommer en stor by i sigte. Lugo har verdens største og mest velbevarede romerske mur, så det er i starten lidt skuffelde, at se noget der bare ligner en stor kedelig storby. Men det viser sig, at byen har voksen sig uden om de oprindelige borg-murer, så intet at være bekymret for.
Jeg har hele dagen i morgen til at se på byen, hvor jeg for første gang holder en fridag. Så lige nu gælder det bare om at finde mit hotel, og få et bad og hvile benene lidt… Som faktisk har det rigtigt godt taget 30km med rygsæk i betragtning. Faktisk er i den den dag hvor benene har haft det bedst.
Jeg finder hurtigt Hotel Méndes Nunez, som er et 4 stjernet hotel lige inden for bymurene som jeg skal bo på i 2 nætter… Tror lige jeg kan leve med det🙂
Her et par billeder fra min lille altan.
Efter et langt bad og vask af lidt tøj (det var i den grad på høje tid), går jeg en lille tur i nærheden af hotellet. Jeg går på opdagelse i morgen, men lidt skal der opleves inden aftensmaden.
Der må lidt energi til. Fandt lige en lille café på Lugo’s smukke torv.
Jeg havde nok troet at kommunikation ville være lettere i Lugo, som den store by det er. Hotellet var let nok, men både på café en tidligere på dagen, og på restauranten til aften, må jeg sande at jeg må klare mig rent med spansk… Ikke let, men det går jo. Samtidigt virker de ikke så venlige, eller villige til at forstå som ude på landet…
Hjemmefra havde jeg egentlig troet, at jeg hver dag ville vælge Pilgrims menu eller dagens ret, men det har ikke været noget der har været reklameret med, trods man høre at det er hvad man gør på caminoen. Måske det ikke gælder Camino Primitivo. Okay, måske det skyldes at jeg overvejede har spist fastfood, for ikke at vente for længe på aftensmaden.
For første gang på turen vælger jeg dagens ret (Menu del Dia). I Spanien er dagens ret at valg af retter. Jeg kan vælge mellem 8 forskellige forretter og det samme til hovedret. Jeg vælger melon med spansk skinke til forret, og okse filet med kartofler og salat. Hertil en rødvin og en flaske vand, som viste sig at være med i prisen. 16 euro syntes jeg var fair pris… Okay jeg betalte 20 euro fordi jeg sad udenfor med udsigt over byens torv. Men okay pris for alt hvad jeg kunne spise.
Animation af dagens vandring