Lørdag 16. April 2022
A Fonsagrada til Cádavo
Dagen starter med en imponerende morgenmad. Ejeren er helt klart kok, og ser ud til rigtigt at nyde servering af mad. Jeg starter med en omelet med 2 ristede toastbrød, den ene smurt med hakkede friske tomater, med et højt bjerg af spansk skinke pyntet med oliven olie og oregano. Det andet kom jeg smør og fersken marmelade på. Så blev der serveret hjemmebagt croissanter frisk fra ovnen. Hertil 2 site kopper Café con Leche og friskpresset appelsinjuice. Jeg måtte desværre takke nej til forskellige slags kager, jeg kunne ikke mere. Han laver min picnic og høre hvad jeg vil have. Jeg får 4 stykker ristet toast, fyldt med spansk skinke, en banan, et æble og en klementin, samt 1,5 l vand.
Jeg havde brugt en hel del mere tid på maden end planlagt. Normalt spiser jeg ikke så meget når jeg skal vandre, så det krævede lidt mere tid på værelset, så jeg var sikker på at jeg ikke skal på toilettet under turen.
Jeg kom ikke afsted før 8.45, trods jeg spiste kl 7.00. dagen blot ikke en af de mest begivenheds-rige dag, men kan nok bedst beskrives som brand varm, med få rigtige slemme stigninger og enkelte gode udsigter.
Som de tidligere dage, skal benene lige i gang. Men det tager nu ikke lang tid. Morgenen startede med solskin, med ca 8 grader, der stiger til 14 inden for de første par timer. Efter frokost er den oppe på ca 24, så det er rigtig varmt at vandre med lange bukser og 10kg på ryggen.
Det tager ikke lang tid at komme ud af byen, da de første par timer er stien let, og jeg vandre ned en større hastighed end tidligere.
Ruten går via skovstier det ligger tæt på en stor vej, der overvejede er tom for biler. Der er en mere eller mindre konstant stigning, som dog ikke er videre besværlig og overvejende føles let og behagelig.
Allerede fra jeg tog de første skridt til mirgen, havde jeg fået øje på en masse vindmøller, alt for mange til at tælle. Mit bud var, at stien nok ville gå op til møllerne og over bjerget, hvilket viste sig at være korrekt. Stien bliver efter nogle tid mere markant, men jeg var i god form og kommer hurtigt op i højderne.
En tysker, som jeg havde mødt for et par dage siden, indhenter mig, og vi føles til toppen, mens vi taler om vidt og bredt.
Erfaringsmæssigt skal jeg passe på med pauser, da det giver problemer for min hælspore. Så da han ønskede at kigge lidt nærmere på et lille kapel på toppen, går jeg videre.
Stien faldet nu med 400-500 højdemeter, og det går ofte stejlt ned. Normalt ville jeg elske det, og nok småløbe ned… Men hælsporen forhindre det og jeg går konstant og holder igen. Det giver noget smerte i venstre bagben, så da jeg er nede, holder jeg en kort lille pause og spiser et æble.
På nuværende tidspunkt har vi gået ca 13km (omkring halvdelen af dagens tur). Jeg vil dog gerne gå lidt længere inden jeg spiser min picnic. Jeg har læst at der kommer en stigning der er rigtig styg, og tænker den nok vil være hård på fuld mave. Jeg havde dog ikke lige set at der var lidt længere til denne stigning end jeg lige havde i hovedet.
Men stiging får jeg, allerede med det samme. En smal sti tager mig højt op i en granskov, mens den hele tiden følger landevejen nede under os til venstre
Ikke langt oppe, sidder den store spanske gruppe og spiser frokost. Jeg hilser og skynder mig videre. Der er dog det ved det, at de ikke bærer på meget på ryggen, de får det transporteret, og et par stykker bryder op fra gruppen og er snart bag mig. Det betyder evig snakken og slut med natur lydene… Og jeg må tilstå at det tager min energi. Men jeg kan tydeligt ikke løbe fra dem, så jeg må leve med det.
Efter en stund kommer en rigtig lang nedstigning, der er temmelig stejl, jeg kunne egentlig godt huske at den ville komme før den store opstigning, men ikke at der skulle være så stejl som dette. For så bliver opstigningen da virkelig voldsom, da den ses på højdemeter grafen som stejl, det gjorde denne ikke.
Da vi når bunden går stien over er vandløb. Jeg skylder mine håndled i det rislende vand, og kommer kold vand i hovedet. Det skal helt sikkert hjælpe, når vi skal op af den stejle stigning om lidt.
Jeg skal hilse at sige at jeg fik stigning. Faktisk er det første gang på denne tur, at jeg måtte hvile vel nok 5-6 pauser på vej op. Det var sådan jeg plejede at gå i eks Bayern eller de italienske alper, når det gik stejlt op, men her på caminoen har jeg, også i min nuværende bedre form, ikke haft helt så mange pauser på en stigning før. Jeg er i den grad smadret. Men det gode er, at det ikke går specielt ondt i fødderne, når det går op.
Jeg kommer endelig op og ud af nåleskoven. Jeg står nu ved en større vej, som skal følges en god stund. 500m fremme er en bar.. det sidder en mængde pilgrimme, også nogle jeg kender. Men jeg hilser blot og fortsætter… Jeg har stadig min picnic som jeg skal have spist. Ikke langt der fra, finder jeg en bænk langs vejen…
Jeg tager for første gang på turen mine støvler af, og spiser en banen, klementin og en af mine toasts på spansk skinke, mens jeg nyder stilheden.
Er par jeg ikke har set før går forbi og hilser. Efter vil 15 minutter går jeg også videre. Der er ca 8-9km tilbage. Jeg føler ikke at jeg kan tage længere pauser, da jeg af erfaring, ved at jeg vil gå meget langsomt efter denne korte pause og have godt ondt i fødderne.
Den resterende del af turen er overvejende let, men mine fødder gør ondt, så jeg tager den med ro.
Bortset fra de sidste 2 kilometer, følges den store lande vej, med meget få biler på. Så turen er reelt let nok.
De sidste par kilometer foregår videre på en bred grus-sti, der til en start blot har en minimal stigning. Benene er yderst trætte, men det går fint.
Men stien skal lige have det sidste ud af mig. Det kommer et par gode stigning, men værre en par stejle fald, som virkelig trækker tænder ud i både hælspore, min vabel fyldte fod men værre, mit venstre bagben. Jeg må tage vandrestavene frem, som faktisk hjælper med det samme. Af en eller anden årsag, har jeg kun brugt dem meget sjældent på turen.
Endelig kommer O Cádavo til syne, blot 500m væk. Lige ved ankomst til byen, ligger et Municipal Albergue, som jeg tror de fleste overnatter på. Jeg står lige i nogle minutter og taler med 4 kendte ansigter, inden jeg går videre. Min Pension Porta Santa ligger lige ved siden af. jeg får tjekket ind, og tager et langt varmt bad.
Herefter lukkedes det endelig at finde et åbent supermarkedet. De sidste 2 dage har alt været lukket, nok også påsken. Herefter bliver det til en par kolde Colaer udendørs i skyggen på en nærliggende restaurant.
Det er desværre ved at gå op for mig, at skal jeg spise før 20.00, bliver det nød til at være burger eller lign. Det er ikke lige hvad jeg foretrækker, men at spise så sent, giver problemer når jeg gerne vil tidligt op, så jeg har pt ikke andre muligheder.
Jeg finder derfor et sted hvor jeg kan få fastfood, som bliver Bodega Fine, tæt på min Pension Albergue. Jeg finder jeg en stor øl (Estrella Galicia) og en handske okay burger. Jeg vil ikke sige at jeg blev prop mæt, men mæt nok, for omkring 50kr.
Animation af dagens vandring