Onsdag 13. April 2022
Pola de Allande – Berducedo (19km med 976m opstigning og ca 600 ned.. kostede lidt ekstra da jeg gik fejl)
Dagen startede med morgenmad kl 7.00. trods er der turens korteste dag, bliver det også en af de hårdeste, så min plan var at starte så tidligst som muligt.
Efter de stykker ristet brød med syltetøj, en appelsinjuice og Café con leche, får jeg pakket mine ting, og forlader Pola de Allande kl 8.20
Der er overskyet, eller nok rettere diset, med skyerne hængende meget lavt, men det regner endnu ikke. Temperaturen er 8-9 grader, hvilket er meget passende vandre vejr. Iført min tynde fleece trøje går jeg afsted.
Den første kilometer går det jævnt op via en landevej, men på dette tidspunkt af dagen er der nærmest ingen biler. Til min venstreside løber en lille flod eller å, som jeg følger de næste timer. At høre ridende vand, fugle-kvidren, hanegal og lyder af kobjælder, er en skøn afslappende start på dagen.
Snart drejer ruten af ned af en lille mark- eller trampesti, der dog hurtigt ændres til grus sti. De næste ca 4 timer går det op, op og op.
Men ingen jeg kommer så langt.. Jeg er opslugt af naturen, og ser et mikroskopisk vandfald med en bro, skynder jeg mig frem, uden at opdage at jeg faktisk går den gale vej. Kort efter stiger det stien virkelig kraftigt op, og jeg forsætter vel i 8-10 min inden jeg opdager at jeg er på fejl vej… Og netop i dag, hvor turen netop skulle være den hårdeste stigning på turen. Jeg går kortvarigt også fejl da jeg går ned igen, men er snart på Caminoen igen.
Stien fortsætter op, men langt mindre stigende end den fejl vej, jeg var på tidligere.
Efter en god times tid, tror jeg, begynder det at regne. Til at begynde med ignorere jeg regnen, eftersom det nærmest er støvregn.
Men snart må regnjakke på… Jeg forsætter langs stien og nyder udsigten og lyden af det rislende vand fra åen under mig. Der kommer perioder hvor små vandløb skal krydses.
Der går nok ikke mere end 20 min, så begynder det at regne mere… Så regnbukserne må på.
Det går 2 spanske foran mig, som jeg hurtigt får indhentet. Det ligner mor og datter der er på tur, og datteren konstant går foran, holder pause og venter på moderen. Hvor er det skønt at se at de kan finde ud af at gå i egen hastighed men stadig sammen, det er så vigtigt.
Stien bliver ofte mere ujævn, men store løse sten der let ruller under foden, så hastigheden bliver nedsat, og det bliver hårdere at gå. Snart kommer en spændende udfordring. En bred stykke af åen skal krydses, det er relativt lavt vandet, så der er aldrig direkte farligt, men stadigt spændende at holde i en snor mens der forsøges at finde det rette fodfæste, uden at få dyppet støvlen i vandet.
Kort efter kommer jeg til et stykke skov, hvor der var vokser smukke mos beplantning på træerne. Det er utroligt smukt og nærmest eventyr-agtigt.
Disen bliver tættere og tættere, og jeg kommer endelig ud på et lille stykke vej, hvor disen kortvarigt reduceres. Efter 150m forlades vejen, og nu går det for alvor op… Stejlt op. Langs stien følger skønne lyng planter stien…
Efter vel 150 højdemeter ved kraftig stigning når jeg toppen. Det er så tæt af dis (er jeg midt i skyen) at jeg max kan se 20-30 meter frem. Der er korte perioder hvor er usikker hvor jeg skal gå, men det lykkedes.
Et spansk par fra Madrid indhenter mig mens jeg tager en lille hvil på toppen, hvor jeg spiser mit æble… vi taler lige kort varigt sammen (på engelsk). De fryser dog og skal have skiftet tøj… Jeg tænker blot, god fornøjelse med det… Vi er jo kun halvvejs og de er er ingen tegn til at det bliver bedre. Men de har ret i, at der er koldt her på toppen, så jeg går også hurtigt videre.
Men nu går det nedad.. stejlt nedad… Normalt ville jeg elske det, og nærmest små løbe ned, med vandrestave i konstant forsvarsposition men sten, klipper osv. Men nej… Det er ikke længere muligt med den hælspore… Jeg går langt som ned og hvert skridt går ondt. Samtidigt kompensere jeg lidt kan jeg mærke, så er par vabler er ved at dannes på den anden fod. Men det høre med… Jeg ved godt at jeg burde stoppe og forsøge at gøre noget ved sagen… Men det regner fortsat, så jeg fortsætter bare.
Jo længere ned jeg kommer, jo bare forsvinder disen og jeg er nu godt under skyerne. Efter lidt tid kommer solen også frem, og jeg kan endelig tage regnjakken af. Udsigten bliver samtidig bedre og bedre.
Efter at have gået sådan i en lille time, tager jeg et stop for frokost. Jeg har nu vandret uden pause i 4,5 timer (bortset fra 5 min på toppen med mit æble). Det spanske partner lige bag mig, de stopper op og vi taler sammen i nogle minutter. Endnu et engelsk talende spansk dukker op, og fortæller lidt om vores planer… Tager en gruppe selfie med hvert af vores kameraer. De skal alle vandre 5km længere end jeg, hvor deres hotel ligger. Da jeg senere opdager hvor hård dagen bliver i morgen, er jeg ked af at jeg ikke også skulle fortsætte, men reelt har dagen i dag været rigeligt hård, trods den var kort.
Jeg spiser en fantastisk picnic som jeg modtog på hotellet. Den består af ris med tun, hårdkogt æg, majs, mm. Jeg spiser kun halvdelen, da jeg ikke vil blive proppet, og går videre.
Der er 1 time tilbage, hvoraf den sidste del er via granskov samt marker med græssende køer.
Lige inden jeg når Berducedo, har jeg indhentet det spanske par fra Madrid. De vil finde lidt mad i byen, men jeg har jo spist og finder mit albergue.
Det er skønt at få rygsækken og det lidt våde tøj af. Jeg tilser min små vabler tæt på venstre hæl. Den største af dem (ikke særlig stor) får en gang med sikkerhedsnålen, de andre er så små så jeg røre den ikke. Så får nok en omgang compeed senere på aftenen. Efter en skønt bad, skriver jeg på min blog, og går en hurtig tur rundt i byen, der nok kun forstår af 30 huse, eller lign.
Jeg går tilbage på værelset og jeg på ekstremt gebrokkent spansk for forklaret hvornår der er morgenmad, jeg spørger om at få mit pas retur (som hun sjov nok har beholdt) samt spørger om et stempel i mit credential (pilgrimspas). Det lykkedes uden problemer… Er lidt spændt på hvad jeg rent faktisk har spurgt om.
Klokken er 18.30.. og tager chancen og går til en lille bar-restaurent og forhøre om jeg kan spise allerede. Det er muligt… YES… Der var nu ikke meget at vælge imellem, så jeg får samme ret som i går, Cachopo med kalv og ost. Efterfulgt af en stor café con leche
Animation af dagens vandring