• Menu
  • Menu

Spanien Camino Primitivo 2022 dag 1


Fredag 8. April 2022

Sightseeing i Oviedo

Jeg sov ikke specielt godt i nat, den sene store og tunge aftens mad, få minutter får jeg gik i seng og en masse arbejds relaterede tanker der skal behandles, med frustrationer som jeg håber at få bearbejdet, ved den store mængde tid de kommende uger for personlig fordybelse.

Efter et langt bad, med de evigt underholdende udfordringer med at få sydeuropæiske brusere til at makke ret, fandt jeg morgenmads restauranten, i hotellet over gaden. Maden var over al forventning, dog spiste jeg langt mindre end jeg normalt ville gøre. Men bedst af alt, sluttede jeg med en varm pandekage med friske jordbær. Jeg blev ellers opfordret gentagne gange med sirup, karamel- eller chokolade-sauce. Men selvom jeg ikke er på kur under turen, skal det hele ikke smides på jorden første dag.

Mens jeg venter på min taske, går jeg rundt i byen. Som altid trækkes jeg som en magnet af parker og andre grønne områder. Få hundrede meter fra hotellet, finder jeg en yderst hyggelig lille oase midt i byens trafik virvar, hvor specielt fugle har fundet tilflugt.

Et lille vandfald ved en sø, med utal af ænder, som hygger sig i denne lille oase.

Efter rolig gang i parken, beslutter jeg mig hurtigt for at finde turist-kontoret, som jeg bør tale med om vandringen og nok få mit første stempel (cello) i pilgrims passet (credential).


Som jeg står foran turist kontoret kommer jeg dog i tanke om, at pilgrims-passet jo ligger i tasken, men nu ved jeg da hvor kontoret er.

Beslutter så at udforske byen, og vandre de næste timer rundt i de spændende små gader på må og få, og nyder de gamle kønne bygninger og forretninger.

I alle guide bøger, videoer på YouTube, samt mine rejse papirer om Camino Primitivo ruten er det tydeligt, at det er yderst kompliceret at starte vandringen, da ruten ud af byen er forvirrende og øjensynligt det sværeste navigerings-mæssigt på hele turen. Så jeg beslutter, at finde Oviedo katedralen for turen starter i morgen, og allerede nu forsøge at finde ruten ud af byen.. så er jeg lidt bedre forberedt i morgen.

Det er en smuk lille katedral, med smukke detailer i specielt tornet. Den er desværre lukket så et besøg bliver det ikke til.

Jeg ser en god håndfuld pilgrimme der virker forvirrende, kigger konstant på telefonen, og kan tydeligvis ikke finde vej. Under den næste halv time ser jeg de samme folk igen og igen gå rundt med et frustreret udtryk i øjnene. Det er virkelig ikke let, men efter flere forsøg i fejl retninger, finder jeg endelig den første afmærkning, nok 2 km fra katedralen. Jeg føler nu endelig klar til i morgen. Trods de første par kilometer mulighed ikke følger ruten helt til punkt og prikke, men det lever jeg nok med.

Efter godt 14km gang rundt i byen, var klokken endelig ved at være 14.00 hvor de spiser frokost i Spanien. Jeg finder et Sidraria, for at prøve denne spanske lokalitet. Sidra, er en lokal æble cider fra Asturias området. Det minder nu ikke meget om den cider vi kender fra Danmark eller Sverige.

Det er måske ikke lige min stil, men det smager nu ikke dårligt. Mest af alt føler jeg at det smager som sure æbler blandet med en tør hvidvin, med en svag duft og eftersmag af eddike samt et svag hint af kulsyre. Serveringen er et helt show. Den syrlige væske hældes i glas fra en så høj højde tjeneren kan komme afsted med… Ligner nærmest at han laver en umulig yoga øvelse. Langt fra alt rammer nu glasset, hvilket virker til at være normalt. Åbertbart er det en vigtig rutine for at få den rigtige smag frem. Den ædle kunst tager efter sigende flere år at lære. For mig virker det meget opreklameret, men da sjovt at smage og jeg gør det da nok igen.

Krokretter med skinke til forret, og oksemørbrad med cabrelas saus og pomfritter. Maden var faktisk ganske god men absolut for dyr, og jeg brød mig ikke rigtig om stedet, der ikke var så gæstfrie og hjælpsomme som man normalt oplever i Spanien.

Det har regnet lidt den sidste time mens jeg spiste, ikke voldsomt, men nok til at det ikke er sjovt at gå rundt med en sommer-skjorte og en tynd fleece trøje.

Gik tilbage på hotellet 15.30, prop mæt. Må tilstå at jeg blev lidt bekymret da min taske stadig ikke er ankommet.

Jeg ringede til Iberia, men de talte kun spansk og der var ingen mulighed for at komme igennem der. Heldigvis kunne jeg finde tasken på deres hjemmeside, hvor der som jeg forstår er angivet at den skulle blive afleveret i dag. Så der er nok ikke andet at gøre end at vente og krydse fingre.

Jeg er nu også død træt, så jeg hviler lidt i en god times tid på hotellet… Netop som telefonen ringer… min taske er kommet. Jeg kan nu uden problemer komme videre.

Den lange tur i går og de mange indtryk i dag, har gjort mig meget træt. Den store frokost og ligeså natmad i går, hjælper nok ikke. Jeg valgte derfor at tage på en burgerkæde (VIPS smart) til aften, så undgår jeg i det mindste en flere retters menu, og det holder nok også prisen nede, og går hurtigere så jeg kan komme tidligt i seng.

I morgen går det løs… 27 km til Grando