Torsdag 30. Juli 2020
Wendelstein 1.838 meter til Bayrischzell
I dag var dagen som jeg hjemmefra havde forventet ville være den hårdeste. Jeg har allerede været godt udfordret et par af de tidligere dage, så jeg var lidt spændt på dagens vandring. Det der gør denne tur anderledes, er at vi KUN taler opstigning, reelt ned lige-ud eller nedstigning.
Jeg kommer lidt sendt ud af døren, 10.10, men der er ingen transport denne dag, turen starter direkte uden for døren.
Vejret er helt perfekt, hvis da ikke for varmt. Der er 25 grader og i løbet af dagen stiger det til 27. Men det lufter lidt, og dele af turen er inden i skov.
Turen starter som nævnt nede i byen, men der går ikke mere end 500m for opstiningen starter.
I begyndelsen gar stien igennem skov, og stigningen er ikke for slem.
Efter en 350 højdemeter begynder jeg dog at kunne mærke udfordringer mdd kondien. Lungerne hiver efter luft og jeg begynder at holde løbende pauser.
Fra tid til anden åbner træerne op for skønne udsyn til de omkransende bjerge. Her er virkelig smukt.
Turen bliver hårdere og hårdere, for vejrtrækningen. Jeg oplever heldigvis ingen andre typer af problemer, men jeg føler at jeg går meget langtsom, og holder mange mange pauser, men kommer trodsalt stille og roligt fremad.
Der er godtnok langt tilbage, men på intet tidspunkt er jeg ved at give op. Jeg sætter blot hastigheden yderligere ned og går fra tid til anden med så små skridt, at ikke engang hele foden kommer foran den anden. Et godt triks jeg har lært af en bjergbestiger-guide fra Topas.
Der bliver kønnere og kønnere som jeg kommer op.
Da jeg ser opgangen for de sidste 200 højdemeter er jeg dog ved at miste modet… ikke give op, men rettere tænke… det vil tage mig timer at nå toppen. Det er meget stejlt via indbyggede trin i sten, det lyder måske godt, men det er langt hårdere end en grussti, hvor man selv bestemmer skridt lænden.
Udsigten er dog fantastisk
Men ved er det… lyden af et tog, her 100 meter fra toppen… og ganske rigtigt en bjergrig køre stille og roligt en fuld vogn af folk til toppen og kort efter wn nyt hold ned igen. Det er ikke fair. Jeg har nu kæmper i over 4 timer og kommer nu endelig til toppen, der er proppet med turister. Jeg viste godt at der var turister pga svævebanen, med vi raler vel 200 folk. Så her på toppen (eller næsten, jeg går ilke de sidste 100 meter op) rr Inge ro og fred som man ønsker på en bjergtop, hvor skuffende.
Men udsigten er smukt og jeg før bestilt mig lidt mad… en fantastisk kartoffel-goulash og 2 flasker cola (så på een front vwr er det at det er et sted for turister).
Efterfølgende tager jeg lidt rundt og der på udsigten
Herefter tager jeg det svævebane ned (billet indgår i turen).. 7 minutter senere er jeg nede… det er en af de der hurtige store kabine vogne med plads til 50 mennesker og samtidigt har liften 50års fødselsdag i år.
Fra svævebanen tager jeg bussen tilbage til Bayrischzell (gratis med gæstekort). Jeg slapper af i et par timer på hotellet. Dette var uden tvivl den hårdeste vandring til dato.. endda håndere end sidste år i Dolomitterne (dog er jeg nu i bedre form og vandre helt i eget tempo så det hjælper).
Bagte kartofler med krydderquark og 2 grillede majskolber.
Animations video af en kort gåtur
Billeder, video osv kommer senere.