Lørdag 25. Juli 2020
Fra Bad Tölz til Bad Wiessee
I dag er første “skifte hotel dag”, hvor bagagen transporteres og jeg vandre til næste hotel. Det indebærer at kufferten skal stå klar senest kl 9.00 i receptionen. Det er en lille udfordring for mig når morgenmaden ikke starter før 7.30 og jeg gerne lige vil sunde mig efter maden (og være sikker på at komme på toilettet inden afgang). Men det gik nu fint i dag uden den store stress.
Dagen starter med en kort togtur til den lille hyggelige by Lenggries. Hele toget var umiddelbart fyldt med vandrer, mange tog nu en bus videre, men temmelig mange gik samme vej.
Her står jeg hurtigt over for et valg. Skal jeg gå standard ruten eller den alternative. Standsard ruten er på 770 højdemeter over 18 km, mens den alternative er 3km kortere, men over 1100 højdemeter.
Udover at den alternative rute består i et bestige toppet af Mount Fockenstein, beskrives ruten med ordene: kun for erfarende vandre i god kondition, der er sikker på foden, har en god sans for højder og kan støtte med hænder under turen. Men vigtigst af alt, turen må ikke udføres i dårligt sigte, regn- eller tordenvejr. Hvad kan jeg sige… de ord solgte den alternativetur for mig… naturligvis skal jeg have den hårde (lidt kortere) rute selvom jeg ved at der med sikkerhed bliver hårt… min form er nok ikke helt hvad der forventes… naturligvis skal jeg op på den top.
Jeg antager at de fleste går standard ruten, eller andre ruter, for det blev hurtigt reduceret i folk… meget få går denne vej.
Inden længe går stien ind op i skoven og begynder at stige stejlt. De første ca 250 højde meter går over alt forventning, jeg holder en god hastighed, alt taget i betragtning… Jeg holder en lille pause på en bænk og ser udover byen under mig. Jeg har lovet mig selv ikke at stresse men tage mange pauser og nyde det.
Der går ikke længe efter pausen, så melder pulsen sig. De næste ca 150 højde meter lykkes jeg at nøjes med en lille pause ca per 50 højde meter, men herefter råber kroppen og pulsen konstant stop stop stop. Sjældent går jeg mere end 10 højde meter op (nok ca 30-50 faktiske meter at gå) uden en 1-2 minutters trække-vejr pause og minimum hver 40-50 højde meter tager jeg en 4-5 minutters pause, hvor jeg sidder på en sten eller træstub. Det er nu kun pulsen der er problemet, benene har det godt og ingen problemer med rygsækken.
På billedet ovenfor ses enedte lille vand optankning på turen. Jeg har vandret ca 3 timer på dette tidspunkt og mangler vand… men er lidt bange for bakterier (har ikke fået min sandfilter med). Så jeg drikker bare en smule, vasker ansigt og hænder men fylder ikke flaskerne op.
Da jeg kun mangler ca 100 højde meter, da jeg ankommer til stedet på ruten hvor jeg kan tage en genvej og undgå toppen. Men da det går op for mig at det kun er tale om 100 højde meter går jeg efter flere minutters overvejelser videre mod toppen… godt jeg ikke vidste at der på vejen ned fra toppen også kom minimum 150 højde meter yderligere.
Efter lidt “scrambling” (i mangel af dansk ord) når jeg toppen. Der er flere af de hold af folk der har overhalet mig på turen op.
Udsigten er vild betagende og jeg er virkeligt rørt over udsigten…. men samtidigt mere udkørt end måske nogensinde før. Her en video med 360 graders vies fra toppen og mine tanker om dagen indtil videre:
Billeder fra toppen.
Nedstigningen er ekstrem hård og meget stejl. Der må ofte tages hænder i brug for støtte ned af de dybe trin. Måske mest fordi mine ben er rent gelé. Jeg skal virkelig koncentrere mig om at benene ikke giver efter under mig. Samtidigt er det til tider svært at finde stien…var det ikke for gps’en var jeg flere gange nok gået fejl vej.
Efter 1 times hård nedstigning kommer jeg til en bjerghytte der sælger mad og drikke, det er kun muligt har komme dertil enten på gåben (som jeg selv) eller via mountainbike af gode men stejle grusstier. Der er overraskende mange gæster og jeg må nok vente 15 minutter på bestillingen… ikke sjovt at stå der ned mundbind på mest jeg hiver efter vejret og konstant er bange for km benene kan bære mig.
Da det endelig er min tur bestiller jeg chili-con-carne med 2 halvliters radler (cola blandet med hindbærsaft, meget populært i det sydtyske, sjovt at smage, men så godt er det nu ikke).
Efter en lille time med lidt mere afslappede ben og en fyldt mave, går jeg videre ned. Der er ca 2 timer tilbage og vel 700 højdemeter fald. Det er ikke meget at se på turen ned blot en god bred gruset i med til tider kraftig fald ned gennem skovenm hvor der på første gang på turen ikke er telefon signal og selv gps er udfordret.
Jeg ankommer lagt om længe til Bad Wiessee og mit hotel Askania. Siden jeg startede vandringen ved stationen i Lenggries har jeg tilbagelagt små 20 kilimeter, 1150 højde meter, 29680 skridt og ikke mindre end 9 timers vandring. (De 20 km er inkl turenfra hotellet i Bad Tölz til stationen).
Efter er langt varmt bad ringer telefonen på værelset. Kl er 19.30 og jeg får besked på at køkkenet venter på at jeg kommer til middag… så afsted det går. En fantastisk 3 retters menu, med en hjemmelavet hønsesuppe, efterfulgt af svinekød med rösti og til dessert fyldte pandekager med appelsin råcreme. Jeg var egentlig ikke sulten, da det kun var 3,5 time siden jeg spiste en stor portion chili-con-carne.
Jeg er ellers totalt færdig, benene gør ondt og er træt. Jeg hygger mig et par timer på balkonen og nyder udsigten inden dynen kalder.
Animations video af dages tur… af tekniske årsager delt i to dele.
En længere sammenklippet video fra dagens vandring ses i Video1 linket